I dag var jeg ved, hvad jeg troede ville blive sidste jordemoderbesøg (skal åbenbart afsted igen den 1/9)
Endnu engang en ny jordemoder - nr. fire jeg har været til samtale med nu. De sidste to dage har jeg mærket den lille - den møver meget men ikke decideret spark som den plejer. I dag har den været helt stille. Jeg fortalte selvfølgelig om min frustration over dette men hun fandt en fin hjerterytme. Dog ville hun gerne have den tjekket over længere tid, så jeg bliver sendt på fødegangen, hvor jeg får kørt en strimmel.
Den viser også fin hjerterytme men jordemoderen ville gerne have, at jeg havde følt noget aktivitet. Lægerne var ved at operere og havde derfor ikke tid til at komme og scanne mig, så jeg er blevet sendt hjem med den besked, at hvis jeg ikke mærker den lille i aften/nat skal jeg kontakte FG imorgen ved 10 tiden og komme ind og blive scannet.
Havde ellers svoret jeg ikke ville på den FG før det var med veer, men øv hvor er det bare træls. Puffer, ligger og spiser is men intet hjælper til at jeg bare får et lille spark.
Endvidere har jeg fået afsindig ondt i ryggen/lænden, hvor jeg har en skade, så kan kun ligge i sofaen med en varmepude.
Fantastisk dag

Hilsen en meget frustreret Ida (39+4)
Anmeld