Eksperthjælp: Kan lange uregelmæssige cykli forværre min fertilitet?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

983 visninger
0 svar
0 synes godt om
8. oktober 2014

Tina Sandager

Hej Tina.
Jeg skriver til dig fordi vi ønsker barn nr 2, men jeg har nogle meget lange uregelmæssige cyklusser og nogle meget korte menstuationer. Da vi i sin tid gik i gang med projekt baby nr 1 var de også meget uregelmæssige og der gik flere måneder imellem dem og selve menstruationen varede omkring 3 dage.
Som det ser ud nu er der mellem 30-40 dage imellem hver menstruation men nu varer den kun i 2 dage, og det er ret svagt.
Det skal siges at jeg er stofskiftepatient.

Jeg er bekymret for om det at mine menstruationer er så korte, påvirker min fertilitet, eller om det ingen betydning har? Jeg ville blive super ked af det hvis vi ikke kunne få flere børn jo. På forhånd tak.
Mvh Mie



Tinas svar

Kære Mie,

tak for dit brev.

Hvis I skal i gang med at prøve at få barn nr 2, vil jeg anbefale dig at købe nogle ægløsningstest. Du vil få brug for lidt flere end normalt, fordi du har en lang cyklus og på den måde får lidt sværere ved at regne ud hvornår du har ægløsning.

Det er en god ide at tale med din læge og evt få taget nogle blodprøver som kan fortælle lidt om din hormonelle status. Derudover ved jeg ikke om den medicin du evt får for dit stofskifte har indvirkninger på din fertilitet eller en evt kommende graviditet. Det skal du tale med din læge om. Det kan også være en ide at du måske fik skannet dine æggestokke for at udelukke at du har PCO.

Hvis ikke projekt baby lykkes inden for en overskuelig tid (du skriver ikke hvor længe du var om at blive gravid med jeres første barn), så skal du henvises til udredning og hjælp på en fertilitetsklinik. Det kan muligvis godt blive sværere for dig at blive gravid med så uregelmæssig en cyklus, sammenholdt med din stofskifte sygdom. Derfor er det godt at søge hjælp i tide.

Held og lykke.

Kh Tina.

Tina tilbyder samtaleforløb til kvinder, mænd og par der er ufrivilligt barnløse og befinder sig før, under eller efter en fertilitetsbehandling – med eller uden et barn på vej. Derudover holder hun workshops og foredrag for par i fertilitetsbehandling.

Se Tinas hjemmeside: TinaSandager.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.