Kom med din solstråle historie.

Vil du dele din historie med mig?


Jeg oplevede i går en pletblødning i forbindelse med et toiletbesøg. Altså i virkeligheden intet særligt, og ingen smerter og der har ikke været noget syn af blod siden.

Jeg tog alligevel til lægen som henviste mig til en gynækolog i forbindelse med tryghedsscanning og jeg fik en tid allerede i dag.

I dag er jeg "kun" 4+6, så intet vildt og voldsomt.

Selvfølgelig kunne man intet se på scanningen, og nu er jeg bare ude af den. Jeg vil IKKE igennem det samme som før. At miste er det værste jeg nogensinde har oplevet.

Jeg blev sendt afsted til blodprøvetagning med det samme og skal afsted igen om en uge for at se om HCG stiger som det skal. Vi håber. Scanning igen om 2 uger.

Andre med lignende historie hvor der var noget at se til scanningen senere hen?

Ikke helt det samme da, men det er jo en solstrålehistorie...

Jeg ventede den første. Jeg havde time til første lægekontrol ved 10+0. Glædede mig som en lille unge. Fem dage før føler jeg stikkende smerter nogen gange, men der kommer ikke blod. De kommer oftere de næste par dage. Jeg får en fornemmelse af, at noget er galt. Dagen før begynder jeg at bløde lidt. Ligger på gulvet på kontoret og bønfalder den lille om at holde fast. Det sker ikke. Bløder derefter kraftigt og tager hjem efter frokostpausen, hvor jeg mistede fosteret. Snakker med vagtlægen (var en helligdag) på telefonen, og jeg får besked på at slappe af hjemme og gå til min egen læge dagen efter. Det gør jeg. I et stort sort hul mentalt. Hun sender mig til scanning på sygehuset for at sikre at alt er ude. Ligger på briksen og stirrer i taget og krydser bare fingre for at jeg slipper en udskrapning. Pludselig siger verdens sødeste dame: "Her er der hjerteblink", og hun vender skærmen mod mig, så jeg selv kan se. Jeg havde ventet tvillinger, og det var kun den ene jeg mistede. Den anden går i dag i 2. klasse og er en kvik og glad pige.

Krysser fingre for, at alt går godt for dig denne gang.

De skal ikke skyde meget ved siden af på termindatoen, før det får store udslag for, hvad man kan se på skærmen i begyndelsen af graviditeten.

Ciss skriver:

Jeg ventede den første. Jeg havde time til første lægekontrol ved 10+0. Glædede mig som en lille unge. Fem dage før føler jeg stikkende smerter nogen gange, men der kommer ikke blod. De kommer oftere de næste par dage. Jeg får en fornemmelse af, at noget er galt. Dagen før begynder jeg at bløde lidt. Ligger på gulvet på kontoret og bønfalder den lille om at holde fast. Det sker ikke. Bløder derefter kraftigt og tager hjem efter frokostpausen, hvor jeg mistede fosteret. Snakker med vagtlægen (var en helligdag) på telefonen, og jeg får besked på at slappe af hjemme og gå til min egen læge dagen efter. Det gør jeg. I et stort sort hul mentalt. Hun sender mig til scanning på sygehuset for at sikre at alt er ude. Ligger på briksen og stirrer i taget og krydser bare fingre for at jeg slipper en udskrapning. Pludselig siger verdens sødeste dame: "Her er der hjerteblink", og hun vender skærmen mod mig, så jeg selv kan se. Jeg havde ventet tvillinger, og det var kun den ene jeg mistede. Den anden går i dag i 2. klasse og er en kvik og glad pige.

Dejlig historie