de kære svigermødre ..

jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre.. måske jeg bare har brug for at komme ud med det. jeg har ikke fortalt min kæreste om min snak med hans mor.. og har heller ikke i sinde at gøre det..

jeg har fundet en fantastisk kæreste, der virkelig behandler mig som en prinsesse. jeg har aldrig haft det så godt i et forhold før nu.

min kæreste og jeg har haft snakken om børn, og vi vil begge gerne have nogle. vi gør ingenting for at beskytte os nu - vi har været sammen i et stykke tid.

jeg har fået en helt fantastisk svigermor. jeg har det rigtig godt med hende og hun forguder mig. men hun har sine særheder.

jeg var alene med hende en dag, hvor vi mødtes over en kop kaffe, imens min kæreste var til fodbold. han træner nogle børn. det var anden gang jeg var sammen med hende, eftersom hun bor i københavn og jeg i jylland, så jeg ser hende ikke så tit.

min svigermor kan godt lide at drikke øl.. og den dag havde hun fået et par stykker for meget. hun var ikke stangstiv, men heller ikke ædru. måske lige stadiet over ædru. 

vi sidder og snakker om diverse ting, og kommer ind på emnet - min kæreste.

min kæreste har en yngre bror, han er på min alder. (min kæreste er 5 år ældre end mig). min svigermor roste broderen til skyerne, og han var bare så fantastisk. og min kæreste var som "det sorte får" .. hun nedgjorte ham helt vildt. 

min kæreste har sat inde for vold i 2 år (han kom ud i maj). han røg ind og sidde, fordi hans bedste veninde fik tæsk af sin daværende kæreste, og han beskyttede hende. min svigermor sagde til mig "jeg har også sagt til ham, at ÉN lille fejl til, så er han ikke min søn længere!" .. jeg kan simpelthen ikke sætte mig ind i hendes tankegang. hvordan kan man sige sådan noget?

igennem vores samtale, sagde hun flere gange "det er ikke for at skræmme dig væk.." og "der er nok nogle ting, jeg burde fortælle dig om ham.." i mit hoved lød det MEGET som om, hun ikke kan unde ham den lykke, og en kæreste, der behandler ham godt.

hun spurgte ind til børn, da hun meget gerne snart vil være farmor. jeg fortalte, at vi havde da snakket om det. hvortil hun siger "nej, det er han slet ikke klar til! det gør i bare ikke!" jeg sad med tanken om, at hun kender da tydeligvis ikke sin egen søn.

de har et rigtig godt forhold til hinanden normalt, og snakker godt sammen.

når vi alle 3 er samlet, roser hun ham også. og hun laver mange hentydninger til, hun gerne snart vil være farmor, og så kigger hun på mig og min kæreste. 

men alt det hun sagde til mig den dag; hun snakkede så grimt om min kæreste. og det passer bare IKKE, det meste af, hvad hun sagde. sådan har jeg i hvert fald ikke oplevet ham.

jeg ved simpelthen ikke, om det var fuldesnak, eller hun faktisk mente det.. og jeg ved ikke, hvordan jeg skal reagere. jeg blev fuldstændig paf, da hun fortalte mig alt det. har virkelig tænkt meget over det. og virkelig prøvet at ligge mærke til de ting, hun sagde. men kan ikke se det.. jeg kan ikke se sammenhænget i det, hun sagde. 

noget af det passer, hvad hun sagde dengang. men det er godt nok ikke alt. hun kom med nogle små brud af en samtale, de engang havde. og hvad der skete der, passer - for det har min kæreste selv fortalt mig.

jeg elsker min kæreste og jeg vil være sammen med ham - det fortalte jeg hende også den dag. det blev hun glad for at høre, men alligevel fortsatte hun sin "prædiken".. 

jeg ved ikke, hvad jeg ville med dette indlæg. måske bare have lidt luft? 

Jeg synes du skal tage fat hende igen, om det er et opkald eller i kan mødes også sige at du har tænkt meget over det hun sagde sidst og at du ikke har det så godt med det og at du elsker hendes søn osv. Alt det du har på hjertet Og husk på at det eneste der betyder noget er hvordan DU har det med ham. Held og lykke 

Ps. Og sig eventuelt at du respekterer at hun har nogle holdninger til sin søn og at hun selvfølgelig også kender ham på en måde du måske ikke gør, men at du ikke har behove for at høre på det "hele tiden". At det er fint hun har sagt disse ting men at du nu engang har valgt ham og ikke har behov for at "bagtale" ham på den måde en anden gang.  

Pigeeeeen skriver:

Jeg synes du skal tage fat hende igen, om det er et opkald eller i kan mødes også sige at du har tænkt meget over det hun sagde sidst og at du ikke har det så godt med det og at du elsker hendes søn osv. Alt det du har på hjertet Og husk på at det eneste der betyder noget er hvordan DU har det med ham. Held og lykke 

mange tak for svar

jeg har tænkt meget på, om jeg skal hive fat i hende. eventuelt når jeg tager til københavn igen, hvilket er snart. men hvordan jeg skal sige det, uden at komme til at lyde som en sur svigerdatter, der ikke tror på, hvad hun siger, det ved jeg ikke. hun er en speciel støbning, og man skal virkelig tackle hende rigtigt. jeg ønsker jo selvfølgelig ikke, at mit forhold til svigermor skal ødelægges.

men kan ik lade være med at tænke; fortsætter hun sin prædiken, næste gang jeg er alene med hende?

Anonym skriver:

mange tak for svar

jeg har tænkt meget på, om jeg skal hive fat i hende. eventuelt når jeg tager til københavn igen, hvilket er snart. men hvordan jeg skal sige det, uden at komme til at lyde som en sur svigerdatter, der ikke tror på, hvad hun siger, det ved jeg ikke. hun er en speciel støbning, og man skal virkelig tackle hende rigtigt. jeg ønsker jo selvfølgelig ikke, at mit forhold til svigermor skal ødelægges.

men kan ik lade være med at tænke; fortsætter hun sin prædiken, næste gang jeg er alene med hende?

Altså ifølge mon optik kan man sige alt, det handler bare om måden man gør det på. Synes "bare" du skal sige "har tænkt en del over de ting du sagde og vores samtale sidste gang. Jeg respekterer de ting du har at fortælle om ham og ved at du kender din egen søn osv, men føler mig ikke tilpas med at sidde og høre på hans dårligere sider. Jeg elsker ham og holder meget af dig som svigermor og kan godt lide vi kan snakke sammen men nogle ting er bare lidt svære at snakke om som fx sidst " - altså i den stil.... Men! Vil også sige at det også bare kan have været en engangs forestilling og lidt fulde snak som du ikke skal lægge så meget i! 

Måske skulle du bare glemme det lidt og HVIS det så gentager sig så kan du tage en snak med hende der.

Pigeeeeen skriver:

Altså ifølge mon optik kan man sige alt, det handler bare om måden man gør det på. Synes "bare" du skal sige "har tænkt en del over de ting du sagde og vores samtale sidste gang. Jeg respekterer de ting du har at fortælle om ham og ved at du kender din egen søn osv, men føler mig ikke tilpas med at sidde og høre på hans dårligere sider. Jeg elsker ham og holder meget af dig som svigermor og kan godt lide vi kan snakke sammen men nogle ting er bare lidt svære at snakke om som fx sidst " - altså i den stil.... Men! Vil også sige at det også bare kan have været en engangs forestilling og lidt fulde snak som du ikke skal lægge så meget i! 

Måske skulle du bare glemme det lidt og HVIS det så gentager sig så kan du tage en snak med hende der.

det var noget lignende, jeg sagde til hende sidst, hvor hun fortsatte.

jeg håber virkelig ikke, jeg skal høre på det én gang til - det ender jo med, jeg ikke vil være alene med min svigermor igen. for det skræmmer mig da selvfølgelig, hun siger sådan nogle ting.. 

Jeg tror hendes tilstand og humør har påvirket hendes måde at tale om sin søn på, men bliver også lidt bekymret på dine vegne. Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, og hvor langt tid I har kendt hinanden, men jeg tror man skal kende sin mand ret godt for at have en ide om hvad han indebære i forhold farrollen og alle andre aspekter for den sags skyld, men er jo ret forelsket og blind i starten af et forhold.

Det at være far er ikke easy, heller ikke at være mor selvfølgelig. Men hvis din svigermor er halv alkoholisk og din mand har siddet inde, så er der da noget der ikke er helt harmonisk, uanset årsag og om det var okay at handle som han gjorde. Det er ikke for at dømme, men det er måske ikke de aller bedste odds. 

