Har i nogensinde overreageret?

I går da jeg hentede Marcus i vuggeren sidder han der i sandet med snot udover det hele, klistret i panden og ja allevejne... Jeg blev rigtig ked af det og også irriteret over, at de ikke havde tørret ham. Det næste jeg bemærker er, at han har nogle sandaler på der ikke tilhører ham og jeg udbryder; "Hvorfor har ham de sandaler på"???!! Pædagogen siger, at det nok er vikaren der har taget fejl hvorefter jeg tilføjer; "Han har altså sko selv"!! 
Det primære problem var snottet og slet ikke skoene men jeg kunne bare ikke få mig selv til, at sige det???  
Efter den episode tænkte jeg på hvordan pædagogen havde oplevet mig...  Og fuck hvor blev jeg flov over mig selv...
Det vigtigste er jo egentlig hvordan han har haft det i løbet af dagen og ikke så meget det skide snot - og istedet for, at spørge ind til dagen ja så spørger jeg anklagende ind til de skide sandaler.... øv øv!!
Jeg er sgu udmærket godt klar over (når jeg tænker rationelt), at det er umuligt at rende og tørre alle næserne hele tiden og man dermed også mange gange kommer til, at forstyrre børnene mens de sidder og er fordybet i et eller andet...

Har i nogle lignende oplevelser hvor det efterfølgende er gået op for jer, at i har overreageret? - Hvordan har det påvirket jer?

Kh Mariann

som mor til 4 tror jeg roligt jeg kan indrømme at jeg har overreageret mange gange. men for at nævne en der er rigtigt tæt på, så må det være denne her:
igår da jeg sku hente min ældste søn i sfo ku de ikke finde ham.
samtlige voksne prøvede men det lykkedes bare ikke. vi var overalt, kaldte og søgte.... men han var bare væk.
til sidst var jeg ret bekymret og irriteret og begyndte vist at se ret vred ud over at ingen ku finde min søn. jeg overvejede endda på et tidspunkt om vi sku ha fat i politiet for at søge efter ham (det sagde jeg dog ikke) så jeg knurrede lidt af pædagogerne, uden dog at hidse mig op, men stadigvæk.
heldigvis fandt de min søn siddende i et hjørne af computer rummet.... men det kan godt ske at jeg vil markere mig lidt højere de næste par gange.

normalt har jeg det skidt med at overreagere..... men kærligheden til ens børn kan få både det bedste og det værste frem i en....og jeg synes faktisk ikke at du overreagerede

qp skriver:

I går da jeg hentede Marcus i vuggeren sidder han der i sandet med snot udover det hele, klistret i panden og ja allevejne... Jeg blev rigtig ked af det og også irriteret over, at de ikke havde tørret ham. Det næste jeg bemærker er, at han har nogle sandaler på der ikke tilhører ham og jeg udbryder; "Hvorfor har ham de sandaler på"???!! Pædagogen siger, at det nok er vikaren der har taget fejl hvorefter jeg tilføjer; "Han har altså sko selv"!! 
Det primære problem var snottet og slet ikke skoene men jeg kunne bare ikke få mig selv til, at sige det???  
Efter den episode tænkte jeg på hvordan pædagogen havde oplevet mig...  Og fuck hvor blev jeg flov over mig selv...
Det vigtigste er jo egentlig hvordan han har haft det i løbet af dagen og ikke så meget det skide snot - og istedet for, at spørge ind til dagen ja så spørger jeg anklagende ind til de skide sandaler.... øv øv!!
Jeg er sgu udmærket godt klar over (når jeg tænker rationelt), at det er umuligt at rende og tørre alle næserne hele tiden og man dermed også mange gange kommer til, at forstyrre børnene mens de sidder og er fordybet i et eller andet...

Har i nogle lignende oplevelser hvor det efterfølgende er gået op for jer, at i har overreageret? - Hvordan har det påvirket jer?

Kh Mariann

Tror de er meget vantil det, det oplever de nok tit. Ikke engang sikkert at hun har set det på samme måde som du har efter du tænkte det igennem. De tager det jo i stiv arm. De skal de jo sådan nogle steder, vil gætte på at hun har glemt det med det samme du er gået igen

Ved ikke om jeg har overreageret men har da haft fat i dem over i vores vuggestue et par gange.

føler med dig... som mor til tre børn, kan du tro at både vuggestuer og børnehaver har lagt ører til mit brok...

Mig kan de ikke sætte en finger på og har aldrig kunne, jeg har ALTID ekstra tøj, regntøj gummistøvler, solcreme m.m og alt er lige efter bogen, det er noget de som personale ber os forældre om at sørge for skal være i orden - det gør nemlig deres arbjedsdag nemmere hvis der er styr på tingene... hvis de vil forvnente det af os (som selvfølgelig er en selvfølge i mine øjne) så vil jeg også have lov at forvente at mine børn har en god dag og med det indbære også at der skal være styr på tingene... - jeg vil ikke komme og hente min søn i en andes jakke og slet ikke sko. Det er måske lidt hårdt sat op,... for det vigtigste er jo i bund og grund de har haft en dejlig tryg og god dag... men jeg føler det lidt som sjusk når de fejler - regner med der er navn i din søns sko - så det er jo bare et spørgsmål om at læse i skoen så han får den rigtige på )

Jeg har prøvet at hente et barn om efteriddagen, der havde den samme ble på som jeg havde givet ham på om morgenen, og du kan tro de fik det afvide da jeg kom næste dag... og de var flove - og her findes ingen undskyldning der er god nok... jeg stoler på dem der passer mine børn - nu var det "kun" en tisse ble, men tænk hvis han havde skidt i bleen klokken 10 om formiddagen og ingen havde lugtet det - hmmm... eller hvad bliver det næste de glemte da lige han også skulle have noget at drikke... (bare et eksempel)

Jeg syntes det er helt okay at man "brokker" sig og fortæller hvad man tænker og føler... ville syntes det var mere underligt, hvis du ikke havde sagt noget...

