Hej Charlotte
Jeg skriver til dig fordi jeg har smerter når jeg går.
Jeg er gravid i uge 11+4 og har siden torsdag oplevet smerter lige over skambenet og jag i skeden ved gang.
Har fået medicin mod blærebetændelse men urinprøven viste ikke noget, og har ikke smerter ved vandladning.
Jeg har også de typiske mens lign smerter og stil i siderne når jeg nyser. Lægen mener at smerterne ved gang må være vokse smerter, men det føles jo anderledes end de klassiske og jeg frygter der er noget galt. Man kan jo godt miste uden at bløde og det går så ondt at jeg må gå meget langsomt og nærmest slæbe benene afsted.
Hvad tænker du? Kan graviditeten være gået tabt.
Hilsen den bekymrede
Charlottes svar
Kære Bekymrede
Jeg beklager men jeg kan ikke vide hvad det er som giver dig smerter når du går og som betyder at du næsten skal gå slæbende afsted. Du må gå til din læge og blive kigget på, eller du må tale med dem på det sted hvor du skal føde når du skal til undersøgelse der. Fordi hvis du ikke har smerter og svien ved vandladning og dermed blærebetændelse, ja så kan det jo ikke være det som er grunden til smerterne. Og hvis du ikke bløder så kan man jo heller ikke sige at smerterne er fordi du bløder. Så jeg er lidt i vildrede. Ligamentsmerter som kommer når livmoderen vokser, kommer som regel noget senere i graviditeten, når livmoderen bliver større, men helt udelukke det man man naturligvis ikke. Så enten skal du snakke med din læge, blive undersøgt på fødestedet, eller også skal du simpelthed bare se tiden an og se hvad der sker, for man kan nok ikke gøre så meget andet end det.
Mange hilsner Charlotte,
www.grumme.dk
En kvinde/familie der mister et barn – hvad enten det sker før eller efter fødslen – bliver ramt af et tab der implicerer alle lag af personligheden, parforholdet og troen på fremtiden.Charlotte tilbyder at give erfaren og kvalificeret støtte til at bearbejde de vanskelige følelser der er knyttet til alle tab – og især når det er et barn man mister.
Se Charlottes hjemmeside: Grumme.dk
Anmeld