Anonym skriver:
kære forstående baby.dk'ere!!! Jeg har brug for at høre fra nogen i samme båd!!! Og meget gerne nogen der ikke længere sejler i den så at sige!!
Jeg lider af ekstrem odontofobi, altså det der i daglig tale kaldes tandlægeskræk.
Ekstrem forståes fordi jeg kan få angstanfald bare ved at se pæne tænder smile i reklamer, jeg er ude af stand til selv at ringe og få en tid, ude af stand til at blive på klinikken (smutter igen efter få minutter ), jeg ryster, sveder, tuder og kan knap og nap følge mine børn til deres tandlæge tjek (og gør det sjældent da det smitter af på den yngste).
Jeg har nu mod alle odds været en tur hos min tandlæge, og lad mig sige, klinikken og min tandlæge specielt er de mest rummelige, rare, søde, forstående mennesker så det er ikke der problemet er (dog får jeg et sug i maven hvis jeg ser personen handle ind eller andet ) , nå tilbage på sporet, jeg har mod alle odds været afsted, og har nu fået et overslag på hvad der skal laves (det er på den trælse side af 10.000 kr) , og har nu fået den første tid for at starte.
Men men men, trods mange mange tandsmerter er jeg allerede nu begyndt at ligge søvnløs pga den nye tid (først november), bare mens jeg skriver dette indlæg pumper hjertet og alle muskler sitre.
Jeg er rædselsslagen, jeg får, når jeg er hos tandlægen både beroligende, lokalbedøvelse og lattergas, så når jeg først er bedøvet går det noooogenlunde.
Jeg vil så gerne høre fra andre i samme situation, hvordan klarer i den?
Der er ikke noget jeg hellere vil end slippe af med denne alt overskyggende angst, jeg synes jeg har prøvet det meste, hypnose, terapi, zoneterapi, akupunktur, kraniosekral osv, alt sammen uden held, og angsten er kun blevet værre jo ældre jeg bliver (godt 30). Jeg er led og ked af hvordan det påvirker mine børn og deres besøg hos tandlægen, jeg er ked af jeg kun kan spise blød kost og kun drikke noget hvis det er stuetemperatur, jeg føler det tager meget af min livskvalitet, som det er nu er jeg smertedækket 70% med smertestillende medicin fra lægen naturligvis, men det er ikke holdbart og det ved det logiske i min hjerne godt, men hvordan tæmmer jeg angsten.
Jeg er ellers sund og rask og fejler intet psykisk ud over denne odontofobi.
Jeg har brug for forståelse, det eneste jeg dagligt hører er; tag dig sammen, hvor svært kan det være, det er da barnligt osv. Ja folk finder det nærmest morsomt :-( de tror det hjælper at sige: den og den tandlæge er god, prøv at skifte, få det lavet i Tyskland det er billigere, men de forstår jo ikke at det IKKE er en mulighed!
Så kom frit frem, hvis du også har det som jeg eller har gode råd!!
Jeg har det som dig, helt præcist endda.
mit overslag lød på 26000 kr, og en delprotese i både over og undermund var en del af det, så jeg skulle have opereret næsten alle tænder ud og repareret de 11 der var tilbage.
Jeg kan kun sige GØR DET, tag en med du stoler på, der kan holde dig i hånden, få lægen til at give dig noget beroligende inden, det virker her.
jeg er i gang og jeg fortryder det ikke, jeg skal igennem min tredje operation på tirsdag og jeg er så glad for at jeg er kommet i gang, ja det gør ondt, men det bliver så meget bedre 