Knus pia.

Jamen jeg vil da egentlig gerne bidrage med en historie fra "den anden side".
Som ung arbejdede jeg i en børnehave. Som i alle andre institutioner,  var her en dreng, som ikke helt kunne finde ud af at begå sig socialt.
Han forsøgte virkelig, og vi gjorde et stort stykke arbejde for at få ham med i gruppen. Han var af anden etnisk herkomst (Mener han var fra Somalia).
Hans største problem lå i at han skubbede, slog og bed de andre børn når han blev frustreret. Vi næsten mandsopdækkede drengen, da det jo ikke var optimal adfærd.

En dag var det desværre gået ud over en lille forsigtig dreng, den somaliske dreng havde nevet ham i kinden, og alle kunne se det.
Da faren kom for at hente sin dreng, og han så mærket på kinden råbte han "Nu er det fandme nok, det lille svin skal ikke længere i nærheden af min søn, nu må i fandme tage jer sammen". Ja gloserne var faktisk endnu værrere end jeg skriver dem her. Det må da vist kaldes en overreaktion.
Dermed ikke sagt at jeg ikke forstår faren, for det gør jeg, jeg ville også være frustreret, men nogle gange må man bare lige tælle til 10 eller 10.000.

Måske var det her eksempel lidt grelt, men det jeg vil sige er bare at man som pædagog eller medhjælper faktisk bliver rigtig ked af det, når sådanne situationer opstår. Jeg tror man efterfølgende, tænker meget mere over det end vi som forældre lige forestiller os.

Det er da supercool, at du tænker over hvorfor du handler som du handler. Nu er jeg selv pædagog og efter 8 år i faget, så har jeg hørt meget brok fra forældre - noget mere beretttiget end andet.

Jeg er som Pia også selv meget bevidst omkring, at mine børn har hvad de skal bruge i institutionen og tingene skal sgu være i orden....og sådan arbejder jeg også som pædagog. Jeg synes det er vidunderligt, når forældrene stiller krav... indenfor rimelighedens grænser selvfølgelig....men snot, andres tøj, andres sko, ingen sommerhat på, ingen solcreme på, manglende bleskift og dårlig hygiejne, er noget jeg som både mor og pædagog sætter højt.
Jeg synes det handler om signaler - når jeg henter min datter i en andens tøj, får jeg fornemmelsen af, at de ikke har set godt nok på min datter og bare skal have hende i noget tøj, for at få dagen til at køre. At de har for travlt og det gør mig utryg. Jeg ved jo godt som pædagog, at der er travlt og at man kan komme til i kampens hede at bytte rundt...fordi vi har virkeligt travlt....men det er bare ikke rart som forældre at opdage.

Jeg synes det er meget svært både at være pædagog og mor - for som mor ville jeg også blive meget meget ked af det, du fortæller, med snot og skoene.....men som pædagog, ved jeg godt hvorfor det desværre kan ske. 

Jeg ville som pædagog blive rigtig glad og have stor respekt, hvis du kom og sagde: "Min reaktion over skoene bundede egentligt i, at jeg var ked af at finde min søn med snot over det hele. Jeg ved godt, det er svært at tørre alle næser, men jeg bliver bange for, at I ikke tager jer af ham, når snottet hænger ud over hele hovedet - derfor var jeg lidt knotten og det beklager jeg." Så ville jeg som pædagog huske at tørre din dreng først næste gang  

Ja mange gange... Men det har slet ikke handlet om den bette...

Jeg er pædagog og arbejder i en institution, men samtidig er jeg også mor og har mit barn i en kommunal vuggestue. Så jeg ser dagligt denne problemstilling fra begge sider.

Personligt har jeg også masser af gange oplevet at når jeg henter  Amalie render snotten næsten helt ned i munden. 1 gang hvor hun havde samme ble på kl. 16.15 da jeg hentede hende som hun fik på kl. 8.30 da vi kørte hjemmefra, 1 gang hvor hun har haft en andens jakke på og det værste af alt har jeg oplevet gentagende gange at de har givet hende slik, is, kager med røde og gule farvestoffer i som hun ikke kan tåle. Hvilket 2 gange har resulteret i slemt nældefeber anfald med høj feber (41) i et døgn.
De første ting har jeg set igennem fingre med og tænkt at hvis det sker igen, så nævner jeg det. Tingene kan jo svipse ved sygdom mv. Men det sidste med farvestofferne fik mig op i det røde felt, og det nævnte jeg at ALDIG mere skulle ske. Hvilket de har lovet

Rent fagligt oplever jeg jo også at forældre kommer og "klager" og det synes jeg da de er i deres fulde ret til. Det er ikke noget som jeg tænker videre over. Jeg tænker at når jeg kan sige til lille ole's mor 5 gange at de altså meget gerne må huske regnbukserne, da det er et problem de ikke er der. Så kan lille ole's mor også godt sige til mig at vi altså skal huske at lille ole skal på toilettet så han ikke tisser i bukserne eller lign.
I mit arbejde oplever jeg rigtig rigtig tit at forældrene kommer for at hente deres børn. og det første der bliver sagt til de små poder (der er meget glade for at se deres forældre) er hvorfor har du ikke jakke på? Hvor er dine gummistøvler? eller lign. Det kan jeg altså få helt ondt i maven af. Derfor kunne jeg ALDRIG finde på at sige til Amalie hvor er dine sko eller lign. Når jeg henter hende .
Det samme gælder mobiltelefoner men det er en helt anden debat :-)

Lisbeth