hej lisbeth.
jeg håber du kan hjælpe mig til et svar.
jeg er mormor til en skøn dreng på 3½ uge.
og lige nu kæmper vi lidt med det danske system, de mener at han er ved at lukke sig inde i sig selv og at min datter derfor er en dårlig mor og derfor vil de fjerne ham fra hende.
de mener at hans øjenkontakt ikke er god nok iforhold til hans alder men at han er langt bagud.
han kan holde øjenkontakt i mindst 30 sekunder af gangen, nogen gange længere tid, han tager på som han skal og sover igennem om natten ca fra 01:00 til 06:00 hvilket de også mener er et problem.
er han ikke alderssvarende ? er min datter en dårlig mor ?
jeg har søgt internettet da vi gerne vil have en som ikke er ansat af kommunen til at bedømme ham, men det kan jeg ikke rigtig finde nogen af.
Mvh 7537
Lisbeths svar
Hej !
Sikke en ulykkelig situation I er i. Angst for om barnet bliver fjernet.
Jeg må berolige dig. et barn bliver ikke fjernet sådan lige pr omgående, med mindre der er tale om omsorgssvigt og manglende forældreevne.
Han tager på siger du det er godt.. Hvordan er han i mors favn ser han på hende mens han spiser, er der kontakt mor og barn imellem. Vender han sig væk fra mor?
Havde mor en vanskelig fødsel, er hun deprimeret ?
Det er samspillet mellem mor og barn der er så vigtigt. Hvis ikke din datter formår at få den i gang, så skal der hjælp til hurtigst muligt.
Det lyder som om, der er nogen der er bekymrede.. Samarbejd godt med sundhedsplejersken og hvem der ellers er indblandet.
held og lykke med det hele, skriv igen hvis jeg skal hjælpe.
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
Anmeld