alt for beskyttende?? :/

Godmorgen

Lidt forhistorie først : min søn er lige fyldt 3 her den 3 december han er mit første barn.. da han var 18 timer gammel fandt vi ud af han var syg.. han var åbenbart hjertebarn.. fik din første operation som 6 mdr.. den næste som 1,5 år.. altså 2 hjerteoperationer inden han var fyldt 2!.. oveni hjertefejl har han haft problemer med sine fødder/ben og var 3 mdr efter den sidste hjerteoperation igennem et mindre indgreb hvor han fik botox indsprøjtninger i begge ben for at få musklerne til at slappe af da han var tågænger... han fik benene bundet i gibs i 3 uger så fødderne/anklerne ville rette sig ud.. han gik på flad fod selvstændig som 2,2 år kom i børnehave som 2,5 år og går til fysioterapi hver onsdag pga hans "fodhistorie".. man kan ikke se eller mærke på ham til daglig hvad han faktisk fejler (har fejlet).. udover hans 2 fine ar efter hjerteoperation. . Han er en følsom fyr som let kan væltes af pinden 

Har nu observeret en del episoder i børnehaven hvor en bestemt dreng på hans stue altid er efter ham.. han tager legetøjet ud af hånden på ham og skubber han imens han kravler med en bil osv.. og jeg ser at pædagogerne ser det men de siger intet!..siger stille og roligt til min dreng som ser lidt betuttet ud at mor syntes ikke det var sødt af drengen, føler det ville være forkert af mig at sige noget til drengen.. er også selv den stille type som helst undgår konfrontationer..her til morgen glædede han sig til at komme ind og lege men i det vi træder ind på stuen og siger Godmorgen til de 3!! Pædagoger som kigger på oskommer der en af de store drenge og siger du er bare en lille prut! Til min søn

Han kigger ulykkeligt på mig med tåre i øjnene og vil nu slet ikk give slip på mig .. og ingen af de voksne sagde noget til det!.. det er jeg godt nok blevet træt af!.. syntes bare ikk det er ok når de ved hvordan min søn er og han har været igennem..skal jeg bede om et møde eller ville det være for meget for så "lidt"??.. uhh jeg begynder næsten at tude når jeg tænker på han er dernede

Undskyld det blev så langt!

Ingen gode råd eller ideer? 

Anonym skriver:

Godmorgen

Lidt forhistorie først : min søn er lige fyldt 3 her den 3 december han er mit første barn.. da han var 18 timer gammel fandt vi ud af han var syg.. han var åbenbart hjertebarn.. fik din første operation som 6 mdr.. den næste som 1,5 år.. altså 2 hjerteoperationer inden han var fyldt 2!.. oveni hjertefejl har han haft problemer med sine fødder/ben og var 3 mdr efter den sidste hjerteoperation igennem et mindre indgreb hvor han fik botox indsprøjtninger i begge ben for at få musklerne til at slappe af da han var tågænger... han fik benene bundet i gibs i 3 uger så fødderne/anklerne ville rette sig ud.. han gik på flad fod selvstændig som 2,2 år kom i børnehave som 2,5 år og går til fysioterapi hver onsdag pga hans "fodhistorie".. man kan ikke se eller mærke på ham til daglig hvad han faktisk fejler (har fejlet).. udover hans 2 fine ar efter hjerteoperation. . Han er en følsom fyr som let kan væltes af pinden 

Har nu observeret en del episoder i børnehaven hvor en bestemt dreng på hans stue altid er efter ham.. han tager legetøjet ud af hånden på ham og skubber han imens han kravler med en bil osv.. og jeg ser at pædagogerne ser det men de siger intet!..siger stille og roligt til min dreng som ser lidt betuttet ud at mor syntes ikke det var sødt af drengen, føler det ville være forkert af mig at sige noget til drengen.. er også selv den stille type som helst undgår konfrontationer..her til morgen glædede han sig til at komme ind og lege men i det vi træder ind på stuen og siger Godmorgen til de 3!! Pædagoger som kigger på oskommer der en af de store drenge og siger du er bare en lille prut! Til min søn

Han kigger ulykkeligt på mig med tåre i øjnene og vil nu slet ikk give slip på mig .. og ingen af de voksne sagde noget til det!.. det er jeg godt nok blevet træt af!.. syntes bare ikk det er ok når de ved hvordan min søn er og han har været igennem..skal jeg bede om et møde eller ville det være for meget for så "lidt"??.. uhh jeg begynder næsten at tude når jeg tænker på han er dernede

 

Undskyld det blev så langt!

