Eksperthjælp: Min krop forvirrer mig!

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

779 visninger
0 svar
0 synes godt om
15. oktober 2014

Tina Sandager

Hej Tina.

Jeg er i gang med 2. IVF behandling og fik på dag 12 før forventet blodprøvetest en brun menstruation med lidt frisk blod.

Dag 12
Havde jeg samme smerter som ved alm. mens og samme styrke.
Dag 13
Var smerterne helt væk og havde kun det brune af samme styrke.

Normalt plejer min menstruation at vare 3-4 dage og med smerter dag 1+2. Det skal også siges at jeg få dage efter ÆO havde meget ømme bryster, men at det er væk nu og ikke har haft ømhed siden.

Kan det være bivirkninger fra hormonbehandlingen?
Eller kunne det tænkes at der var noget andet undervejs? : )

Jeg skal have taget en blodprøve i denne uge, men er nervøs over udfaldet; at blive skuffet og ked af det endnu engang.

Men jeg prøver at være optimistisk og håber på det bedste, mere kan jeg ikke gøre. Men det er godt nok hårdt, Jeg har heldigvis en dejlig mand som bakker op 100 % om projekt baby og støtter mig.

Med venlig hilsen

Blyp




Tinas svar

Kære "Blyp"

Beklager det sene svar.

Du har nu fået vished om du er blevet gravid eller ej efter dit sidste IVF forsøg.

Mht din brystspænding og øvrige " graviditets fornemmelser" så er bivirkningerne ved den behandling du får efter ægoplægning ( oftest Crinone gel) lig de ting der sker i kroppen når man er tidligt gravid. Det er ret " tarveligt".

Nogle gange oplever man at begynde at små- bløde nogle dage inden blodprøve tagningen. Det er som regel ikke noget godt tegn. Andre gange bløder man slet ikke og der kan gå nogle dage efter blodprøve tagningen før man får sin menstruation - hvis man altså ikke er blevet gravid.

Jeg forstår godt du/I synes det er rigtigt hårdt at være i fertilitets behandling. Din krop er svær at regne ud fordi dit eget hormonelle system bliver sat ud af funktion.

Jeg ønsker jer begge alt mulig held og lykke.

Kh Tina.

Tina tilbyder samtaleforløb til kvinder, mænd og par der er ufrivilligt barnløse og befinder sig før, under eller efter en fertilitetsbehandling – med eller uden et barn på vej. Derudover holder hun workshops og foredrag for par i fertilitetsbehandling.

Se Tinas hjemmeside: TinaSandager.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.