Hvordan vælger vi?!?

Først: Undskyld jeg skriver anonym, men hvis dette kommer ud, så bliver der 'oprører' i familien  Og som lige straks højgravid er det bare ikke noget jeg magter 

Nå, men jeg er utrolig meget i tvivl om hvad vi skal gøre. 

Jeg venter vores andet fælles barn, og tænker allerede lidt over dåb og hvad han skal have på. Min familie og fars familie har begge en kjole. Min kjole er brugt af mig selv, min bror og rigtig rigtig mange andre fætre og kusiner. Den er syet af min mormor. Fars kjole er brugt af far og storebror og en del andre familie medlemmer. Dog har vi ikke den store kontakt til disse familiemedlemmer. 

(Vores fælles datter (som vi har mistet), måtte nøddøbes, og nåede aldrig en 'rigtig' dåb og der med at bruge kjolen.) Egentlig kunne det ikke rage os mindre hvis kjole han får på, og leger da lidt med tanken om at smide ham i et jakkesæt! Efter jeg mistede min datter betyder tøjet ikke ret meget, jeg ved hvad der er vigtigt og hvad der betyder noget.. Men alligevel tænker jeg rigtig meget over dette og føler lidt det er et dilemma, jeg ikke rigtig kan vinde.

Jeg ved at min mor vil blive knust, hvis vi ikke bruger kjolen. Fars familie tror jeg vil ærge sig lidt, men intet i forhold til min mor! jeg tror på en eller anden måde at min mor syntes at det nu er mere vigtigt end nogensinde at det bliver vores kjole der bliver brugt! 

Skal lige siges at min svigermor er død og svigerfar er fuldstændig ligeglad. Med fars familie menes der hans moster og hans kusiner og fætre. 

Jeg ved godt det er op til os selv at vælge. Men jeg syntes det er svært! På den ene side vil jeg gerne bruge vores kjole da der er rigtig meget historie i den. Men føler ikke jeg kan være bekendt at vælge den frem for fars. For selvfølgelig betyder det også noget får ham at kunne putte sit barn i en kjole han selv har båret. 

Hvis I er ligeglade - for ellers ville svaret være det I vil - så ville jeg tænke over hvor jeg skabte mest glæde og for hvem jeg skabte mest glæde. Som jeg læser det, er det mere nogen i periferien der vil glædes hvis I vælger fars kjole, mens det er en meget tæt på I vil glæde hvis I vælger din.

Jeg ville ikke tænke over hvem I gjorde sure, men hvem I gjorde glade. blive sur over en dåbskjole når I skal døbe jeres mirakel - ja om han sp var nøgen på dagen så er hovedsagen den dag jo at I kan få lov at døbe jeres mirakel som I skal have i armene og det burde alle glædes ved. 

Hvis far er med på I skal glæde mormor så ville jeg vælge det

Kam kun råde dig til at vælge med hjertet, og ud fra hvad du skriver vil den kjole på din mors side bringe mest glæde.

Har selv stået i samme dilemma. Valget stod mellem min svigermors dåbskjole som er syet af hendes konfirmationskjole og som alle hendes børn og børnebørn har båret til dåben. På den anden side var der min oldemors dåbskjole som var syet i 1912 og som min oldemor, alle hendes søskende, min bedstemor og alle søskende, fætre og kusiner, min far, faster og deres fætter og kusine samt jeg selv har båret til dåben. Jeg et så sidste led i den kæde da min far er den eneste der har fået barn i den generation, og der er kun mig. Min svigermor pressede på med at hendes barnebarn da skulle døbes i samme kjole som hans fætre og kusiner. Men mit hjerte valgte min oldemors kjole. Hun lever stadig og er 97 år. Da hun hørte at jeg gerne ville bruge kjolen købte hun en syrefri kasse til den, vaskede den og gav mig den så nu står den her ved mig. Hun græd da hun så sit tipoldebarn i dåbskjolen og derfor kommer mit næste barn også i den kjole selvom jeg havde overvejet at gøre min svigermor glad nu her med nr to barn. 

lineog4 skriver:

Hvis I er ligeglade - for ellers ville svaret være det I vil - så ville jeg tænke over hvor jeg skabte mest glæde og for hvem jeg skabte mest glæde. Som jeg læser det, er det mere nogen i periferien der vil glædes hvis I vælger fars kjole, mens det er en meget tæt på I vil glæde hvis I vælger din.

Jeg ville ikke tænke over hvem I gjorde sure, men hvem I gjorde glade. blive sur over en dåbskjole når I skal døbe jeres mirakel - ja om han sp var nøgen på dagen så er hovedsagen den dag jo at I kan få lov at døbe jeres mirakel som I skal have i armene og det burde alle glædes ved. 

Hvis far er med på I skal glæde mormor så ville jeg vælge det

Ja, må nok vende den til hvem det glæder mest. 

Tænker da fars familie bliver .. glade .. Men vi ses med dem omkring 3-4 gange om året, og har ellers ikke den vilde kontakt. Hvilket jeg syntes gør det mere svært. Vi ses meget mere med min familie og har meget mere kontakt med dem.

Det burde bare slet ikke være et problem hvilken skide beklædning ungen skal have på 

Kitty-Katten skriver:

Kam kun råde dig til at vælge med hjertet, og ud fra hvad du skriver vil den kjole på din mors side bringe mest glæde.