 

Du tager omgående fat i pædagogerne på din søns stue og siger det som det er, at din søn desværre bliver behandlet dårligt af et specifikt barn. Du har set og hørt dette og vil gerne at pædagogerne lægger fokus på dem, da din søn ikke skal gå og være et offer hele dagen for denne anden drengs leg! 

Ville selv gave sagt noget med det samme til pædagogerne hvis jeg havde set eller hørt lignende i min søns børnehave. Jeg går også til tider ind og stopper børnene hvis der ikke er en pædagog i nærheden. Fx i går var der en dreng på 5 som maste en nystartede dreng bag toiletdøren! Tog fat i døren og bad ham om at stoppe. Han grinte af mig så tog fat i hans arm og satte mig ned i hug foran ham og sagde, at den her opførelse ville jeg bare ikke se på og hvis han ikke stoppede ville jeg hente en pædagog. Så var det pludselig ikke så sjovt mere.

Anonym skriver:

Godmorgen

Lidt forhistorie først : min søn er lige fyldt 3 her den 3 december han er mit første barn.. da han var 18 timer gammel fandt vi ud af han var syg.. han var åbenbart hjertebarn.. fik din første operation som 6 mdr.. den næste som 1,5 år.. altså 2 hjerteoperationer inden han var fyldt 2!.. oveni hjertefejl har han haft problemer med sine fødder/ben og var 3 mdr efter den sidste hjerteoperation igennem et mindre indgreb hvor han fik botox indsprøjtninger i begge ben for at få musklerne til at slappe af da han var tågænger... han fik benene bundet i gibs i 3 uger så fødderne/anklerne ville rette sig ud.. han gik på flad fod selvstændig som 2,2 år kom i børnehave som 2,5 år og går til fysioterapi hver onsdag pga hans "fodhistorie".. man kan ikke se eller mærke på ham til daglig hvad han faktisk fejler (har fejlet).. udover hans 2 fine ar efter hjerteoperation. . Han er en følsom fyr som let kan væltes af pinden 

Har nu observeret en del episoder i børnehaven hvor en bestemt dreng på hans stue altid er efter ham.. han tager legetøjet ud af hånden på ham og skubber han imens han kravler med en bil osv.. og jeg ser at pædagogerne ser det men de siger intet!..siger stille og roligt til min dreng som ser lidt betuttet ud at mor syntes ikke det var sødt af drengen, føler det ville være forkert af mig at sige noget til drengen.. er også selv den stille type som helst undgår konfrontationer..her til morgen glædede han sig til at komme ind og lege men i det vi træder ind på stuen og siger Godmorgen til de 3!! Pædagoger som kigger på oskommer der en af de store drenge og siger du er bare en lille prut! Til min søn

Han kigger ulykkeligt på mig med tåre i øjnene og vil nu slet ikk give slip på mig .. og ingen af de voksne sagde noget til det!.. det er jeg godt nok blevet træt af!.. syntes bare ikk det er ok når de ved hvordan min søn er og han har været igennem..skal jeg bede om et møde eller ville det være for meget for så "lidt"??.. uhh jeg begynder næsten at tude når jeg tænker på han er dernede

 

Undskyld det blev så langt!

 

Et eller andet sted må det være den der modtager, der definerer om drillerier bliver for meget. Jeg synes det lyder til at du får signaler fra din søn om at de her drillerier går ham på, og så skal du gøre noget.

Først og fremmest skal du snakke med pædagogerne. Fortæl dem at du oplever at det går din søn på. Så må det være deres job at hjælpe ham.

Dernæst skal du ryste din konfrontationsangst af dig. Ikke at du skal skælde drengen ud fordi han kalder din søn en prut. Men hvad synes du din søn bør sige i den situation? Det kunne fx være "Jeg er ikke nogen prut, så jeg gider ikke at du kalder mig det". Det siger du så for ham. Så får du både vist din søn at du støtter ham, og samtidig får du vist ham en rigtig god måde at tackle en sådan situation.

Held og lykke

Anonym skriver:

Godmorgen

Lidt forhistorie først : min søn er lige fyldt 3 her den 3 december han er mit første barn.. da han var 18 timer gammel fandt vi ud af han var syg.. han var åbenbart hjertebarn.. fik din første operation som 6 mdr.. den næste som 1,5 år.. altså 2 hjerteoperationer inden han var fyldt 2!.. oveni hjertefejl har han haft problemer med sine fødder/ben og var 3 mdr efter den sidste hjerteoperation igennem et mindre indgreb hvor han fik botox indsprøjtninger i begge ben for at få musklerne til at slappe af da han var tågænger... han fik benene bundet i gibs i 3 uger så fødderne/anklerne ville rette sig ud.. han gik på flad fod selvstændig som 2,2 år kom i børnehave som 2,5 år og går til fysioterapi hver onsdag pga hans "fodhistorie".. man kan ikke se eller mærke på ham til daglig hvad han faktisk fejler (har fejlet).. udover hans 2 fine ar efter hjerteoperation. . Han er en følsom fyr som let kan væltes af pinden 

