Lige hurtigt lidt baggrundsviden:
Jeg er 26, psykisk syg og på medicin (men meget stabil igennem de sidste 2 år), har været gift med manden i mit liv (31 år) i 7 ½ år. I 2008 nåede jeg til uge 13 i graviditeten, fandt ud af ved første scanning at baby var død i uge 9. Derefter har jeg haft 2 spontane aborter i 2009. Vi indstillede derefter projekt baby.
Nu har jeg så det sidste halve år været igennem en udtrapnings-proces for at kunne komme på noget mere graviditetsvenligt medicin så vi på sigt kunne begynde på projektet igen, eller i hvert fald ha' muligheden for det
Onsdag den 26/10 testede jeg så (meget uventet) positiv. Jeg var ved lægen torsdag morgen og fik det bekræftet. Vi havde en snak omkring de andre ufrivillige aborter og jeg er blevet henvist til en tidlig scanning den 11/12.
Min psykiater er med indover og jeg er stoppet med to præparater som jeg ikke var helt ude af endnu, men som jeg skal stoppe med af hensyn til baby.
Nu går jeg så her og bilder mig selv ind at jeg har ubehag i maven. Det kommer og går, og gør ikke ondt, men føles bare som oppustet mave. Jeg går konstant på toilettet (ca 2 gange i timen) og tjekker at jeg ikke bløder. Jeg har ikke blødt på noget tidspunkt.
Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at tro på at det vil lykkes denne gang.
Testen hjemme var svagt positiv, den ved lægen var meget positiv, men de strimmel test jeg efterfølgende har taget herhjemme er stadig svagt positive. Så jeg ringede til lægen for at høre om det kunne være en graviditet udenfor livmoderen. Lægen afviste og sagde at mine symptomer slet ikke pegede på det. Hun nævnte at strips test ofte ikke er så følsomme som deres tests. Jeg har siden taget en test med en graviditets test stav hvor begge streger er fuldstændig ens i tydelighed (kan man sige det)
Jeg har nu bestilt en tryghedsscanning til på fredag på en privat klinik i Silkeborg som jeg selv betaler for.
Jeg håber det vil kunne give mig ro at se et hjerteblink.
Er det helt skørt at jeg går og ikke tør lade mig selv tro på at det skulle gå godt denne gang? Hvordan får man ro til at begynde at turde tro på det? Vil en tryghedsscanning hjælpe mig?
Charlottes svar
Kære du
Tak for din mail.
Det er jo en belastende og slet ikke let historie du ridser op, jeg kan godt sætte mig ind i at du er nervøs og bekymret. Lige nu er der jo kun få dage til du skal til en scanning, om den kan give dig tryghed eller ej, kan ingen jo vide, men der er i al fald nogle faktiske forhold som du får bevist/afklaret. Om du så derefter er mere tryk eller ikke, det afhænger jo helt af hvordan du er som person. Nogle bliver trygge, andre bliver ved at være utrygge. Jeg har desværre ingen tryllestav så jeg kan trylle din utryghed væk, måske spiller din psykiatriske diagnose også ind i hvordan du takler den situation du befinder dig i. Jeg synes jo som hovedantagelse at der er ingen der som sådan er skøre, men man kan ha' forskelligt i bagagen der gør at man reagere som man gør, når man kommer ud i situationer der på forskellig vis er belastende. Lige nu er der vel ikke så meget andet at gøre, end at vente og se hvad der kan ses på scanning på fredag. Det som du mærker i din mave, det kan jeg jo ikke som sådan vide hvad er, men mon ikke det mere er fordi du er i tvivl og usikker, og det så sætter sig i maven? Få du dig en god lang snak med den person der scanner dig, ellers gå til din læge og gør hvad du kan for at blive tryg i den situation du er i, fremfor at være utryk, for det er bedst for dig, og det lille barn, der måske ligger i din mave.
jeg håber du kan bruge mit svar, ellers er du altid velkommen til at skrive igen, mange hilsner Charlotte,
www.grumme.dk
En kvinde/familie der mister et barn – hvad enten det sker før eller efter fødslen – bliver ramt af et tab der implicerer alle lag af personligheden, parforholdet og troen på fremtiden.Charlotte tilbyder at give erfaren og kvalificeret støtte til at bearbejde de vanskelige følelser der er knyttet til alle tab – og især når det er et barn man mister.
Se Charlottes hjemmeside: Grumme.dk
Anmeld
