Når nogen dør...

Bare lige noget jeg har tænkt på. Men. Fik i dag en sms - ironisk nok havde jeg lige tænkt på fænomenet nogle dage inden.

Det der med at der er visse mennesker man kun snakker med/hører fra når nogen dør?

Synes selv det er lidt noget mærkeligt noget. Specielt hvis det er mennesker man jo ikke rigtigt kender længere. Og når det samme gælder afdøde. Hvorfor og hvad forventes der af én så..?

Anonym skriver:

Bare lige noget jeg har tænkt på. Men. Fik i dag en sms - ironisk nok havde jeg lige tænkt på fænomenet nogle dage inden.

Det der med at der er visse mennesker man kun snakker med/hører fra når nogen dør?

Synes selv det er lidt noget mærkeligt noget. Specielt hvis det er mennesker man jo ikke rigtigt kender længere. Og når det samme gælder afdøde. Hvorfor og hvad forventes der af én så..?

Venner eller familie? 

Nogen man aldrig ser, kun får sms fra når nogen dør? Hvis jeg havde adresse ville jeg nok sende et kort, måske blomster.

Jeg ville ikke møde op, for hvad skulle jeg sige, udover jeg er ked af jeres tab.

hvis man kender den afdødes familie, kan man jo kondolere, enten via sms, mail eller brev... evt møde op til begravelsen hvis det er. 

det kommer jo an på hvordan og hvorledes.

Der findes jo også bare den slags mennesker der er sensationsrige og som elsker at fortælle andre hvem der er døde.. synes det er en mærkelig tendens, men sådan har vi alle vores særheder. 

der behøver man jo ikke gøre så meget.