der er bare ikke noget værre end når man sidder med de følelser. Har selv prøvet det mange gange i mit liv. Nu tænker jeg ikke så meget over det mere, har været sammen med min ægtefælle i 12 år og ved bare i mit hjerte at det kun er mig der er vigtig for ham.
Men vi har samme problem alligevel - jeg vil dog ikke kalde det et problem som sådan, men jeg er studerende og vi er 3 i min studiegruppe, hvor en er mand. Denne studiekammerat har jeg det enormt godt med og vi klinger bare. Vi har samme interesser og vi griner rigtigt meget sammen. Vi taler også om sex og ja jeg vil kalde ham en rigtig god slyngveninde.
Min mand er ikke jealous normal, men jeg kan godt mærke at han nogen gange bliver lidt urolig, fordi vi skriver meget sammen.
Min studiekammerat har da sider som jeg godt kunne ønske min mand havde - altså han har humor og det har min mand ikke så meget af.
Men min mand elsker jeg for alt i ham. Han er den sødeste mest elskelige og den dygtigste i verdenen.
Min studiekammerat er bare ikke alt det, overhovedet og jeg ville aldrig aldrig kunne tænke på ham på den måde.
Men jeg snakker om ham og hvor sjovt vi har det. Men også om hvor træls han også kan være, for det kan han.
Mit råd er derfor at stole på den særlige samhørrighed i har i jeres forhold og giv din kæreste plads til at kunne fortælle åbent om hans venskab og glæd dig over at han har det godt med en ven, selvom det er hunkøn.
Anmeld
