når alt handler om "barn"

Jeg er frustreret .. Jeg/vi har været i gang med projekt baby siden i sommers. og der er endnu ikke sket noget. 

Min mand arbejder udenbys og er derfor kun hjemme i weekenden, i den her tid og frem til efter nytår. - det i sig selv kan jo gøre at det ikke altid er nemt, da han ikke altid er hjemme på de tidspunkter hvor chancen muligvis er størst. 

I dag har jeg smerter/niv/jag i æggestokkene, som gerne kommer i forbindelse med ÆL. Da jeg kommer hjem fra job er min mand kommet hjem fordi han er syg - og det eneste jeg tænkte var "Mega godt, så skal vi ha sex for jeg tror jeg har ÆL" ... men han har ikke lyst fordi han er syg og er utilpas. 

Normalt er min person meget omsorgsfuld, samt at jeg er uddannet inden for området og har med syge patienter at gøre hver dag. Men lige i dag, der kunne jeg bare ikke .. inderst inde havde jeg bare lyst til at reagere rigtigt urimeligt og sige at jeg var ligeglad med om han var syg og dårlig. For det var altså nu i dag og de næste 3 dage der skulle dyrkes noget sex. 

efter at have tænkt mig lidt om blev jeg rigtigt ked af mine egne tanker, hvordan kan jeg finde på ikke at respektere at han har syg og dårlig? hvorfor blev jeg så ked af det, når han jo egentligt bare var syg og svag. Føler mig som en virkelig dårlig kone. 

Er der andre der kender til tankerne, hvor man næsten kan blive helt "grim" og egoistisk i forhold til sin mand ? 

Og ja, er der andre der har mænd der ikke er hjemme til hverdag, som også forsøger eller som måske er blevet gravide. for jeg er virkelig ved at gå ud af mit gode skind. 

Hej!

Jeg kan sagtens følge dine tanker, har ikke prøvet at kæresten har været syg, men har haft de samme tanker som dig når jeg har æl vel jeg gerne at vi sexer hver dag, men vil ikke sige det til kæresten, da jeg ikke ønsker det bliver for kunstigt. Men jeg ved jeg har æl og bliver inden i sur på ham når han så ikke har lyst - vi spilder jo chancen.

Tror det er meget normalt når man vil det så meget. Kan du ikke skubbe tankerne væk og forkæle ham lidt. Det må være hårdt ikke at have manden hjemme, kunne slet ikke forestille mig hvis min kæreste ikke var inde for rækkevidde når jeg har æl. Måske derfor du reagere lidt kraftigere fordi jeres chancer er mindre.

Mulle0802 skriver:

Hej!

Jeg kan sagtens følge dine tanker, har ikke prøvet at kæresten har været syg, men har haft de samme tanker som dig når jeg har æl vel jeg gerne at vi sexer hver dag, men vil ikke sige det til kæresten, da jeg ikke ønsker det bliver for kunstigt. Men jeg ved jeg har æl og bliver inden i sur på ham når han så ikke har lyst - vi spilder jo chancen.

Tror det er meget normalt når man vil det så meget. Kan du ikke skubbe tankerne væk og forkæle ham lidt. Det må være hårdt ikke at have manden hjemme, kunne slet ikke forestille mig hvis min kæreste ikke var inde for rækkevidde når jeg har æl. Måske derfor du reagere lidt kraftigere fordi jeres chancer er mindre.

 

Tusind tak for dit svar :-) 

Og faktisk varmer det mig lidt i kroppen, at du i hvert fald måske godt kan forstå at man kan blive frustreret og ked af det. - for det er jeg.

Jeg prøver hele tiden at skubbe tankerne væk, men jeg synes bare at lige i tiden der er der så meget fokus på folk der har svært ved at få børn. Så uanset hvor jeg drejer hovedet hen føler jeg lidt at jeg bliver mindet om det.

Jeg har faktisk ikke fortalt min mand at jeg har ÆL i den her tid. - netop lidt af samme årsag, som du nævner. Jeg frygter at det bliver for kunstigt. Og så er det måske bare bedre der kun er en af os der føler det, frem for os begge to. 

Det er rigtigt hårdt at han er på montage lige i tiden. Han er selvstændig og derfor er han lidt bundet af det tilbud han har givet, og altså det er hans drøm og så længe at jeg ved at han kommer hjem inden for den nærmeste fremtid og at han vil være hjemme når der kommer et barn - så er det "Ok".. Da jeg sagde ja til ham, sagde jeg også ja til hans bagage/rygsæk .. Vi savner hinanden meget. 

En lille opdatering på mit indlæg som var oprettet i frustrationer/gråd i går.

Her til morgen kom min mand ind til mig og spurgte hvad der var galt, for han kunne mærke på mig at jeg ikke havde det godt og at jeg var ked af det. Og faktisk spurgte han direkte om det var fordi det var "svært at få en baby"..

Det fik mig til at bryde helt sammen og sige :"nærmere det at det faktisk er i de her dage chancen er der for at få en, og den chance er vi ved at ha spildt".. hertil fik jeg fortalt at jeg var ked af det monster som jeg egentligt havde fundet frem dagen før hvor mit eget egoistiske sind, ikke kunne respektere at manden min virkelig var dårlig. 

Vi fik en rigtig fin snak om det hele, og jeg fik endda afvide at min mand faktisk gerne ville vide når jeg mærkede tegn på ÆL. - hvilket jeg jo egentligt hele tiden har holdt for mig selv. 

Og i dag var jeg "voksen" nok til at sige .. Nej, vi skal ikke sexe for du har influenza og jeg vil hellere værne om de væsner jeg elsker nu. End udelukkende at tænke over de væsner jeg ønsker der skal være en del af vores liv.