Alene, selvstændig og i tvivl om graviditet!!

Hej alle stærke seje kvinder!

Har stærkt brug for nogle råd og erfaringer fra jer...

Er 30år gammel og min kæreste gennem kun 4måneder er 33år. Vi er uplanlagt blevet gravid alt for tidligt i vores forhold og ugen inden vi fandt ud af det, fik min kæreste også konstateret en depression som blandt andet gjorde at han nu har sagt hans job op for at finde på noget helt andet og nyt.

Min kæreste ønsker ikke barnet, men ønsker heller ikke tage valget for mig, så han ved blot ikke om han mentalt  er klar til at være der for mig og barnet hvis jeg vælger at få det, dvs jeg skal tage beslutningen som om jeg var alene. Jeg respekterer ham for det da det ikke var planlagt og da han lige nu er syg og har rigeligt at  arbejde med, med ham selv.

jeg føler at en abort er imod mit ønske, da jeg både har fået keglesnit og lider af endometriose og aldrig ved om jeg kan blive gravid igen.

MEN føler mig egoist ved at bringe et barn til verden da jeg intet har at tilbyde...-tværdimod.

Er selvstændig frisør og når man er selvstændig så får man kun 2/3 dele barselsdagpenge dvs ca. 10000kr i måneden som jeg så også lige skal svare skat af....- jeg ved godt at der er børnepenge oveni men det er jo så stadig under 10000kr udbetalt i måneden og det dækker jo knap nok mine udgifter, (alene huslejen ligger på 5500kr efter jeg har trukket boligstøtte fra) så hvordan skal jeg også kunne forsørge et barn??

Og hvis jeg vælger at lukke ned for min virksomhed og blive lønmodtager hvad gør jeg så med job... De fleste frisører lukker tidligst ved 17/18 tiden og det stemmer jo ikke overens med at hente barn fra institution, da jeg skal tænke situationen som at jeg er alene om det...

Min familie(min mor) bor i Jylland og jeg bor i Kbh og jeg ville aldrig trives ved at flytte nærmere mod dem.

Syntes det er unfair at barselsdagpengesatsen for selvstændige er så latterlige lave, at det er til grin.

syntes næsten ikke jeg har anden udvej end et liv uden børn.

kærlige hilsner en fortvivlet gravid i uge 7.

Er du selvstændig i et selskab, eller en enkeltmandsvirksomhed? Og har du ikke en opsparing du evt kan trække lidt på?

Ja det er lidt øv at stå i sådan en situation - men hey, hvor der er hjerterum er der liv 

kram til dig (og forsigtigt tillykke)

Missy_B skriver:

Er du selvstændig i et selskab, eller en enkeltmandsvirksomhed? Og har du ikke en opsparing du evt kan trække lidt på?

Ja det er lidt øv at stå i sådan en situation - men hey, hvor der er hjerterum er der liv 

kram til dig (og forsigtigt tillykke)

Enkeltmandsvirksomhed og har kun været igang i et år så der er desværre ikke så meget overskud endnu....

Enkeltmandsvirksomhed og har kun været igang i et år så der er desværre ikke så meget overskud endnu....

Har du en god revisor?

Du kan godt blive ansat i egen en-mands virksomhed og på den måde få samme rettigheder som en lønmodtager. Du kan altså ansætte dig selv, og udbetale løn til dig selv, af firmaets indtægter. Du betaler automatisk til barselsfonden som firma-ejer og derfor kan du i det første halve år få udbetalt fuld løn (op til 26.000 kr. så vidt jeg husker). Derefter kan du få almindelig barselstakst via kommunen/a-kassen. Det kræver selvfølgelig at der er indtægter nok til at du kan udbetale løn til dig selv, men det behøver jo ikke at være 26.000, det er blot et max.

Prøv at snakke med en revisor om den mulighed, og få ham/hende til at undersøge reglerne.

Og du skal jo også have børnebidrag fra far.

Under alle omstændigheder vil det være meget synd hvis din beslutning skal præges af dine muligheder under barslen. Selv hvis ovenstående løsning ikke kan lade sig gøre (hvilket den virkelig burde - min mand bruger den løsning så jeg ved at det fungerer i praksis - han fik sine 14 dages barsel udbetalt som alle andre lønmodtagere), så kan du måske låne i banken eller af familie så du kan klare dig igennem de første 10 mdr. til barslen er slut og du kan begynde at arbejde igen?

Det helt store spørgsmål, synes jeg, er om du har lyst til at sætte et barn i verden til et liv hvor forældrene ikke er sammen. Om du er klar til at dit barn muligvis får en far som er mere eller mindre fraværende. Om du er klar til at dele (og savne) dit barn hvis han vælger at være en del af barnets liv. O.s.v.

Vil blot lige sige, om i have været sammen i få måneder, tre måneder her, sø det ik forkert, håber i finder ud af det (:

Hormonella skriver:

Hej alle stærke seje kvinder!

Har stærkt brug for nogle råd og erfaringer fra jer...

Er 30år gammel og min kæreste gennem kun 4måneder er 33år. Vi er uplanlagt blevet gravid alt for tidligt i vores forhold og ugen inden vi fandt ud af det, fik min kæreste også konstateret en depression som blandt andet gjorde at han nu har sagt hans job op for at finde på noget helt andet og nyt.

Min kæreste ønsker ikke barnet, men ønsker heller ikke tage valget for mig, så han ved blot ikke om han mentalt  er klar til at være der for mig og barnet hvis jeg vælger at få det, dvs jeg skal tage beslutningen som om jeg var alene. Jeg respekterer ham for det da det ikke var planlagt og da han lige nu er syg og har rigeligt at  arbejde med, med ham selv.

jeg føler at en abort er imod mit ønske, da jeg både har fået keglesnit og lider af endometriose og aldrig ved om jeg kan blive gravid igen.

MEN føler mig egoist ved at bringe et barn til verden da jeg intet har at tilbyde...-tværdimod.

Er selvstændig frisør og når man er selvstændig så får man kun 2/3 dele barselsdagpenge dvs ca. 10000kr i måneden som jeg så også lige skal svare skat af....- jeg ved godt at der er børnepenge oveni men det er jo så stadig under 10000kr udbetalt i måneden og det dækker jo knap nok mine udgifter, (alene huslejen ligger på 5500kr efter jeg har trukket boligstøtte fra) så hvordan skal jeg også kunne forsørge et barn??

Og hvis jeg vælger at lukke ned for min virksomhed og blive lønmodtager hvad gør jeg så med job... De fleste frisører lukker tidligst ved 17/18 tiden og det stemmer jo ikke overens med at hente barn fra institution, da jeg skal tænke situationen som at jeg er alene om det...

Min familie(min mor) bor i Jylland og jeg bor i Kbh og jeg ville aldrig trives ved at flytte nærmere mod dem.

Syntes det er unfair at barselsdagpengesatsen for selvstændige er så latterlige lave, at det er til grin.

syntes næsten ikke jeg har anden udvej end et liv uden børn.

kærlige hilsner en fortvivlet gravid i uge 7.

 

 

Puha, det må være en svær situation for dig. 

Jeg har en mor som også er selvstændig frisør, og umiddelbart ved jeg ikke hvordan hun ville have haft det til at køre rundt da jeg var lille uden min far. 

For de arbejdstider som du har som frisør (butiksansat generelt) egner sig ikke til at få børn enlig. 

Så ikke for at drysse negativitet over din situation, men mere for at for at give et realistisk billede af hvordan det forholder sig med institution/tid med sit barn og arbejdstider som selvstændig frisør. 

Held og lykke fremover med den store beslutning.