Støtte timer til barn på knap 4

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

978 visninger
5 svar
0 synes godt om
16. oktober 2014

Anonym trådstarter

Hejsa

Jeg har en dreng på knap 4 år, som ud fra en sensorisk profil, er vurderet sensitiv på flere områder. Han har brug for meget støtte i børnehaven i bestemte situationer og han behøver ofte en voksen til at hjælpe sig. Hans hverdag er præget af rutiner og han har det bedst, med forberedelse og forudsigelighed. Han kan ikke lide at være på legepladsen, da det er for stort og uoverskueligt, han vil ikke deltage i fælles lege og aktiviteter, men elsker derimod at kigge på. Hans relation til andre børn, er ikke optimal, da han fravælger dem, de er formentlig uforudsigelige og ikke til at stole på. Men han elsker at kigge på andres lege. Han leger derfor mest selv om trækker sig fra grupper på mere en 3.

Han har desuden også nogle udfordringer herhjemme, hvor han har svært ved skift i aktivitet og gør brug af time timer, så han ved hvornår han skal stoppe en aktivitet. Han har ligeledes brug for forudsigelighed og struktur og når vi har gæster, trækker han sig tilbage og søger til et rum uden mennesker. Der er mange andre småting, så som lydfølsom osv, som jeg kan beskrive hvis i oplever at det er relevant for mit spørgsmål.

Mine tanker har den seneste tid kræset lidt om, at snakke med børnehaven om, at få noget støtte til ham. Dette for at han kan opleve at deltage i nogle aktiviteter, som han synes er meget interessante, men som han ikke deltager i, uden voksenstøtte. Han har desuden svært ved morgensituationen, hvor vi skal sige farvel. Vi har måtte aflevere ham tidligt om morgnen, fordi han har svært ved at gå direkte ind i en aktivitet når han er kommet. Han skal bruge tid på at se stuen an og han er ikke til at få med på legepladsen. Hans kontaktpædagog er sygemeldt, så den pædagog der er tilbage på stuen, har kun kendt ham i ca 1½ mdr og hun har ikke så mange ideer til, hvad der ellers kan være en hjælp for ham.

Men jeg ved også godt, at det ikke er til at få bevilliget, med mindre der er noget som taler for det. Hvad er jeres erfaringer i forhold til at søge støttetimer? Har I nogen faglig viden omkring dette? Hvad kræver det?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

16. oktober 2014

De3Guldklumper

Vi har haft støtte på vores dreng i børnehaven. 

Det var i samarbejde med bh vi indstillede ham til det. 

 

Anmeld

16. oktober 2014

Anonym trådstarter

De3Guldklumper skriver:

Vi har haft støtte på vores dreng i børnehaven. 

Det var i samarbejde med bh vi indstillede ham til det. 

 



Kan jeg få dig til at fortælle noget mere om hvorfor han fik støtte? Hvad var begrundelsen for at søge? Og hvor meget og hvor længe kunne kan få det? Og ikke mindst, hjælp det ham?

Anmeld

16. oktober 2014

De3Guldklumper

Anonym skriver:



Kan jeg få dig til at fortælle noget mere om hvorfor han fik støtte? Hvad var begrundelsen for at søge? Og hvor meget og hvor længe kunne kan få det? Og ikke mindst, hjælp det ham?



Jeg vil rigtig gerne fortælle mere. Vil du sende mig en pb så vil jeg gerne uddybe

Anmeld

17. oktober 2014

bøllen

P.t afventer vi svar på ansøgning af støtte til vores dreng på 5. Han er sensitiv og har lidt udfordringer i hverdagen . Tvivler dog stærkt på han får den ( desværre ) da jeg har hørt det er meget svært . Støtten er søgt pga af de udfordringer i hverdagen samt at han skal i skole næste sommer . Så han får ekstra hjælp til at blive skoleklar

Anmeld

17. oktober 2014

Tulle28

Jeg ved ikke så meget om støttetimer, jeg vil blot sige at min ældste datter på 4,5 år (som er sensitiv) indtil for ganske nylig havde brug for meget voksenkontakt og havde meget svært ved at indgå i sociale sammenhænge, men hun har taget et kæmpespring indenfor den sidste halvanden måned. Vi har været SÅ bekymrede for hendes udvikling og trivsel, så det er så underligt, at hun nærmest ved et trylleslag har ændret sig.

Fra den ene dag til den anden beder hun om at komme over at lege hos piger hun ikke kender på vores vej og vi behøver ikke at gå med ind (begge dele var utænkelige for bare 1 måned siden), hun har stadigvæk lidt svært ved større grupper, men trækker sig ikke som før og klistrer sig ikke til en voksen eller beder om at komme hjem. 

Det er jo ikke til at sige, om det samme sker for jeres barn, men måske kan du finde lidt ro i mit indlæg 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.