social forståelse

Jeg synes det er groft, men jeg bliver nødt til at sige. Jeg har ingen social forståelse eller situationsfornemmelse. Skal jeg kontakte en coach eller ?? Er der litteratur om der så jeg kan arbejde med mig selv 

Rixer skriver:

Jeg synes det er groft, men jeg bliver nødt til at sige. Jeg har ingen social forståelse eller situationsfornemmelse. Skal jeg kontakte en coach eller ?? Er der litteratur om der så jeg kan arbejde med mig selv 

Eller måske bare prøve at se hvordan andre gør, find nogle eksempler på hvordan folk i din omgangskreds viser socisl forståelse og situationsfornemmelae og studér deres måde at agere og interagere med andre mennesker.  Og prøv at efterligne dem lidt, måske ikke ved at gøre præcis ligesom de gør, men se om du kan samle noget op i deres væremåde, og gør det til dig mig. Nu kender jeh dig ikke. Så det er selvfølgelig ikke let at vurdere sine sociale kompetencer. Men du er da kommet langt allerede bare ved at indse og erkende, at det faktisk er noget du ikke kan, det er første skridt. 

Jeg har det lidt haft det selv, sådan - svært ved at fornemme hvornår jeg burde have holdt min kæft. Det sker især i situationer hvor jeg møder nye mennesker. Og en af de ting jeg prøver på, det er at stoppe mig selv inden jeg siger tingene, prøver at tænke det igennem og evt forudse hvordan resten af samtalen ville fortsætte hvis jeg sagde det og det..  

Men hvad er det du gør, der gør at du føler at du mangler social forstårlse osv?? 

Isabella_mor skriver:

Eller måske bare prøve at se hvordan andre gør, find nogle eksempler på hvordan folk i din omgangskreds viser socisl forståelse og situationsfornemmelae og studér deres måde at agere og interagere med andre mennesker.  Og prøv at efterligne dem lidt, måske ikke ved at gøre præcis ligesom de gør, men se om du kan samle noget op i deres væremåde, og gør det til dig mig. Nu kender jeh dig ikke. Så det er selvfølgelig ikke let at vurdere sine sociale kompetencer. Men du er da kommet langt allerede bare ved at indse og erkende, at det faktisk er noget du ikke kan, det er første skridt. 

Jeg har det lidt haft det selv, sådan - svært ved at fornemme hvornår jeg burde have holdt min kæft. Det sker især i situationer hvor jeg møder nye mennesker. Og en af de ting jeg prøver på, det er at stoppe mig selv inden jeg siger tingene, prøver at tænke det igennem og evt forudse hvordan resten af samtalen ville fortsætte hvis jeg sagde det og det..  

 

Men hvad er det du gør, der gør at du føler at du mangler social forstårlse osv?? 

Hey

Først og fremmest vil jeg sige mange tak. 

Ja, jeg skal starte et sted. Noget uhensigtsmæssigt adfærd som er lidt på min personlighed. Det kan jeg ikke gøre for. Men jeg kan arbejde på det også gennemfører praktik 3. 

Social forståelse det er lettest med eksempler.

At jeg vinder over et barn i et bagammon spil og barnet er ikke glad for at tabe. 

At jeg går som en hundehvalp efter en anden person når han skulle ud og ryge

Når jeg spurgte nogle drenge om de vil spille fodbold for der var to der keglede også havde jeg tidligere observeret at de to fungerer når de spiller fodbold.

Da vejleder mente jeg skulle være flue på væggen og jeg valgte  og sige ssh da de ikke ville høre efter hende altså for at hjælpe hende under uuv

At jeg nogen gange kan kommenter på alt 

Det er den mærkeligste praktik jeg har været i og i de andre to praktiker har der ikke været disse problemer 

Hvordan kan jeg ændre på min adfærd? 

Jeg  skal  vel ikke ændre på min personlighed 

Rixer skriver:

Hey

Først og fremmest vil jeg sige mange tak. 

Ja, jeg skal starte et sted. Noget uhensigtsmæssigt adfærd som er lidt på min personlighed. Det kan jeg ikke gøre for. Men jeg kan arbejde på det også gennemfører praktik 3. 

Social forståelse det er lettest med eksempler.

At jeg vinder over et barn i et bagammon spil og barnet er ikke glad for at tabe. 

At jeg går som en hundehvalp efter en anden person når han skulle ud og ryge

Når jeg spurgte nogle drenge om de vil spille fodbold for der var to der keglede også havde jeg tidligere observeret at de to fungerer når de spiller fodbold.

Da vejleder mente jeg skulle være flue på væggen og jeg valgte  og sige ssh da de ikke ville høre efter hende altså for at hjælpe hende under uuv

At jeg nogen gange kan kommenter på alt 

Det er den mærkeligste praktik jeg har været i og i de andre to praktiker har der ikke været disse problemer 

Hvordan kan jeg ændre på min adfærd? 

