Hej Lisbeth.
Jeg har en skøn dreng på 7 mdr, som har lidt problemer med maden.
Han er blevet vurderet af en ergoterapeut, og konklusionen blev at hans mundmotorik ikke er særlig god. Han sutter meget på maden, og kører tungen ud og ind, hvilket gør det svært for ham at få maden transporteret tilbage i munden, og dermed synke det. Vi arbejder på det, og har fundet ud af at det hjælper at give ham maden ind i siden af munden.
Udover det, så kan han overhovedet heller ikke finde ud af at drikke af kop, han vil rigtig gerne, men det hele løber ud igen, og hvis ikke lyder han som en der er ved at drukne, derfor er det jo minimalt hvad han får af væske til måltiderne. Det leder mig til mit spørgsmål:
Han får lige nu fast føde 3x i døgnet. Formiddag, Middag og aften. Og 4 flasker, morgen, eftermiddag, godnat og midnat. Egentlig tænker jeg jo, at jeg snart burde introducere eftermiddagsmad, men jeg er super bange for det, for så får han en flaske mindre, og her er det jo jeg begynder at bekymre mig for hans væskebehov, hvis han ikke får noget vand ned til måltiderne.
Han tisser ikke så meget mere som tidligere. En tung ble om morgenen (mindre tung end normalt, men stadig godt fyldt), og så 3 bleer i løbet af dagen som der er tisset lidt i, men det er ikke særlig meget, for vægtmæssigt kan man ikke mærke forskel på dem, og så en ren ble. Derfor tør jeg næsten ikke fjerne en flaske mere, og hvis jeg giver ham fast føde, vil han ikke have flaske at slutte af på bagefter, så kan ikke snige ekstra flasker ind.
Har prøvet at give ham vand fra flasken, men det vil han absolut ikke.
Hvad synes du jeg skal gøre? Fortsætte med kun at give ham fast føde 3x dagligt, selvom han er 7 mdr, eller håbe det går og så give ham fast føde om eftermiddagen også? Er det ikke meget unormalt kun at få fast føde 3x dagligt i den alder?
På forhånd tak for hjælpen.
Lisbeths svar
Hej !
Han har lidt svært ved at transportere maden tilbage i munden og synke den, skriver du. Så er det flot at du får tre gange fast føde i ham om dagen.
Sunhedstyrelsen har retningslinjer for børns ernæring. De anbefaler ren amning eller MME i 6 måneder
Der er mange der starter lidt før. Tiden fra de 6 måneder til et års alderen bliver brugt på tilvænning til almindelig mad, stille og roligt
Din dreng er 7 måneder, det er fint ,det han får. Han skal lære at spise og han behøver ikke presses. .Det er helt normalt , det han klarer.
Behold du de 4 flasker indtil han er blevet god til at drikke af en kop.
Han er ved at lære at styre sin tunge tror jeg.
Der er meget forskel på, hvor hurtige børn er til at lære at spise. nogen kræver længere tid.. I er obs på hans problemer, Han lærer det stille og roligt.Ergoterapeuten har vel givet jer nogle øvelser at arbejde videre med derhjemme.
Nogle børn kan drikke via et sugerør i stedet for af koppen .du kan afprøve med frugtsaft..
Fortsat held og lykke med ham. håber du fik lidt ro
Varme hilsner
Lisbeth Jess.
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk