mit hoved eksplodere snart suk

Hej i kloge hoveder derude, jeg ved ikke om det er råd jeg søger, eller om det bare er for at komme ud med noget gylle, men jeg er træt, jeg er møg træt af at tænke på det 

Min X og jeg gik fra hinanden for 2 år og en måned siden (helt prævist) fnis 

NÅ! da vi gik fra hinanden flyttede min x først til jylland, da han havde fundet kærligheden derover, (Vi er fra Næstved/Sjælland) det holdt i knap 2 måneder, så flyttede han igen til sjælland, og der har han så flyttet rundt mange gange Ringsted, Slagelse, Roskilde, Køge, KBH og nu havde han fundet noget i Greve, han skulle flytte i fra den 1 (idag) men igår skrev han at han søgte i Næstved for at komme tæt på vores tilsammen 2 børn, og han ikke havde råd til Greve alligevel . . FOR EN I! det er her jeg bliver hamrende gal snart, vores 2 børn har INGEN fast base hos ham, så er de i hans 1 værelse lejlighed, så er de hos hans mor, så er de hos han kæreste, og han har så skiftet kærester lige så mange gange som han er flyttet ..

jeg føler virkelig det går ud over mine børn som bliver mere og mere forvirret om hvor de har været henne, og min yngste græder og siger han savner mig meget, han ringer stort set 2-3 gang om dagen for at jeg må få ham til ro da hans egen far slet ikke kan få ham ned på jorden . . 

Oveni det, så ser han sit (job) som ikke er et job men bare fritidspjat! som meget vigtigere, så istedet for at have sine børn hver anden weekend, gik der sidst over en måned før han så dem! 

og denne gang her, ringede han og sagde at han skulle noget lørdag, så om det var ok han fik dem fredag til lørdag, så hjem til mig igen og ville han hente fra søndag til mandag! 
Men der gik det over stregen og jeg sagde nej, da det er sku for forvirrende syntes jeg . eller er jeg helt gal på den??? 

han spurgte ikke engang om vi skulle noget! nej nej han kunne bare ikke havde dem, sorry to say 

jeg føler virkelig han bliver mere og mere ustabil

vi har også et andet eksempel.: 

til jul er det hans jul, dvs. børnene skal være hos ham, jeg og min FASTE kæreste jeg har haft lige fra vi gik fra hinanden, har besluttet at vi tager til udlandet og fejre jul nu når der ikke er det store at fejre uden børn. 
min X! er så blevet direkte bange tror jeg, og var noget uha nej det var længe (en uge det drejer sig om) og hvis nu HAN skulle noget! 

så jeg måtte ringe til min egen mor og spørge om hun ville have dem nogen dage, så nu skal hun havde dem 3 dage ud af den uge og muligvis mere hmfh 

jaaaaa hvad siger i? jeg er mega forvirret og føler han spreder mere og mere afstand til dem og jeg må bare føje ham suk 

Anonym skriver:

Hej i kloge hoveder derude, jeg ved ikke om det er råd jeg søger, eller om det bare er for at komme ud med noget gylle, men jeg er træt, jeg er møg træt af at tænke på det 

Min X og jeg gik fra hinanden for 2 år og en måned siden (helt prævist) fnis 

NÅ! da vi gik fra hinanden flyttede min x først til jylland, da han havde fundet kærligheden derover, (Vi er fra Næstved/Sjælland) det holdt i knap 2 måneder, så flyttede han igen til sjælland, og der har han så flyttet rundt mange gange Ringsted, Slagelse, Roskilde, Køge, KBH og nu havde han fundet noget i Greve, han skulle flytte i fra den 1 (idag) men igår skrev han at han søgte i Næstved for at komme tæt på vores tilsammen 2 børn, og han ikke havde råd til Greve alligevel . . FOR EN I! det er her jeg bliver hamrende gal snart, vores 2 børn har INGEN fast base hos ham, så er de i hans 1 værelse lejlighed, så er de hos hans mor, så er de hos han kæreste, og han har så skiftet kærester lige så mange gange som han er flyttet ..

jeg føler virkelig det går ud over mine børn som bliver mere og mere forvirret om hvor de har været henne, og min yngste græder og siger han savner mig meget, han ringer stort set 2-3 gang om dagen for at jeg må få ham til ro da hans egen far slet ikke kan få ham ned på jorden . . 

Oveni det, så ser han sit (job) som ikke er et job men bare fritidspjat! som meget vigtigere, så istedet for at have sine børn hver anden weekend, gik der sidst over en måned før han så dem! 

og denne gang her, ringede han og sagde at han skulle noget lørdag, så om det var ok han fik dem fredag til lørdag, så hjem til mig igen og ville han hente fra søndag til mandag! 
Men der gik det over stregen og jeg sagde nej, da det er sku for forvirrende syntes jeg . eller er jeg helt gal på den??? 

han spurgte ikke engang om vi skulle noget! nej nej han kunne bare ikke havde dem, sorry to say 

jeg føler virkelig han bliver mere og mere ustabil

vi har også et andet eksempel.: 

til jul er det hans jul, dvs. børnene skal være hos ham, jeg og min FASTE kæreste jeg har haft lige fra vi gik fra hinanden, har besluttet at vi tager til udlandet og fejre jul nu når der ikke er det store at fejre uden børn. 
min X! er så blevet direkte bange tror jeg, og var noget uha nej det var længe (en uge det drejer sig om) og hvis nu HAN skulle noget! 

så jeg måtte ringe til min egen mor og spørge om hun ville have dem nogen dage, så nu skal hun havde dem 3 dage ud af den uge og muligvis mere hmfh 

jaaaaa hvad siger i? jeg er mega forvirret og føler han spreder mere og mere afstand til dem og jeg må bare føje ham suk 

Bestil tid i Statsforvaltningen og få faste aftaler, som han så bare SKAL overholde.

