Du er også velkommen til at skrive til mig. Jeg gik fra min mand i maj men flyttede først i august - vi har en dreng på 3 år. Det har været en hård tid, men nu går det fremad. Synes dog stadig jeg har tunge dage af og til og savner et netværk af andre der har prøvet lignende. Min egen familie og de fleste af mine venner lever "kernefamiliedrømmen" som jeg nu har smadret for mit eget vedkommendes skyld, og selvom de er søde så ved de ikke hvad jeg går igennem.
Jeg var også lettet da beslutningen endelig var taget og det var en mega lettelse da jeg var flyttet for mig selv, men har også haft meget lidt med energi. Så det bedste råd jeg har er at bede dine venner og familie om hjælp. Mine veninder hjalp med at gøre min nye lejlighed ren, sætte ting op, køre med i Ikea, rydde op, lave mad til min fryser osv. Jeg havde aldrig klaret det uden dem! Og mine singleveninder har hjulpet med at tage mig med i byen, ud at møde nye mennesker og opleve verden lidt igen i stedet for at sidde hjemme og sukke over min knuste fremtid og savne min søn.
Vi deler 9/5 og det fungerer ok.
Anyway, held og lykke med det hele!
Knus
Anmeld