
Fra børn er ganske små har de en helt klar kønsopdelt interesse for legeaktiviteter.
Ganske enkelt er det sådan, at piger vælger udpræget omsorgsrelateret legetøj, mens drenge vælger legetøj, der i højere grad er kendetegnet ved løsningsorienterede udfordringer.
Og sådan har det formentlig altid været. I hvert fald mener forskere, at der er tydelige forskelle i legetøjspræferencerne fra børn er tre år og opefter.
Inden for reklamebranchen appellerer man også til henholdsvis piger og drenge ved at spille på den aktive og lidt farlige leg, mens pigerne tiltrækkes af dukker og mere stille lege.
Men selvfølgelig er der også fælles legetøj som for eksempel at klæde sig ud eller at lege med modellervoks.
Find masser af eksempler på spændende pige- og drengelegetøj her.
Fundamentale forskelle
Nogle forskningsresultater påviser, at de kønsopdelte præferencer relaterer sig tilbage til blandt andet den overlevelsesevne, der altid har fundet sted mellem han- og hunkøn.
Den forklarer for eksempel interessen for bevægelse og aktivitet med jagtegenskaber hos mænd, mens pigernes forkærlighed for sociale stimuli og farverne rød og lyserød er knyttet til interessen for babyer og omsorg.
Drenge bygger, piger pynter sig
Højt på drengenes ønskeseddel står brandstationer og Lego Technic, mens pigernes bugner med dukker og prinsessekjoler.
Nogle mener, at det til dels er reklamernes indflydelse der gør sig gældende her, mens andre mener, at hvis børn i en tidlig alder blev stillet i en situation, hvor de frit kunne vælge et stykke legetøj, ville drenges interesse ligge ved alt det tekniske, mens pigerne i højere grad ville vælge det søde, stille og omsorgsrelaterede.
Nogle mener desuden, at drengenes tekniske legetøj er mere ”intelligent” end pigernes legetøj og anerkender ikke i samme grad pigernes interesse for omsorg som værende helt så ”intelligent”.