Det er så svært når ens børn er så kede af det/bange og man ikke kan gøre noget.
For noget tid siden var samme emne oppe og vende på min-mave og jeg har lige kopieret ind hvad jeg skrev dengang.
Vores den ældste havde, da hun var omkring to år, en periode på fire måneder hvor hun også "vågnede op" skrigende og ikke var til at få til at falde til ro. Hun var ikke rigtig til at komme i kontakt med og virkede faktisk ikke rigtig vågen selvom hun havde åbne øjne og havde sat sig op og skreg. Dette skete på det samme tidspunkt hver nat (nogle nætter flere gange) Jeg ved ikke om det er night terror hun har haft.
Jeg søgte rundt på nettet og fandt ud af at nogle havde haft held med at "vække" barnet da det er overgangen mellem de forskellige søvnfaser de små kan have svært ved. Det vi gjorde var at ca 15 min før det tidspunkt hun ellers ville "vågne" vækkede vi hende, IKKE så hun vågnede helt men bare så hun selv vendte sig rundt og f.eks trak dynen op over sig. Dette kunne til tider være ret svært da hun var i den dybe søvn. Vi hjalp hende videre ud i den lette søvn og dette ville så forskyde søvnmønsteret så hun ikke ville "vågne op" på det sædvandlige tidspunkt eller evt senere tidspunkter. vi praktiserede dette i ca 3 uger og prøvede så at stoppe med det og vores datter vågnede ikke mere og vi har ikke haft problemer med det siden.Jeg ved som sagt ikke om det var rigtig night terror hun havde, men der var mange symptomer der går igen.
Jeg ved ikke om det vil virke hos jer. Vi er ihverfald glade for at det kunne klares så nemt.
Lige et link til hvor jeg bl.a. fandt information om det at "vække" barnet før det selv "vågner" http://altomboern.dk/brevkasse/night-terror-natte-angst
Håber at I kan finde en løsning så jeres dreng kan få sin gode søvn tilbage.
Mvh Anne
Anmeld