Diskussion om efternavne

Jeg ved ikke om det bare er mig, men i mit hoved er det meget normalt at når man bliver skilt, så tager man sit gamle (oprindelige og eget) efternavn til sig igen.

Situationen er den, at jeg blev skilt fra min eksmand for knap et år siden. Da vi blev gift for knap 8 år siden, tog vi mit efternavn til os som ægtefolk.

Situationen er så den nu, at han har beholdt mit efternavn og jeg egentlig gerne så han fik det slettede så vi helt kvit og frit var fri for hinanden. Det har, åbenbart, en større betydning for mig at vi ikke har nogle forbindelser som så. Men er der noget jeg kan gøre? 

Kort sagt; vores forhold var psykisk hårdt for mig, og de sidste 3-4 år har jeg lidt utrolig meget under psykisk pres fra ham, og han var utro med flere unge piger fra hans arbejde, det sidste år af vores forhold, hvilket var grunden til vi (jeg) brød til sidst. Og grunden til jeg på ingen måde ønsker at have noget kontakt eller tilfælles med ham mere, nogensinde igen. 

Jeg har ham lidt under mistanke, for at beholde efternavnet den dag idag, for fortsat at kunne chikanere mig, da han havde og stadig har svært ved at vi er splittet. 

Først og fremmest kan jeg godt forstå du gerne vil have dit efternavn for dig selv efter sådan et ægteskab. Når det er sag så kunne jeg ikke drømme om attage mit gamle efternavn tilbage hvis manden og jeg skulle skilles. Nu har vi været gift i 10+ år, og mit efternavn er en del af mig og ikke noget jeg eventuelt bare har til låns...

Jeg forstår godt det er øv for dig, når jeres ægteskab sluttede på den måde.

der er desværre ikke noget du kan gøre ved at han beholder sit efternavn. Det er jo trods alt ikke noget man bare låner. 

Men jeg forstår dig godt! Måske hvis du bliver gift på ny en dag, at du kan tage den mands efternavn?

Jeg forstår dig godt...

men der er rigtig mange der beholder navnet når de bliver skilt, især hvis der er børn i billedet de deler navnet med...

Kan du ikke skifte efternavn? Når man vælger at blive gift og tá hinandens navn, så er det jo det man hedder og det er hans identitet ligeså meget som det er din. Men jeg kan sagtens forstå du ikke gider hedde det samme som han gør, han lyder som et røvhul. Men ja, forstår godt lidt at han ikke bare smider et navn han har haft i mange år væk, ens navn bliver jo en del af en. (For slet ikke at snakke om det besværlige i at skifte navn)

Jeg tror faktisk det mest normale er at beholde det "nye" efternavn . Det er jo hvem man nu er, og især hvis der er børn.

min mor hed min fars efternavn og beholdte det, først og fremmest fordi det var hvad hun havde heddet de sidste 13 år, men fordi det var det navn hun havde tilfældes med os børn. Og hun kunne altså godt lide at man på papiret kunne se vi var hendes :p 

selv nu hvor hun er blevet godt igen, hedder hun både det gamle fra da hun var gift med min far og så det fra den nye mand. 

Mom skriver:

Først og fremmest kan jeg godt forstå du gerne vil have dit efternavn for dig selv efter sådan et ægteskab. Når det er sag så kunne jeg ikke drømme om attage mit gamle efternavn tilbage hvis manden og jeg skulle skilles. Nu har vi været gift i 10+ år, og mit efternavn er en del af mig og ikke noget jeg eventuelt bare har til låns...

Nej, jeg forstår også udemærket godt. Altså din argumentation for at beholde navn osv. 

Jeg ville såmænd heller ikke have et problem med noget, hvis det ikke havde været sådan et ægteskab, og sådan en mand som jeg havde/stadig hænger på. 

Jeg er så træt, helt udkørt af at skulle lide så meget på bekostning af at andet menneske.  

Inderst inde var jeg nok også godt klar over, der intet var at gøre. Var bare et naivt håb fra min side af. 

Anonym skriver:

Jeg ved ikke om det bare er mig, men i mit hoved er det meget normalt at når man bliver skilt, så tager man sit gamle (oprindelige og eget) efternavn til sig igen.

Situationen er den, at jeg blev skilt fra min eksmand for knap et år siden. Da vi blev gift for knap 8 år siden, tog vi mit efternavn til os som ægtefolk.

Situationen er så den nu, at han har beholdt mit efternavn og jeg egentlig gerne så han fik det slettede så vi helt kvit og frit var fri for hinanden. Det har, åbenbart, en større betydning for mig at vi ikke har nogle forbindelser som så. Men er der noget jeg kan gøre? 

Kort sagt; vores forhold var psykisk hårdt for mig, og de sidste 3-4 år har jeg lidt utrolig meget under psykisk pres fra ham, og han var utro med flere unge piger fra hans arbejde, det sidste år af vores forhold, hvilket var grunden til vi (jeg) brød til sidst. Og grunden til jeg på ingen måde ønsker at have noget kontakt eller tilfælles med ham mere, nogensinde igen. 

Jeg har ham lidt under mistanke, for at beholde efternavnet den dag idag, for fortsat at kunne chikanere mig, da han havde og stadig har svært ved at vi er splittet. 

 

Jeg synes ikke du kan forlange det slettet. 

Synes det er helt op til ham hvad han gør med navnet, du er jo selv gået med til at han måtte få det da i blev gift. 

SandraXOXO skriver:

Kan du ikke skifte efternavn? Når man vælger at blive gift og tá hinandens navn, så er det jo det man hedder og det er hans identitet ligeså meget som det er din. Men jeg kan sagtens forstå du ikke gider hedde det samme som han gør, han lyder som et røvhul. Men ja, forstår godt lidt at han ikke bare smider et navn han har haft i mange år væk, ens navn bliver jo en del af en. (For slet ikke at snakke om det besværlige i at skifte navn)

Jo, det har jeg også overvejet stærkt, og det er nok også det som at der kommer til at ske. 

Jeg har bare gerne ville beholde mit eget efternavn, da det er et familienavn som er gået i generationer. Hele min mors slægt har samme efternavn. 

Men har tænkt lidt skifte navn, for at jeg kan få lidt ro på og så måske om nogle år.. Når jeg er kommet lidt til kræfter, har fået overskud og fået min eksmand på afstand (gerne helt væk og ude af mit liv) skifte tilbage til mit oprigtige efternavn. 

esioul skriver:

Jeg synes ikke du kan forlange det slettet. 

Synes det er helt op til ham hvad han gør med navnet, du er jo selv gået med til at han måtte få det da i blev gift. 

Ja, det ved jeg og var nok også klar over det inderst inde. 

Ting er bare sket og mange følelser er ændret siden. 

Jeg er udkørt