Tips til det lille børneværelse

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

5.177 visninger
0 svar
1 synes godt om
26. november 2014

Baby.dk

Tips til det lille børneværelse

Barnet skal naturligvis have en seng, som passer til barnets alder og størrelse. Derudover skal værelset gerne have et skab eller en kommode til tøj og en reol til legetøj. Hvis du er ude efter nye børnemøbler til små værelser, kan du se et udvalg her.

Når pladsen er knap

Der er stor forskel på børneværelser. Nogle er store, andre små. Nogle er aflange, andre kvadratiske. Nogle har hems, andre skråvægge. Dermed er det ikke lige meget, hvilke møbler man køber til børneværelset. Vi har set på, hvordan man kan indrette et børneværelse, hvis pladsen er knap.

Sengen – rummets vigtigste møbel

Sengen er rummets vigtigste møbel, da det er her, barnet opholder sig cirka halvdelen af døgnet. Men hvem siger, at sengen behøver at stå på en permanent plads i rummet? Her kan det være smart med en sengemadras, der kan foldes, således at den kan bruges som stol, når den er slået sammen og som seng, når den er foldet ud. Barnet skal selvfølgelig have en vis alder, før hun/han kan bruge den – det vil sige cirka fra treårsalderen. En anden løsning kunne være en høj seng, hvor barnet samtidig har plads til at lege nedenunder.

Transportabelt skab en fordel

Barnet har brug for et sted at opbevare sit tøj. Her kunne et tranportabelt tøjskab være en fordel. Ideen med tøjskabet kommer fra USA og er ved at rykke ind på det danske marked. Fordelen ved et tøjskab i et lille værelse er, at hvis pladsen på værelset bliver for trang, måske på grund af barnets behov til at udfolde sig, eller hvis barnet skal have sovende gæster på besøg, så kan tøjskabet nemt flyttes ind i et andet rum. Hos barebilligst.dk kan du få garderobeskabe, præcis som du gerne vil have det til børneværelset - læs mere her.

Og så er der legetøjet

Der er brug for et sted, hvor barnet kan stille sit legetøj, således at rummet ikke ser rodet ud. Man kan få mange udmærkede reoler for små penge, og reolen behøver ikke at rage mere end 30 cm ud i rummet, for at det meste legetøj og de fleste bøger kan være der.

Andre møbler til børneværelset

Det kan være en fordel, hvis barnet har bord og stol(e) på værelset, så barnet ikke sidder i for eksempel stuen og leger med modellervoks eller farvelade, som godt kan svine lidt. Af bord kan vi anbefale et, hvor møblet er hult og bordpladen således kan vippes op, så der er plads til de legesager, som barnet leger mest med. Med hensyn til stole kan man vælge en, som kan klappes sammen, eller måske en bænk der kan stå langs væggen. Dybden behøver ikke at være mere end 20 cm, før barnet kan sidde der.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.