Har selv stået i samme dilemma. Valget stod mellem min svigermors dåbskjole som er syet af hendes konfirmationskjole og som alle hendes børn og børnebørn har båret til dåben. På den anden side var der min oldemors dåbskjole som var syet i 1912 og som min oldemor, alle hendes søskende, min bedstemor og alle søskende, fætre og kusiner, min far, faster og deres fætter og kusine samt jeg selv har båret til dåben. Jeg et så sidste led i den kæde da min far er den eneste der har fået barn i den generation, og der er kun mig. Min svigermor pressede på med at hendes barnebarn da skulle døbes i samme kjole som hans fætre og kusiner. Men mit hjerte valgte min oldemors kjole. Hun lever stadig og er 97 år. Da hun hørte at jeg gerne ville bruge kjolen købte hun en syrefri kasse til den, vaskede den og gav mig den så nu står den her ved mig. Hun græd da hun så sit tipoldebarn i dåbskjolen og derfor kommer mit næste barn også i den kjole selvom jeg havde overvejet at gøre min svigermor glad nu her med nr to barn. 

Meget smuk historie. Får helt våde øjne! 

Og hvor stort for olde 

Tag en snak med barnets far. Hvis han ikke har alt for stærke meninger om sagen er det ikke noget problem at bruge kjolen fra din familie. Hvis han har meget stærke meninger om det, kan en mulighed evn være at bruge den ene kjole men låne pynt eller hue fra den anden.

Det er, hvad I selv mener, hvor vigtig familiekjolen er for hver enkelt af jer, som må afgøre dette. Det er fint at glæde mormor, men det er jer, som er tættest på.

hvad med at bruge begge. Èn under cermonien og en til resten af festen... Så får alle deres billede...

eller som regl kommer de kjoler jo med hue og nogen gange med et underskørt eller en sløjfe eller andet.. Så kunne I måske mixe lidt så begge familier er med... så den enes kjole. den andens hue osv...

Kender en som også havde 'to kjoler' og de valgte at have den ene kjole på i kirken og den anden kjole resten af dagen.

Vi har (for det er mig der har den!) en dåbskjole, som alle er blevet døbt i, mig selv, alle fætre og kusiner, min mor, mormor, oldemor, og i det hele taget hele familien.

Jeg havde altid troede at selvfølgelig skulle mine børn også døbes i den og have broderet navn og dato i, lige som alle de andre.

Men så var det at jeg fik lyst til 'min egen' kjole. Så jeg fandt selv på hvordan den skulle se ud, købte noget super fantastisk silkestof og fik en proffessionel skrædder til at sy den. Jeg er bare SÅ glad for VORES dåbskjole og ikke familiensdåbskjole. Hvis mine børn gerne vil have deres børn dåb i den samme kjole er de velkomne, hvis de vil have den gamle kjole er de også velkomne, men vil de noget helt tredje, så er det op til dem, hvad deres børn skal døbes i. Jeg har gjort det JEG ville med MINE børn.

Anonym skriver:

Først: Undskyld jeg skriver anonym, men hvis dette kommer ud, så bliver der 'oprører' i familien  Og som lige straks højgravid er det bare ikke noget jeg magter 

Nå, men jeg er utrolig meget i tvivl om hvad vi skal gøre. 

Jeg venter vores andet fælles barn, og tænker allerede lidt over dåb og hvad han skal have på. Min familie og fars familie har begge en kjole. Min kjole er brugt af mig selv, min bror og rigtig rigtig mange andre fætre og kusiner. Den er syet af min mormor. Fars kjole er brugt af far og storebror og en del andre familie medlemmer. Dog har vi ikke den store kontakt til disse familiemedlemmer. 

(Vores fælles datter (som vi har mistet), måtte nøddøbes, og nåede aldrig en 'rigtig' dåb og der med at bruge kjolen.) Egentlig kunne det ikke rage os mindre hvis kjole han får på, og leger da lidt med tanken om at smide ham i et jakkesæt! Efter jeg mistede min datter betyder tøjet ikke ret meget, jeg ved hvad der er vigtigt og hvad der betyder noget.. Men alligevel tænker jeg rigtig meget over dette og føler lidt det er et dilemma, jeg ikke rigtig kan vinde.

Jeg ved at min mor vil blive knust, hvis vi ikke bruger kjolen. Fars familie tror jeg vil ærge sig lidt, men intet i forhold til min mor! jeg tror på en eller anden måde at min mor syntes at det nu er mere vigtigt end nogensinde at det bliver vores kjole der bliver brugt! 

Skal lige siges at min svigermor er død og svigerfar er fuldstændig ligeglad. Med fars familie menes der hans moster og hans kusiner og fætre. 

Jeg ved godt det er op til os selv at vælge. Men jeg syntes det er svært! På den ene side vil jeg gerne bruge vores kjole da der er rigtig meget historie i den. Men føler ikke jeg kan være bekendt at vælge den frem for fars. For selvfølgelig betyder det også noget får ham at kunne putte sit barn i en kjole han selv har båret. 

jeg står lidt samme sted som dig med to kjoler og kun et barn og der kommer ikke flere fra os end hinde 

har valgt at få min egen kjole til hinde så kan hun selv føre den vider og dem der føler sig skuffet ja bare synd det er midt valg