Jeg  skal  vel ikke ændre på min personlighed 

 

Hej,

Hvis det kun er mennesker fra institutionen i denne praktik, der har disse kommentarer til dig - så ville jeg tage det med et gran salt.

Har andre i din omgangskreds også bemærket at du kan opfører dig uheldigt, så skal du selvfølgelig agere på det, men ja jeg synes også det lyder mærkeligt.

1) Man skal da ikke ubetinget altid lade børn vinde spil. Det er vigtigt at de lære at håndtere at tabe også.

2) At du følger efter "som en hundehvalp", hvad dælan mener de med det? Hvis du skulle med ud at ryge, så går du da bare med....

Umiddelbart ville jeg gøre hvad jeg kunne for at bestå praktikken - også skynde mig væk. Jeg synes det lyder som om det er personligt - og de bare har set sig sure på dig af en eller anden grund, og derved finder flere og flere ting de kan kritisere.

Jeg har desværre ingen gyldne råd. Håber du kommer godt igennem og består din praktik.

Hvordan fungerer du socialt på studiet, i fritiden osv? Er du vellidt af dine medstuderende, danner du let venskaber, fornemmer du, at andre kan lide at snakke med dig? 

Hvis problemerne kun viser sig her under praktikken, er der jo den mulighed, at du er kommet skævt ind på de andre, og at de nu kun "finder fejl". Det kan også tænkes, at de blot er de første, der nogensinde har turdet konfrontere dig med noget, som andre også har tænkt, men ikke sagt højt. Derfor er det vigtigt, at du tænker igennem, hvordan andre generelt reagerer over for dig - det er ofte på den måde, man kan "tage temperaturen" på, hvordan man fungerer socialt. 

Hvis du ser på dig selv udefra - er du så den, andre tager kontakt til og gerne vil tale med, evt. betro sig til, eller er der kun den kontakt, du selv tager initiativ til? 

Man kan ikke ændre på hele sin personlighed, men man kan godt lære at stikke en finger i jorden og komme mere hensigtsmæssigt ind på andre mennesker. Og når du har valgt et fag, hvor din personlighed og adfærd er i spil, er det vigtigt, at du grundlæggende hviler i dig selv og uden at tænke nærmere over det følger de uskrevne, sociale spilleregler. Der er ikke tid og rum for, at du som pædagog skal tænke nøje over dine reaktioner over for andre. 

Nogen gange møder man bare mennesker hvor kemien ikke kører. Måske er de følsomme, måske er de trætte af at have en praktikant. Hvis du ellers fungerer godt andre steder, så som en anden skriver, tag det med et gran salt.

Det er squ ok at lave sociale fejl af og til. Det betyder ikke at du skal til psykolog, coache eller hjernevridder.

Kører livet ellers ok. Har du venner og familie der holder af dig. Lyt til dem

hesøth skriver:

Hej,

Hvis det kun er mennesker fra institutionen i denne praktik, der har disse kommentarer til dig - så ville jeg tage det med et gran salt.

Har andre i din omgangskreds også bemærket at du kan opfører dig uheldigt, så skal du selvfølgelig agere på det, men ja jeg synes også det lyder mærkeligt.

1) Man skal da ikke ubetinget altid lade børn vinde spil. Det er vigtigt at de lære at håndtere at tabe også.

2) At du følger efter "som en hundehvalp", hvad dælan mener de med det? Hvis du skulle med ud at ryge, så går du da bare med....

 

Umiddelbart ville jeg gøre hvad jeg kunne for at bestå praktikken - også skynde mig væk. Jeg synes det lyder som om det er personligt - og de bare har set sig sure på dig af en eller anden grund, og derved finder flere og flere ting de kan kritisere.

Jeg har desværre ingen gyldne råd. Håber du kommer godt igennem og består din praktik.

Hey

Det var vejlederen der havde observeret det. Der er to andre pædagoger, hvor samarbejdet fungerede faktisk fint med, synes jeg. Og de to pædagoger roste mig for, at gøre en god indsats osv..

Ja, det er første gang nogen siger det til mig, der er jeg meget enig. Jeg synes også det gik hen og blev personligt, især hvor jeg deltager til vejledning og der kommer en d leder og råber af mig, og stiller mig eksamensspørgsmål, også fordi jeg kontaktede en pæd stud. omkring, hvordan jeg kunne tackle min vejleder så går den studerende hen og siger det til dem (ringer til dem)

Jeg skal op og fremlægge, men det må jeg ikke og jeg tænker ok, hvad foregår der nu her, at jeg har skrevet dårligt om vejleder,  og det har jeg ikke, jeg kontaktede den studerende for jeg føler ikke at jeg kunne stole på nogen her, og jeg troede at hun kendte vejlederen lidt, og bad om råd, og når jeg forklar det derinde så råber de af mig og jeg bliver smidt hjem. Jeg ved ikke hvad jeg har gjort. men episoden er ovre og de har fritstillet mig. De har været sure over det med social medier og at jeg har gået til en anden inst. og snakket om dem ?? Det har jeg ikke

Jeg skal gå et halvtår om og jeg har ikke dumpet praktikken.

Mor og meget mere skriver:

Hvordan fungerer du socialt på studiet, i fritiden osv? Er du vellidt af dine medstuderende, danner du let venskaber, fornemmer du, at andre kan lide at snakke med dig? 

Hvis problemerne kun viser sig her under praktikken, er der jo den mulighed, at du er kommet skævt ind på de andre, og at de nu kun "finder fejl". Det kan også tænkes, at de blot er de første, der nogensinde har turdet konfrontere dig med noget, som andre også har tænkt, men ikke sagt højt. Derfor er det vigtigt, at du tænker igennem, hvordan andre generelt reagerer over for dig - det er ofte på den måde, man kan "tage temperaturen" på, hvordan man fungerer socialt. 

Hvis du ser på dig selv udefra - er du så den, andre tager kontakt til og gerne vil tale med, evt. betro sig til, eller er der kun den kontakt, du selv tager initiativ til? 

Man kan ikke ændre på hele sin personlighed, men man kan godt lære at stikke en finger i jorden og komme mere hensigtsmæssigt ind på andre mennesker. Og når du har valgt et fag, hvor din personlighed og adfærd er i spil, er det vigtigt, at du grundlæggende hviler i dig selv og uden at tænke nærmere over det følger de uskrevne, sociale spilleregler. Der er ikke tid og rum for, at du som pædagog skal tænke nøje over dine reaktioner over for andre. 

Hey

På studiet havde jeg svært ved at danne grupper, så jeg søgte grupper. Jeg gjorde alt for det sociale samspil skulle gå i orden. Min lærer gjorde mig opmærksom på, da vi havde specialisering, der fungerede det rigtig godt i forhold til grupper.

I fritiden er jeg til fodbold, og jeg er meget sammen med vennerne. Jeg går ikke i byen, men jeg læser meget i forhold til teori og forståelse og jeg går meget op i det, for at blive meget faglig kompetent. Jeg har hellere ikke fået under 7 i de pædagogiske fag, så jeg er lidt stræber.

Jeg har min helt egen måde at danne venskaber, nogen gange er det skævt, men de fleste gange, for at jeg er et rar menneske og snakke med, så danner jeg nogen gange let venskaber, men jeg har haft det svært nogen gange.

Jeg fornemmer nogen gange at andre kan lide at snakke med mig, hvis de har problemer med noget, eller jeg skal i gang med en arbejdsopgave i praktikken. Men nogen gange kan jeg godt finde på at kommenter på alt.

Jamen, samarbejdet er blevet skævt og det var ikke min mening, at jeg skulle gå så skævt ind på samarbejdet, min intention var bare, at bestå praktikken og komme videre. Jeg er et menneske, der nogen gange godt kan have uhensigtsmæssig adfærd, som har med min personlighed at gøre, men det er ikke bevidst. 

Jeg har fået skæld ud for, at komme for tidligt bare 5-10 min. Jeg ser mig selv udefra, og ja, nogle gange, men det kommer an på situation, situationsforståelse, hvis børn spørger mig om hvor mange frugtkiks de må tage, så svarer jeg dem bare.  Hvis de vil spørge om en tid, så siger jeg at de skal kontakte den og den person omkring det.

Jeg kan også lide selv og tage kontakt til personer, hvis jeg har noget at spørge om, det skal jeg da ikke ligge skjult, hvis jeg ikke ved om hvor kosten ligger henne, eller pandekage pladerne, så skal jeg da spørge om det ?

Men ja, jeg har jo gjort hvad jeg kunne, og jeg kan jo ikke gøre det bedre end det jeg kan.

"Man kan ikke ændre på hele sin personlighed,"

Det troede jeg, at man kunne, det var derfor jeg var hele tiden opmærksom på, hvornår gjorde jeg hvad, og hvorfor, hvornår er det ok at gøre noget ? hvornår er det ikke ok at gøre noget?, men sådan gider jeg ikke og tænke hver gang der kommer en enkelt situation, jeg går jo i selvsving så.. Tror ikke på, at pædagogerne gør sådan.

men det kan jeg jo sagtens se f.eks. når to pædagoger snakker med hinanden så bryder jeg IKKE ind.

Jeg må erkende og sige jeg har ikke helt lært de sociale spilleregler, er de på skrift hvor står de henne.

"Der er ikke tid og rum for, at du som pædagog skal tænke nøje over dine reaktioner over for andre. "

Enig, i høj grad.

aarhusmor skriver:

Nogen gange møder man bare mennesker hvor kemien ikke kører. Måske er de følsomme, måske er de trætte af at have en praktikant. Hvis du ellers fungerer godt andre steder, så som en anden skriver, tag det med et gran salt.

Det er squ ok at lave sociale fejl af og til. Det betyder ikke at du skal til psykolog, coache eller hjernevridder.

Kører livet ellers ok. Har du venner og familie der holder af dig. Lyt til dem

Hey

Ja, nogen gange møder man desværre mennesker, hvor kemien ikke fungerer, derfor jeg synes det er dårligt, at man ikke når at kende sin vejleder helt præcis, inden man går ud til en institution. 

Jeg tror også på, at de blev træt af mig til sidst. Jeg har bestået to praktikker hvor det her ikke var et problem og der gjorde jeg faktisk det samme som jeg altid gør. (Virkelig underligt noget) Jeg prøvede også at være som dem, det virkede ikke.

Det er åbenbart ikke ok at lave sociale fejl, det har de stillet som krav, ellers havde jeg ikke været fritstillet nu.

Livet går fint tak, jeg har bare ingen økonomi i 3 mdr, også skal jeg til en coach fra BUPL, og snakke med personen om disse ting.

Ja, jeg har venner og familie og de synes også, at det her er mærkeligt.

Rixer skriver:

Hey

På studiet havde jeg svært ved at danne grupper, så jeg søgte grupper. Jeg gjorde alt for det sociale samspil skulle gå i orden. Min lærer gjorde mig opmærksom på, da vi havde specialisering, der fungerede det rigtig godt i forhold til grupper.

I fritiden er jeg til fodbold, og jeg er meget sammen med vennerne. Jeg går ikke i byen, men jeg læser meget i forhold til teori og forståelse og jeg går meget op i det, for at blive meget faglig kompetent. Jeg har hellere ikke fået under 7 i de pædagogiske fag, så jeg er lidt stræber.

Jeg har min helt egen måde at danne venskaber, nogen gange er det skævt, men de fleste gange, for at jeg er et rar menneske og snakke med, så danner jeg nogen gange let venskaber, men jeg har haft det svært nogen gange.

Jeg fornemmer nogen gange at andre kan lide at snakke med mig, hvis de har problemer med noget, eller jeg skal i gang med en arbejdsopgave i praktikken. Men nogen gange kan jeg godt finde på at kommenter på alt.

Jamen, samarbejdet er blevet skævt og det var ikke min mening, at jeg skulle gå så skævt ind på samarbejdet, min intention var bare, at bestå praktikken og komme videre. Jeg er et menneske, der nogen gange godt kan have uhensigtsmæssig adfærd, som har med min personlighed at gøre, men det er ikke bevidst. 

Jeg har fået skæld ud for, at komme for tidligt bare 5-10 min. Jeg ser mig selv udefra, og ja, nogle gange, men det kommer an på situation, situationsforståelse, hvis børn spørger mig om hvor mange frugtkiks de må tage, så svarer jeg dem bare.  Hvis de vil spørge om en tid, så siger jeg at de skal kontakte den og den person omkring det.

Jeg kan også lide selv og tage kontakt til personer, hvis jeg har noget at spørge om, det skal jeg da ikke ligge skjult, hvis jeg ikke ved om hvor kosten ligger henne, eller pandekage pladerne, så skal jeg da spørge om det ?

Men ja, jeg har jo gjort hvad jeg kunne, og jeg kan jo ikke gøre det bedre end det jeg kan.

"Man kan ikke ændre på hele sin personlighed,"

Det troede jeg, at man kunne, det var derfor jeg var hele tiden opmærksom på, hvornår gjorde jeg hvad, og hvorfor, hvornår er det ok at gøre noget ? hvornår er det ikke ok at gøre noget?, men sådan gider jeg ikke og tænke hver gang der kommer en enkelt situation, jeg går jo i selvsving så.. Tror ikke på, at pædagogerne gør sådan.

men det kan jeg jo sagtens se f.eks. når to pædagoger snakker med hinanden så bryder jeg IKKE ind.

Jeg må erkende og sige jeg har ikke helt lært de sociale spilleregler, er de på skrift hvor står de henne.

"Der er ikke tid og rum for, at du som pædagog skal tænke nøje over dine reaktioner over for andre. "

Enig, i høj grad.

Kan det tænkes at du i din stræben efter at blive bedre simpelthen gør at du  tænker for meget over hvordan du agerer? og fordi du så gerne vil gøre dit bedste ikke er dig selv, men en helt anden personlighed end den dine venner kender?