Har nu observeret en del episoder i børnehaven hvor en bestemt dreng på hans stue altid er efter ham.. han tager legetøjet ud af hånden på ham og skubber han imens han kravler med en bil osv.. og jeg ser at pædagogerne ser det men de siger intet!..siger stille og roligt til min dreng som ser lidt betuttet ud at mor syntes ikke det var sødt af drengen, føler det ville være forkert af mig at sige noget til drengen.. er også selv den stille type som helst undgår konfrontationer..her til morgen glædede han sig til at komme ind og lege men i det vi træder ind på stuen og siger Godmorgen til de 3!! Pædagoger som kigger på oskommer der en af de store drenge og siger du er bare en lille prut! Til min søn

Han kigger ulykkeligt på mig med tåre i øjnene og vil nu slet ikk give slip på mig .. og ingen af de voksne sagde noget til det!.. det er jeg godt nok blevet træt af!.. syntes bare ikk det er ok når de ved hvordan min søn er og han har været igennem..skal jeg bede om et møde eller ville det være for meget for så "lidt"??.. uhh jeg begynder næsten at tude når jeg tænker på han er dernede

 

Undskyld det blev så langt!

 

Det er ikke okay at pædagogerne tolererer skubben og navne-drillerier. Der skal være nultolerance.

Og du kan sagtens sige til en dreng der skubber/driller dit barn at det ikke er okay - det er du i din gode ret til.

Ja, jeg synes der er fint grundlag for at tage en snak med dem.

Nej du er ikke overbeslyttende, uanset baggrund sygdomsmæssigt skal ingen forældre tolerere at deres børn bliver udsat for systematisk dårlig opførsel fra andre børn og tildels pædagogerne grundet manglende indgriben. 

Ta' en snak med pædagogerne og så kan du absolut godt tllade dig, at sige noget til de børn som er problemer.. Sålænge det gøres i en ordentlig tone og i børne højde ser jeg ingen problem i det tværtimod kan det være det Er det som der skal til. 

Hvis børnene i vores børnehave / skole opføre sig upassende siger jeg noget hvergang.

Jeg kan kun bifalde hvad de andre siger, at du skal tale med pædagogerne når det går din søn på. Og måden at svare tilbage på "prut" tiltalen som en anden nævnte var rigtig god. Det er vigtigt at lære sit barn at man godt må forsvare sig selv - selvfølgelig på en ordentlig måde (verbalt og ikke med flere grimme ord) - det er i mine øjne ens ret som menneske... 

Jeg er selv konfliktsky, men øver mig i at tage tyren ved hornene ved at reagerer på mine følelser, og komme ud med det problem jeg synes der er, i stedet for at brænde inde med det...

Jeg håber du får en god snak med pædagogerne, og at de kan være lidt mere oppe på mærkerne med at navne-kaldning og skubberiet ikke bør finde sted... Og ellers får du lige et cyberkram her fra, det gør bare så ondt lige ind i hjertet når noget gør ens barn ked af det... Desuden er det jo ulykkeligt at hans glæde for dagen i børnehave bliver ødelagt det øjeblik han træder ind af døren. Stakkels dreng :-(

Pikku Myy skriver:

Et eller andet sted må det være den der modtager, der definerer om drillerier bliver for meget. Jeg synes det lyder til at du får signaler fra din søn om at de her drillerier går ham på, og så skal du gøre noget.

Først og fremmest skal du snakke med pædagogerne. Fortæl dem at du oplever at det går din søn på. Så må det være deres job at hjælpe ham.

Dernæst skal du ryste din konfrontationsangst af dig. Ikke at du skal skælde drengen ud fordi han kalder din søn en prut. Men hvad synes du din søn bør sige i den situation? Det kunne fx være "Jeg er ikke nogen prut, så jeg gider ikke at du kalder mig det". Det siger du så for ham. Så får du både vist din søn at du støtter ham, og samtidig får du vist ham en rigtig god måde at tackle en sådan situation.

Held og lykke

Den vil jeg helt klart bruge næste gang jeg ser/hører det sker!.. 

Tusind tak for jeres svar allesammen!.. jeg vil helt klart lige tage fat i en pædagog imorgen tidlig.. og tage en lille snak med sønnike om hvad man kan gøre i aften når han er hjemme fra farmor ..

det hjalp virkelig at høre andres meninger!