Når det så er sagt, så er det da noget at rende rundt med selv, alt det du har fået af vide af svigermor. Min svigermor taler også enormt meget, og har 100 holdninger til alting så kender godt til problematikken, selvfølgelig skal du selv mærke efter og du kender din mand på en anden måde end hun gør.

Wik skriver:

Jeg tror hendes tilstand og humør har påvirket hendes måde at tale om sin søn på, men bliver også lidt bekymret på dine vegne. Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, og hvor langt tid I har kendt hinanden, men jeg tror man skal kende sin mand ret godt for at have en ide om hvad han indebære i forhold farrollen og alle andre aspekter for den sags skyld, men er jo ret forelsket og blind i starten af et forhold.

Det at være far er ikke easy, heller ikke at være mor selvfølgelig. Men hvis din svigermor er halv alkoholisk og din mand har siddet inde, så er der da noget der ikke er helt harmonisk, uanset årsag og om det var okay at handle som han gjorde. Det er ikke for at dømme, men det er måske ikke de aller bedste odds. 

Når det så er sagt, så er det da noget at rende rundt med selv, alt det du har fået af vide af svigermor. Min svigermor taler også enormt meget, og har 100 holdninger til alting så kender godt til problematikken, selvfølgelig skal du selv mærke efter og du kender din mand på en anden måde end hun gør.

Kan godt se din pointe. 

Vil dog sige at min kæreste også har siddet inde for vold og hans mor har været indlagt på psykiatrisk afdeling mange gange, hun er manio depressiv mm. Så det var bestemt heller ikke de bedste odss. Men han har lært af sine fejl og sine forældres fejl og man kan godt ændre sig. Vi er nu i gang med projekt baby og han er verdens sødeste mand. Men det tog da noget tid og overbevisning om at han virkelig har ændret sig.  

Wik skriver:

Jeg tror hendes tilstand og humør har påvirket hendes måde at tale om sin søn på, men bliver også lidt bekymret på dine vegne. Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, og hvor langt tid I har kendt hinanden, men jeg tror man skal kende sin mand ret godt for at have en ide om hvad han indebære i forhold farrollen og alle andre aspekter for den sags skyld, men er jo ret forelsket og blind i starten af et forhold.

Det at være far er ikke easy, heller ikke at være mor selvfølgelig. Men hvis din svigermor er halv alkoholisk og din mand har siddet inde, så er der da noget der ikke er helt harmonisk, uanset årsag og om det var okay at handle som han gjorde. Det er ikke for at dømme, men det er måske ikke de aller bedste odds. 

Når det så er sagt, så er det da noget at rende rundt med selv, alt det du har fået af vide af svigermor. Min svigermor taler også enormt meget, og har 100 holdninger til alting så kender godt til problematikken, selvfølgelig skal du selv mærke efter og du kender din mand på en anden måde end hun gør.

vi har kendt hinanden i et godt stykke tid - og jeg stoler på hans evner som far. men jeg er heller ikke gravid nu

selvfølgelig kender jeg ikke min kæreste på samme måde, som hun gør.

men når min kæreste selv er der, siger hun, han bliver den bedste far. men når han går, vender hun 180 grader på en tallerken.

at min kæreste har siddet inde, det rører mig meget. og den var HÅRD at sluge. men jeg har valgt at acceptere det. han er jordens kærligste fyr overfor ALLE. men han har, som jeg selv, et stort temperament. han har lært at styre det 100%, og han er en helt anden person i dag - hvilket hans mor også siger.. 

Pigeeeeen skriver:

Kan godt se din pointe. 

Vil dog sige at min kæreste også har siddet inde for vold og hans mor har været indlagt på psykiatrisk afdeling mange gange, hun er manio depressiv mm. Så det var bestemt heller ikke de bedste odss. Men han har lært af sine fejl og sine forældres fejl og man kan godt ændre sig. Vi er nu i gang med projekt baby og han er verdens sødeste mand. Men det tog da noget tid og overbevisning om at han virkelig har ændret sig.  

der ligner vores situation meget hinanden.

det tog også en del overbevisning om, at min kæreste har ændret sig. hans mor drikker og hans biologiske far er ikke en, man snakker højt om. min kæreste har ingen kontakt til sin far i dag (heldigvis). han er ikke en gut, jeg ville turde møde..