Skulle skilles, nu gravid med nr.2

Jeg aner ikke om jeg skal være glad eller ulykkelig. Vi havde prøvet, eller det var mest mig der ville, at få nr 2 længe, men vores forhold gik dårligere og dårligere. Følte aldrig han var der for mig, selv når  jeg sagde direkte at jeg havde brug for snak eller kram imødekom han der ikke. Jeg kæmpede og kæmpede, ville så gerne havde det til at fungere, følte han var min nærmeste, selvom jeg gik for lud og kold vand, følels esmæssigt.

til sidst fik jeg nok, var træt af hans negative og kolde væremåde, vi besluttede at flytte fra hinanden. Men vi kunne alligevel ikke helt tage det sidste skridt. Nu 6 mdr efter bruddet, bor han her endnu, hader og elsker ham, vi skulle stadig flytte fra hinanden, helst snart, men nu opdager jeg at jeg er gravid!!!!

magter ikke et barn mere alene, kan ikke få abort efter at have ønsket et barn mere så længe, selvom jeg tror det ville være det bedste at gøre. Hvor er det håbløst, er både glad og ulykkelig, føler mit liv er noget lort og frygter for min søns reaktioner på at bliver storebror og frygter for fødselsdepression og at ingen vil kunne ville have mig som kæreste hvis jeg har to børn fra tidligere.

ved ikke om jeg kan blive i det her forhold.

fortalte faren hvordan jeg har det med jeg frygter for min søn og for fødselsdepression men han ville ikke aå meget som holde om mig og siger jeg skal tage mig sammen. Han siger han er her og vil blive hos mig hvis jeg vil, med aner ikke hvad jeg vil og er bare skide hormonel, ulykkelig og vægelsindet og har kvalme!

Anonym skriver:

Jeg aner ikke om jeg skal være glad eller ulykkelig. Vi havde prøvet, eller det var mest mig der ville, at få nr 2 længe, men vores forhold gik dårligere og dårligere. Følte aldrig han var der for mig, selv når  jeg sagde direkte at jeg havde brug for snak eller kram imødekom han der ikke. Jeg kæmpede og kæmpede, ville så gerne havde det til at fungere, følte han var min nærmeste, selvom jeg gik for lud og kold vand, følels esmæssigt.

 

til sidst fik jeg nok, var træt af hans negative og kolde væremåde, vi besluttede at flytte fra hinanden. Men vi kunne alligevel ikke helt tage det sidste skridt. Nu 6 mdr efter bruddet, bor han her endnu, hader og elsker ham, vi skulle stadig flytte fra hinanden, helst snart, men nu opdager jeg at jeg er gravid!!!!

magter ikke et barn mere alene, kan ikke få abort efter at have ønsket et barn mere så længe, selvom jeg tror det ville være det bedste at gøre. Hvor er det håbløst, er både glad og ulykkelig, føler mit liv er noget lort og frygter for min søns reaktioner på at bliver storebror og frygter for fødselsdepression og at ingen vil kunne ville have mig som kæreste hvis jeg har to børn fra tidligere.

ved ikke om jeg kan blive i det her forhold.

fortalte faren hvordan jeg har det med jeg frygter for min søn og for fødselsdepression men han ville ikke aå meget som holde om mig og siger jeg skal tage mig sammen. Han siger han er her og vil blive hos mig hvis jeg vil, med aner ikke hvad jeg vil og er bare skide hormonel, ulykkelig og vægelsindet og har kvalme!

Anonym skriver:

Jeg aner ikke om jeg skal være glad eller ulykkelig. Vi havde prøvet, eller det var mest mig der ville, at få nr 2 længe, men vores forhold gik dårligere og dårligere. Følte aldrig han var der for mig, selv når  jeg sagde direkte at jeg havde brug for snak eller kram imødekom han der ikke. Jeg kæmpede og kæmpede, ville så gerne havde det til at fungere, følte han var min nærmeste, selvom jeg gik for lud og kold vand, følels esmæssigt.

 

til sidst fik jeg nok, var træt af hans negative og kolde væremåde, vi besluttede at flytte fra hinanden. Men vi kunne alligevel ikke helt tage det sidste skridt. Nu 6 mdr efter bruddet, bor han her endnu, hader og elsker ham, vi skulle stadig flytte fra hinanden, helst snart, men nu opdager jeg at jeg er gravid!!!!

magter ikke et barn mere alene, kan ikke få abort efter at have ønsket et barn mere så længe, selvom jeg tror det ville være det bedste at gøre. Hvor er det håbløst, er både glad og ulykkelig, føler mit liv er noget lort og frygter for min søns reaktioner på at bliver storebror og frygter for fødselsdepression og at ingen vil kunne ville have mig som kæreste hvis jeg har to børn fra tidligere.

ved ikke om jeg kan blive i det her forhold.

fortalte faren hvordan jeg har det med jeg frygter for min søn og for fødselsdepression men han ville ikke aå meget som holde om mig og siger jeg skal tage mig sammen. Han siger han er her og vil blive hos mig hvis jeg vil, med aner ikke hvad jeg vil og er bare skide hormonel, ulykkelig og vægelsindet og har kvalme!

Nu ved jeg ikke hvordan det er når du nu har et ældre barn i forvejen, da jeg er 1. gangs gravid. Men, til gengæld er jeg alene. Det kan være svært at se sig ud af følelsesmæssigt. Jeg går også med de tanker at der bare ikke er nogen der nogensinde vil elske en ung og enlig mor.. Men jeg har den mest fantastiske familie og de mest vidunderlige venner der bare hjælper og bakker op 110%, så jeg ved at det ikke kan gå helt galt.

    Sådan som jeg læser det du skriver om dit forhold ville jeg nok gå fra ham, selvom det er hårdt. Det lyder ikke til at være et sundt forhold, det går kun den ene vej - han giver ikke noget tilbage til dig, og det kan du altså ikke arbejde med i længden. Dit barn og kommende barn kan også tydeligt mærke de dårlige energier selvom de måske ikke er så gamle. 

  Så hellere at i er glade hver for sig. Og der skal nok være een derude som gerne vil have dig, ligesom der også er en derude der vil have mig. Tror det er vigtigt du fokuserer på dig selv og at blive glad. Når man er alene har man også et andet overskud ift. der ikke er en modpart du altid skal tage stilling til - Du kommer til at bestemme det meste og vil kunne tilpasse din hverdag sådan som du vil. Sender styrke og overskud din vej.

Vil lige sige på forhånd,  at dette her er overhovedet ikke for at skulle dømme eller lyde negativ overhovedet. 

Men hvis i har brudt for 6 måneder siden, og stadig bor sammen, og os har sex sammen, er i så ikke lidt useriøst med om i skal være sammen eller ej? 

Kan man have sex, kan man også tage konsekvensen af det som medfølger

Mon ikke i bare skulle prøve på ny at genfinde den seriøse kærlighed til hinanden og blive en skøn familie