At fortælle eks'en at man har mødt en anden...

Hej søde kvinder...

Jeg skriver da jeg efterhånden har fået rigtig ondt i maven af at gå med det her alene...

Jeg er pt. single, og har været det siden februar i år, hvor min eks og jeg brød efter knapt 3 års forhold... Vi gik fra hinanden fordi min eks gjorde op med sig selv at han ikke ønskede flere børn end fra tidligere forhold, og jeg har ingen børn, og vil selvfølgelig gerne have mine egne børn! Det gjorde meget ondt på os begge, da vi ellers havde det rigtig godt sammen, og vi har (desværre) haft lidt svært ved at give slip på hinanden, hvilket har ført til lidt on/off "forhold", dog uofficielt siden februar og til for 1,5-2mdr siden... Jeg blev rigtig led og ked af situationen, da jeg kunne mærke på mig selv at jeg fik forhåbninger hver gang, og når jeg så luftede dem for eks'en, så manede han det til jorden med: "Jamen vi vil jo ikke det samme, så vi skal jo hver vores vej."

Og det har jeg så langt om længe valgt at handle på, og har nu skåret ind til benet - ingen overnatninger, ingen sex, ingen sms'er med hjerter m.m., ingen samtaler medmindre der er noget relevant osv.. Vi er begge umiddelbart enige om at fortsætte som venner, men jeg kan mærke på min eks at han stadig har svært ved at "lade mig være", i den forstand, at han gerne vil have lidt, men ikke hele pakken...

Jeg har så i mellemtiden mødt den her fyr - han er super dejlig, flot, charmerende og bare rigtig skøn! Han arbejder udenlands, så vi har kun skrevet og ringet sammen indtil nu, men vi skal på date når han kommer hjem!  Jeg kan mærke at jeg glæder mig, jeg ser frem til at høre fra ham, og jeg kan umiddelbart godt se mig selv sammen med ham (af hvad jeg har haft mulighed for at opleve indtil nu self)...

Men jeg har det ikke godt med at min eks ikke ved af det... Vi lovede hinanden da vi brød i februar, at fandt vi en anden skulle vi fortælle den anden det - dog sagde jeg, at jeg personligt ikke ville fortælle noget, før jeg vidste om den jeg havde mødt var en jeg kunne starte noget seriøst med.
Det holder jeg stadig på, men når den tid så kommer... Hvordan søren skal jeg så sige det til min eks?  Vi er som sagt stadig gode venner, jeg holder meget af ham, og jeg vil rigtig gerne fortælle ham om det. Men jeg VED at det vil såre ham dybt, ud fra hvordan han agerer og handler i øjeblikket... Jeg kan i hvert fald mærke at han ikke er videre!

Hvordan ville I sige sådan noget?

OBS! Jeg har ikke behov for kommentarer som "hvorfor vil du sige sådan noget til din eks, du skylder ham ikke noget" osv... JEG føler at vi skylder hinanden at fortælle det, vi har lovet hinanden det, og jeg har i sinde at fortælle ham det... Jeg søger blot råd til hvordan jeg skal tackle det

Anonym skriver:

Hej søde kvinder...

Jeg skriver da jeg efterhånden har fået rigtig ondt i maven af at gå med det her alene...

Jeg er pt. single, og har været det siden februar i år, hvor min eks og jeg brød efter knapt 3 års forhold... Vi gik fra hinanden fordi min eks gjorde op med sig selv at han ikke ønskede flere børn end fra tidligere forhold, og jeg har ingen børn, og vil selvfølgelig gerne have mine egne børn! Det gjorde meget ondt på os begge, da vi ellers havde det rigtig godt sammen, og vi har (desværre) haft lidt svært ved at give slip på hinanden, hvilket har ført til lidt on/off "forhold", dog uofficielt siden februar og til for 1,5-2mdr siden... Jeg blev rigtig led og ked af situationen, da jeg kunne mærke på mig selv at jeg fik forhåbninger hver gang, og når jeg så luftede dem for eks'en, så manede han det til jorden med: "Jamen vi vil jo ikke det samme, så vi skal jo hver vores vej."

Og det har jeg så langt om længe valgt at handle på, og har nu skåret ind til benet - ingen overnatninger, ingen sex, ingen sms'er med hjerter m.m., ingen samtaler medmindre der er noget relevant osv.. Vi er begge umiddelbart enige om at fortsætte som venner, men jeg kan mærke på min eks at han stadig har svært ved at "lade mig være", i den forstand, at han gerne vil have lidt, men ikke hele pakken...

Jeg har så i mellemtiden mødt den her fyr - han er super dejlig, flot, charmerende og bare rigtig skøn! Han arbejder udenlands, så vi har kun skrevet og ringet sammen indtil nu, men vi skal på date når han kommer hjem!  Jeg kan mærke at jeg glæder mig, jeg ser frem til at høre fra ham, og jeg kan umiddelbart godt se mig selv sammen med ham (af hvad jeg har haft mulighed for at opleve indtil nu self)...

