At fortælle det..

Jeg har lige testet positiv  Og er virkelig glad. Det er vores nr 2 og der kommer til at være ca to år mellem baby og storebror.

Jeg er bare så bange for hvordan min familie vil tage det. Min søster og svoger har i 7 mdr forsøgt at blive gravide, så jeg ved at de bliver kede af det når jeg skal fortælle at jeg venter mig igen. Min søster er i forvejen misundelig fordi jeg fik et barn før hende. Ud over det er jeg i gang med uddannelse, og kan hvis jeg har termin midt i juni kan jeg ikke nå at gøre semesteret færdigt, da jeg først har sommerferie pr 1 juli - her skal jeg selvfølgelig lige have en snak med min vejleder. 

Problemet er bare at jeg ikke kan få mig selv til at fortælle min søster det, jeg ved at reaktionen bliver at vi ikke er på talefod i laaang tid Jeg vil bare så gerne fortælle hende det først, da vi hele livet har været meget tætte. Nogen råd til hvordan jeg gør det hvor jeg samtidig tænker på hendes følelser?

Uh den er svær! 

Jeg tror desværre ikke du kan gøre noget så det gør mindre ondt, men samtidig kan du jo håbe at hun også ser det lidt fra din vinkel. 

Prøv måske at fortælle hende lige netop det du skriver. At du er ked af at såre hende, men samtidig gerne vil fortælle hende det først grundet kede bånd og sådan. Det kan være det får hende til at tænke lidt på din glæde. 

Har selv lige været i samme situation. Jeg fik min første da jeg var 21 år og min storesøster blev ked af det, da hun gerne ville have først da hun jo er ældst. Det kan jeg også sagtens sætte mig ind i. Men hun fandt først manden i hendes liv da jeg var gravid dengang. De er stadig sammen og har købt hus og bil og hun er blevet færdiguddannet. Hendes mand mangler dog stadigvæk et år på studiet og vil vente med børn til derefter. Min søster er meget SKRUK og utålmodig for nu vil hun altså også have et barn. De bliver begge 27 år nu her.

Jeg er nu 24 og om under tre måneder får vi nr 2. Jeg når lige af aflevere speciale to dage inden termin og bliver færdiguddannet 

Da jeg skulle fortælle at vi ventede os igen var jeg bange for at min søster vil blive ked af det. Så sendte en SMS med skanningsbilledet fra nakkefoldsscanningen så hun kunne få lov at sluge nyheden på hendes måde. Hun ringede dog hurtigt efter og var selvfølgelig glade på vores vegne men begyndte at græde i telefonen. Det tog et par måneder før hun kom helt oven på igen, og det synes jeg er helt ok! 

Så giv din søster lidt luft til at blive ked af det, for hun vil da uden tvivl blive glad på jeres vegne men være ked af det, på hendes egne vegne.  og sådan er det jo bare.