Eksperthjælp: Graviditet og klorvand

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

3.116 visninger
0 svar
0 synes godt om
26. oktober 2014

Charlotte Grumme

Kære Charlotte

Jeg er gravid i uge 17. Jeg arbejder som svømmeinstruktør for børn i alderen 2-5 år ved siden af mit studie. Jeg er nede i vandet sammen med børnene og er i vandet 4½ time en gang om ugen. Min kæreste syntes det er en rigtig dårlig ide at jeg fortsætter med mit job, nu hvor maven vokser, fordi han er bange for at jeg bliver sparket i maven. Jeg er af og til blevet sparket i maven før min graviditet, for det er jo ikke altid de små størrelser har helt styr på motorikken. Ud over risikoen for at blive sparket mener min kæreste også at det er usundt for barnet at jeg er i et varmt klor bassin så mange timer. Hvad er din vurdering? Kan jeg risikere at abortere hvis jeg får en mavepuster af en af ungerne og er det skadeligt for barnet at være i klorvand så længe?

Jeg elsker mit job og jeg vil savne ungerne hvis jeg skal stoppe men jeg vil ikke gøre noget der kan skade mit barn. Jeg er bange for jeg aldring ville kunne tilgive mig selv hvis der sker mit ufødte barn noget fordi jeg handler uansvarligt.

Dilemmaet er kommet op igen fordi en kollega beder mig om at vikariere for hende tre lørdage hvor jeg skal være i vandet i 6 timer med børn i samme aldersgruppe.

Jeg håber du kan hjælpe mig.

Hilsen Lisette



Charlottes svar


Kære Lisette
Tak for dit brev. Jeg tror ikke at der er nogen særlig risiko forbundet med at børnene kan komme til at sparke dig i maven når de svømmer samme med dig, de et jo trods alt kun mellem 2 0g 5 år gamle, og dit barn ligger godt beskyttet i fostervand, livmoder og maven, så der skal altså ret meget til for at kunne skade barnet. Så den risiko ville jeg udelukke og ikke være bange for.
Med hensyn til klorvandet og graviditet så har jeg googlet og fundet vedlagte artikel, se henvisningen nedenfor, den giver stof til eftertanke og måske skulle man overveje om det er klogt at opholde sig så meget i klorvand som du gør. Desuden udtørre klor slimhinderne og huden, så du skal være ekstra omhyggelig med at pleje din hud så den ikke bliver for tør. Mange gravide døjer med svamp i skeden, gør du også det, så kan klorvand genere dine slimhinder ydermere.
Men kig på denne henvisning, og beslut dig for hvad du vil.

http://www.dagens.dk/sundhed/eksperterne-advarer-g ravide-svømmere-kan-få-astma-babyer
Mange varme hilsner Charlotte, www.grumme.dk

En kvinde/familie der mister et barn – hvad enten det sker før eller efter fødslen – bliver ramt af et tab der implicerer alle lag af personligheden, parforholdet og troen på fremtiden.Charlotte tilbyder at give erfaren og kvalificeret støtte til at bearbejde de vanskelige følelser der er knyttet til alle tab – og især når det er et barn man mister.

Se Charlottes hjemmeside: Grumme.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.