Rockertand skriver:

Bestil tid i Statsforvaltningen og få faste aftaler, som han så bare SKAL overholde.

det har vi allerede  

og det er det han ikke overholder 

Anonym skriver:

det har vi allerede  

og det er det han ikke overholder 

Så er det jo bare afsted igen......

Rockertand skriver:

Bestil tid i Statsforvaltningen og få faste aftaler, som han så bare SKAL overholde.

Ja 

det har vi allerede  

og det er det han ikke overholder 

Men du tillader vel også at han ikke overholder aftalerne? I stedet for at ringe til din mor og bede hende om at tage børnene, så skal du sige til ham at det er bare ærgerligt for det er hans tid og hans ansvar.

Anonym skriver:

Hej i kloge hoveder derude, jeg ved ikke om det er råd jeg søger, eller om det bare er for at komme ud med noget gylle, men jeg er træt, jeg er møg træt af at tænke på det 

Min X og jeg gik fra hinanden for 2 år og en måned siden (helt prævist) fnis 

NÅ! da vi gik fra hinanden flyttede min x først til jylland, da han havde fundet kærligheden derover, (Vi er fra Næstved/Sjælland) det holdt i knap 2 måneder, så flyttede han igen til sjælland, og der har han så flyttet rundt mange gange Ringsted, Slagelse, Roskilde, Køge, KBH og nu havde han fundet noget i Greve, han skulle flytte i fra den 1 (idag) men igår skrev han at han søgte i Næstved for at komme tæt på vores tilsammen 2 børn, og han ikke havde råd til Greve alligevel . . FOR EN I! det er her jeg bliver hamrende gal snart, vores 2 børn har INGEN fast base hos ham, så er de i hans 1 værelse lejlighed, så er de hos hans mor, så er de hos han kæreste, og han har så skiftet kærester lige så mange gange som han er flyttet ..

jeg føler virkelig det går ud over mine børn som bliver mere og mere forvirret om hvor de har været henne, og min yngste græder og siger han savner mig meget, han ringer stort set 2-3 gang om dagen for at jeg må få ham til ro da hans egen far slet ikke kan få ham ned på jorden . . 

Oveni det, så ser han sit (job) som ikke er et job men bare fritidspjat! som meget vigtigere, så istedet for at have sine børn hver anden weekend, gik der sidst over en måned før han så dem! 

og denne gang her, ringede han og sagde at han skulle noget lørdag, så om det var ok han fik dem fredag til lørdag, så hjem til mig igen og ville han hente fra søndag til mandag! 
Men der gik det over stregen og jeg sagde nej, da det er sku for forvirrende syntes jeg . eller er jeg helt gal på den??? 

han spurgte ikke engang om vi skulle noget! nej nej han kunne bare ikke havde dem, sorry to say 

jeg føler virkelig han bliver mere og mere ustabil

vi har også et andet eksempel.: 

til jul er det hans jul, dvs. børnene skal være hos ham, jeg og min FASTE kæreste jeg har haft lige fra vi gik fra hinanden, har besluttet at vi tager til udlandet og fejre jul nu når der ikke er det store at fejre uden børn. 
min X! er så blevet direkte bange tror jeg, og var noget uha nej det var længe (en uge det drejer sig om) og hvis nu HAN skulle noget! 

så jeg måtte ringe til min egen mor og spørge om hun ville have dem nogen dage, så nu skal hun havde dem 3 dage ud af den uge og muligvis mere hmfh 

jaaaaa hvad siger i? jeg er mega forvirret og føler han spreder mere og mere afstand til dem og jeg må bare føje ham suk 

Hvor er det dog synd for jeres børn! Sikke en opførsel. Fair nok, man ikke lige kan finde kvinden i sit liv og skifter dem lidt ofte, men ligefrem at flytte rundt så mange gange (måske efter kvinderne?). Stakkels børn, der bliver helt forvirrede. Du skriver ikke, hvor gamle de er, men det lyder da i hvert fald ikke til, at de helt forstår, hvorfor det er sådan (gør han måske ikke engang selv). Som nogle af de andre skriver, så må I virkelig have nogle faste aftaler på plads, og der må konsekvens på bordet, hvis han ikke kan holde dem.

Held og lykke med det.

Hej søde dig.

Jeg forstår udmærket din frustration. Jeg mener at den måde han forvalter sin farrolle på ikke er sundt for jeres børn. Jeg synes som udgangspunkt at det er bedst for børn at have kontakt med begge sine forældre. Men når det er sagt, skal det det også være en stabil kontakt. Det synes jeg ikke det er ud fra det du skriver og jeg mener i den forbindelse at de er bedre uden. Børn har brug for faste rammer, noget forudsigeligt. Det du beskriver kan gøre skade på dem. Hvordan kan jeg ikke fortælle dig, da jeg ikke er hver pædagog eller psykolog eller har anden faglig baggrund. Men jeg er mor til fire og har også deleordning med to af mine børn.

Jeg ville få en tid i statsforvaltningen hurtigst muligt. Og i mellemtiden undersøge forskellige ting, måske opsøge en advokat. Nu ved jeg ikke hvordan din situation ellers ser ud, men der er gratis advokatråd i alle byer, her i København er der Retshjælpen der har åbent alle hverdagsaftener. Og ellers søge på nettet omkring børns opvækst og udvikling i forhold til deleordninger osv. Altså hvordan forskellig opvækst præger børn.

Mange tanker herfra