Eksperthjælp: 2 år og 4 måneder, vågner og er bange om natten

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.088 visninger
0 svar
0 synes godt om
16. oktober 2014

Lisbeth Jess

Hej Lisbeth,
Jeg har en søn på 2 år og 4 mdr, han har altid gjort tingene efter bogen! Sovet igennem altid, spist godt, drukket godt, aldrig haft problemer med maven, ørene eller lign.
Vi er dog rendt ind i en træls vane for vores søn! Han har de sidste 3-4 uger, vågnet midt om natten og kaldt og grædt! Og vil udelukkende ind i stuen og sove :/ ? Vi prøver at putte i sengen igen, men så bliver han hysterisk og virker angst - og tilbyder ham at komme ind til os (vi har ellers aldrig haft ham i vores seng) men han afslår alt! Kun stuen duer! Vi har en stue på godt 55 m2, som er stor og mørk om natten, specielt for et lille barn, men han er på ingen måde bange! Vi prøver alternativer for at undgå stuen, men på trods af kamp og gråd, sover han så snart han rammer hovedpuden på sofaen!

Vi har haft tremmesengen inde hos os en lille uge, men samme effekt! Vi har ændret rutine om aftenen, så vi nu hygger og læser, før er han bare blevet lagt og så sov han :-) og uden effekt! Nu har vi købt juniorseng, da vi måske troede det var noget klaustrofobisk - men hvad prøver man ikke, for at undgå at ødelægge hans søvnmønster Nu vil han så ikke i seng om aftenen, uanset hvilken seng han kom i, da vi brugte den anden, han er træt, men hysterisk ved putning Så han sover af og til først kl 21,22 eller senere og det er svært lige at holde hovedet koldt efter så mange dage uden ro om aftenen :/
Som sagt har der aldrig været noget med ham tidligere, og at han ikke vil i seng er nok prøve grænser af og alderen :-) Men at han vågner hver eneste nat og er nærmest fabrilsk, bekymre mig ret meget Er der noget vi kan gøre bedre/anderledes, eller er det perioden med udvikling osv?
Mvh Malle



Lisbeths svar

Hej Malle!
Det er noget af en omvæltning I lige pludselig står i.
Når han vågner og græder er der et eller andet der generer ham. I har udelukket at han kan have ondt i sine ører? Er alle tænder brudt frem ?

I hans alder sker der mange ting og drømmene kan være ubehagelige.
Han har brug for noget når han græder. nu er det blevet stuen, som giver ham den tryghed at han kan sove videre.,

Trygheden til at falde i søvn og sove godt vil I helt sikkert gerne reetablere på hans eget værelse.

Se jer kritisk omkring i hans værelse, hvordan står hans seng. når han vågner , hvad ser han. Kan der være skygger fra noget som skræmmer ham.
Kan der rykkes rundt så sengen måske står bedre.
Han skal nok, have en lille vågelampe.

Jeg tror I skal sove på en madras på gulvet hos ham nogle dage eller indtil det hele er på plads igen.

Fint I er begyndt at læse for ham. Når han skal sove skal i være rolige og overbevisende. Nu skal du lægge dig ned for nu er det sovetid. En sovebamse med lidt lyd eller børnesovemusik er en god ting. beroligende lyde er rigtig godt .

Sid ved ham, en tung kærlig hånd på brystet, en flad hånd under rumpen der vugger ganske lidt giver ro og tryghed.

Han må gerne brokke sig lidt, vær rolig og tålmodig . Sig: Alt er godt nu skal du sove, med en messende stemme. tro på det.

Han skal ikke græde utrøsteligt, så skal han i favn og vugges til ro.

Samme procedure igen, og på et eller andet tidspunkt så lykkes det. Når han mærker roen og trygheden fra jer, så tør han overgive sig til søvnen.

Når og hvis han vågner om natten. så er I klar til at lægge ham ned igen og sige det samme, så han bliver i sin seng.

Det er sikkert ikke på en nat det hjælper. Hold ud og tro på det. Det er jer der er forældrene og i vil ham det bedste. han skal sove i sin seng., som han hele tiden har gjort.

Er det for tidligt med juniorsengen så byt den , med tremmesengen.et par måneder.

Rigtig meget held og lykke med projekt søvn i egen seng.

Varme hilsner

Lisbeth Jess

Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.