Hej Tina!:-)
Jeg skriver til dig, i håb om at du kan svare på mit spørgesmål.
Sagen er den at jeg ikke har haft min menstruation i godt halvandet år. Jeg har fået taget blodprøver, for mandelige kønshormoner, og stofskifte. Mandelige kønshormoner var som de skulle være. Og mit stofskifte lå i den lave ende. (Ved ikke lige tallet). Jeg har derudover også fået lavet en gynækologisk undersøgelse hos min læge, og alt så også ud som det skulle.
- mit spørgesmål er nu: hvis mit stofskifte er lidt for lavt, kan det så have en betydning for min menstruation?
- hvis ikke, hvad dælen kan det mon så være?!
Jeg håber virkelig på svar!:-)
Tinas svar
Kære forvirrede,
Du skal bede om en henvisning til en privatpraktiserende gynækolog - gerne med speciale i fertilitet - det kan du checke på nettet.
Du skal naturligvis udredes ordentligt, og færdigt - det er du ikke blevet endnu!
Jeg går ud fra at du er i den fødedygtige alder og gerne vil have børn, siden du skriver til mig.
Måske er det dit stofskifte, måske har du PCO, måske er du overvægtig og det er det der laver ballade i dine hormoner.
Du skal have lavet en ultralydskanning af dit underliv hos gynækologen og have taget flere blodprøver - formentligt.
Held og lykke.
Kh Tina
Tina tilbyder samtaleforløb til kvinder, mænd og par der er ufrivilligt barnløse og befinder sig før, under eller efter en fertilitetsbehandling – med eller uden et barn på vej. Derudover holder hun workshops og foredrag for par i fertilitetsbehandling.
Se Tinas hjemmeside: TinaSandager.dk
Anmeld