Af Katrine Birk - alternativ behandlerDu kan selv nemt, behandle dit barns forkølelse, hoste, snotnæse mm.
I denne video bliver du guidet gennem zoner og akupunktur punkter, som vil gøre underværker for dit lille pus, eller måske dig selv.
Uanset om dit barn ér forkølet, eller om du gerne vil forebygge, så kan du bruge metoderne i videoen.
Punkterne bygger på ældgammel kinesisk viden fra zoneterapiens og akupunkturens verden. Måden at behandle på, er blevet brugt i flere tusinde år, og har hjulpet utallige mennesker verden over.
Punkterne kan benyttes til alle aldre, men er især populært til babyer og børn. Babyer og børn er nemlig så fine og rene i deres energisystem, at de tager lettere imod behandlingen, end mange voksne gør.
Derfor kan man som forældre opnå kæmpe resultater, ved at kaste sig ud i at behandle, selvom man ikke er uddannet zoneterapeut eller akupunktør.
Du kan med fordel benytte dig af disse punkter ca. 5 min. dagligt som forebyggelse, eller 15 min. hvis dit barn ér forkølet. Du kan også sagtens gøre det længere tid, hvis du lytter efter dit barns signaler.
Barnet ved instinktivt hvornår det har fået nok, og vil trække sig væk på en lidt mere insisterende måde, når du bør stoppe.
Hvis dit barn ligger helt roligt og tager imod, kan du bare blive ved.
Det er helt normalt at børn i perioder, ikke gider sidde stille og få behandling. Her gælder det om at være lidt kreativ.
Hvis i er to, kan den ene underholde med en bog, eller yndlings legetøjet, mens den anden giver behandling. Behandlingen kan også gives mens barnet sover.
Rigtig god fornøjelse.
Katrine Birk arbejder med babyer, børn og voksne på sin klinik i Valby, her tilbyder hun bla. massage, akupunktur og zoneterapi.
Se mere om akupunktur og zoneterapi til babyer og børn her