Nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at få skrevet herinde om vores indlæggelse for over en uge siden.
Sidste mandag begyndte jeg at få nogle rigtig onde plukkeveer, da vi skulle hente vores søn fra vuggestue kl 14. De fortsatte og blev regelmæssige og begyndte virkelig at tage ved hen ad aften og vi ringede til fødegangen som ville have mig ind med det samme (var kun 35+3, så det var ret tidligt tidligt at gå i fødsel). Vi fik mine forældre til at hente vores store søn og tog så afsted mod Skejby, hvor jeg fik bekræftet, at der var regelmæssige (plukke)veer med 4 mins mellemrum og de blev kraftigere.
Efter en underlivsundersøgelse kom tegnblødningen også og jm kunne fortælle, at livmodermunden var udslettet, men at jeg ikke er udvidet endnu. De kalder det derfor latent fødsel og vi skal bare slappe af. Min kæreste får hentet liften og lidt tøj, så vi er klar til hendes ankomst og vi forbereder forsigtigt familien på, at vi er en ekstra, når vi kommer hjem fra hospitalet.
Veerne fortsætter og et par timer efter er Lillesøster gledet længere ned og jm kan nu mærke og skubbe til hendes hovede, men stadig ikke udvidet mere end omk 2 cm, så får noget smertestillende medicin og besked på at hvile, hvilket vi går begge to - og falder i søvn, kl er omkring 2 om natten... Vi vågner kl 7 og veerne er stoppet. Ved undersøgelsen fra jm kan hun fortælle, at Lillesøster er hoppet op igen og fødslen er stoppet, så vi kan tage hjem.
Nu er det så ti dage siden og hun gør ingen miner til at komme ud
Nu kan det lige passe, at jeg går til 41+ før hun kommer ud... 
Nogen, der har prøvet noget lignende? Jm og læge siger, at vi ikke skal forvente, at jeg går til termin, men føler bare slet ikke, at hun vil nogen steder 
Er nu 37+0 i morgen og hver dag føles næsten som at gå over tid, fordi vi var så forberedte på at hun ville komme... Prøver dog at nyde og udnytte tiden så godt som muligt og nyde de sidste dage alene med vores søn 
