Kære Tina,
Jeg undres over min krop, jeg er i 9. cyklus, har 2 gange fået en postiv æl test (dag 16 og dag 22) Jeg er derfor lidt forvirret over hvornår jeg har ægløsning hver måned. Jeg har i denne måned testet fra dag 13, først da jeg nærmede mig dag 21 kl. 15.30 lignede den mod at blive positiv (testede ikke dag 18,19 og 20)
Kl. 20 dag 21, blev den svagere.
Dag 22 og 23 svagere, men da begyndt noget a la ægløsningsslim.
I dag dag 24 vågnede jeg med meget geleagtigt slim i trussen, er forvirret om jeg har haft ægløsning dag til 18-20 eller om jeg har det nu, hvilket er meget sent, men cyklus er ca. 29 dage.
Jeg plejer normalt at have æl slim omkring midt i cyklus i flere dage, så har altid forbundet det med det. Dag 13 havde jeg lidt klistret udflåd en gang, men ikke helt ligesom ægløsningsslim.(synes jeg)
Hvad tænker du at det geleagtige udflåd jeg har nu er?
Tinas svar
Kære Silje,
Det kan også være lidt forvirrende det hele.
Du fortæller mig at du har en regelmæssig cyklus på ca 29 dage. Derfor har du højst sandsynligt ikke ægløsning på dag 21 eller senere. Nok nærmere mellem dag 10 - 15 - hvis du har ægløsning!
Det slim du beskriver som er geleagtigt - det betyder at du er forbi ægløsningstidspunktet. Det sekret som kommer fra livmoderhalsen lige før og under ægløsning er helt glasklart og trådtrækkende - ikke geleagtigt og hvidt eller uigennemsigtigt.
Jeg gætter på at du har haft ægløsning i de dage hvor du ikke testede, og da du så testede igen, så var LH - det hormon der sørger for ægløsning - på vej ned igen.
Du skriver at du er i 9.cyklus - det tolker jeg som om I har prøvet at blive gravide i 9. måneder. Prøv i et par måneder mere - og så skal I en tur til lægen for at blive udredt. Det er vigtigt ikke at vente for længe.
Held og lykke.
kh Tina.
Tina tilbyder samtaleforløb til kvinder, mænd og par der er ufrivilligt barnløse og befinder sig før, under eller efter en fertilitetsbehandling – med eller uden et barn på vej. Derudover holder hun workshops og foredrag for par i fertilitetsbehandling.
Se Tinas hjemmeside: TinaSandager.dk
Anmeld