Hej lisbeth.
Jeg har et spørgsmål angående pludren.
Min søn er 7 mdr gammel, og jeg er lidt i tvivl om jeg forventer for meget af ham mht. hans "sprog"
Jeg tænker at han i den alder han har, burde pludre i stavelser, og have lidt varierede lyde.
Det gør han ikke, han siger mest kun en lyd, og det er sådan en rrrrrrrrr lyd, som kommer helt nede fra halsen lyder det som om. Den siger han så til gengæld hele tide! 
Burde han ikke pludre lidt mere varieret og i stavelser nu?
Ellers er han fuldstændig alderssvarende motorisk, der er intet at komme efter...
På forhånd tak!.
Lisbeths svar
Hej !
Det lyder som han gør sin sproglige erfaring som han skal. Han skal ikke kunne stavelser med den alder han har.
Når han er 6-9 måneder begynder han at øve vokaler, gerne den samme ustandseligt.
Ved ca 9 måneder begynder han på konsonanterne, og omkring 12 måneders alderen kommer det første ord, ofte mor, far eller nej.( det sidste kan vi tænke lidt over)
Du kan styrke dit barns sprog ved at sætte ord på de ting I gør. F.eks. her er koppen, se bilen. nu skal vi læse, se bogen.nu får du ren ble.
Rim og remser gerne de samme, giver glæde og læring.
Sang om kroppen og tin g er god læring.
Gentagelse af hans lyde giver sikkert begejstring.
På biblioteket findes gode bøger om børns sprog og hvordan vi kan stimulere.
Måden børn lærer på er ved at blive snakket med, og jeger sikker på du stimulerer ham fint.
Fortsat held og lykke med ham.
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
Anmeld