Jeg er sprit-ny her på siden. Jeg var ved lægen igår efter udebleven menstruation og sørme om der ikke var positiv test.
Jeg har været på p-piller indtil for 4 mdr siden, for 1,5 måned siden blev min kæreste og jeg enige om at nu ville vi lade det ske når det skete... Men havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at der KUN ville skulle være ét forsøg 
Jeg føler mig meget velsignet, jeg har flere veninder som har kæmpet i årevis uden held og så sker det med det samme for mig..
Jeg har regnet ud via hjemmesider at min termin skulle være omkring d. 9. juni 15. Min sidste menstruation startede d. 2. sep 14 så jeg må være 6 uger henne?
Dette er mit første barn, jeg føler mig ret uvidende på området 
Jeg har altid ønsket at når jeg blev gravid, ville jeg først fortælle familien det efter første scanning i uge 12. Men jeg kan simpelthen ikke vente... Jeg har behov for nogle jeg kan snakke med det om (udover min kæreste) hvis det skulle gå hen og blive en spontan abort.
Ærligt, så passer det vildt dårligt at jeg blev så hurtigt gravid. Jeg har akkurat lige opsagt min gamle stilling og fået nyt job. Mit nye job er ekstremt fysisk krævende og kræver løft konstant dagen igennem, også vægt over 20 kg af gangen. Jeg starter på dette job d. 20. okt. Jeg er ikke berettiget til dagpenge da jeg kun har været i a-kasse i 1 mdr.
Jeg vil meget gerne høre fra andre, hvad jeres tanker er omkring min situation.. Jeg kan nemlig ikke selv finde hoved og hale i det...
Anmeld