Men jeg har det ikke godt med at min eks ikke ved af det... Vi lovede hinanden da vi brød i februar, at fandt vi en anden skulle vi fortælle den anden det - dog sagde jeg, at jeg personligt ikke ville fortælle noget, før jeg vidste om den jeg havde mødt var en jeg kunne starte noget seriøst med.
Det holder jeg stadig på, men når den tid så kommer... Hvordan søren skal jeg så sige det til min eks?  Vi er som sagt stadig gode venner, jeg holder meget af ham, og jeg vil rigtig gerne fortælle ham om det. Men jeg VED at det vil såre ham dybt, ud fra hvordan han agerer og handler i øjeblikket... Jeg kan i hvert fald mærke at han ikke er videre!

Hvordan ville I sige sådan noget?

 

OBS! Jeg har ikke behov for kommentarer som "hvorfor vil du sige sådan noget til din eks, du skylder ham ikke noget" osv... JEG føler at vi skylder hinanden at fortælle det, vi har lovet hinanden det, og jeg har i sinde at fortælle ham det... Jeg søger blot råd til hvordan jeg skal tackle det

Jeg ville personligt fortælle ham så hurtigt så muligt at du nu føler dig klar til at komme videre og date andre. Og i samme åndedrag påpege at det fortælle du ham for at det ikke skal komme som en alt for stor overrasskelse når det sker.

Når/hvis det så bliver alvorligt med den nye, eller en anden senere, så er min mening at sådan nogen ting kan og skal man ikke sige på andre måder en med  "riv plasteret hurtigt af" - metoden.

Uanset hvordan man pakker "dårlige" eller sårende nyheder ind, kommer de ikke til at såre mindre når du siger dem. Man kan pakke en lort flot ind, men når indpakningen er væk, ja så er indholdet altså stadig en lort.. Så.. i min optik er der ikke andre muligheder end simpelthen at sige det direkte.

btw synes jeg det er rigtig fint at du vil fortælle ham det, samme aftale havde min eks og jeg da vi gik fra hinanden og ja det gjorde da lidt ondt da han fortalte han havde fundet en ny, men det hjalp også mig til at komme videre med livet hurtigere.

Held og lykke.

Hvis du virkelig har gjort op med dig selv, at du vil videre, så skal du bare sende en SMS om at du har mødt en ny og vil bruge din tid og energi på at lære ham at kende.

Min umiddelbare tanke er, at du ikke kan koge mere suppe på den høne, men jeg synes det er så fint at du vil give ham beskeden. I har trods alt været en stor del af hinandens liv i lang tid. 

Held og lykke

Mange tak for to hurtige svar!

Du har nok ret i "riv-plasteret-af"-metoden, "Mom in the making", men jeg har bare ikke lyst til at sige det før vi som minimum har været på den der første date... Jeg ved faktisk ikke hvorfor, jeg tror bare det vil gøre det nemmere for mit eget vedkommende...

Jeg har ikke tænkt mig bare at sende en sms, det synes jeg virker rigtig tarveligt... Så mener jeg måske faktisk at det er bedre at lade være med at sige noget overhovedet! Jeg har tænkt mig at tage ud og besøge ham, så vi kan snakke om det og han kan se mig i øjnene når jeg fortæller ham det. Det vil jeg have det meget bedre med

Tak for held og lykke!

Anonym skriver:

Mange tak for to hurtige svar!

Du har nok ret i "riv-plasteret-af"-metoden, "Mom in the making", men jeg har bare ikke lyst til at sige det før vi som minimum har været på den der første date... Jeg ved faktisk ikke hvorfor, jeg tror bare det vil gøre det nemmere for mit eget vedkommende...

Jeg har ikke tænkt mig bare at sende en sms, det synes jeg virker rigtig tarveligt... Så mener jeg måske faktisk at det er bedre at lade være med at sige noget overhovedet! Jeg har tænkt mig at tage ud og besøge ham, så vi kan snakke om det og han kan se mig i øjnene når jeg fortæller ham det. Det vil jeg have det meget bedre med

Tak for held og lykke!

Må jeg være nysgerrig.. Hvad er der at snakke om? Er det ikke bare at give beskeden til ham, eller håber du måske at han indser hvad han smider væk? 

Jeg spørger af ren nysgerrighed

Anonym skriver:

Mange tak for to hurtige svar!

Du har nok ret i "riv-plasteret-af"-metoden, "Mom in the making", men jeg har bare ikke lyst til at sige det før vi som minimum har været på den der første date... Jeg ved faktisk ikke hvorfor, jeg tror bare det vil gøre det nemmere for mit eget vedkommende...

Jeg har ikke tænkt mig bare at sende en sms, det synes jeg virker rigtig tarveligt... Så mener jeg måske faktisk at det er bedre at lade være med at sige noget overhovedet! Jeg har tænkt mig at tage ud og besøge ham, så vi kan snakke om det og han kan se mig i øjnene når jeg fortæller ham det. Det vil jeg have det meget bedre med

Tak for held og lykke!

Fint at du gerne vil fortælle ham det og forstår også at du gerne vil gøre det face to face er enig i at det bare skal fortælles uden omsvøb.

Men... hvis han stadig er rigtig glad for dig, kan du overveje om han måske ikke synes det er så fedt at du sidder lige overfor ham når du overbringer "nyheden". Måske vil han gerne være i fred/græde/rase ud, og det kan være svært at opretholde en facade når du sidder der. 

Det er ihvertfald sådan  jeg ville have det og jeg ville foretrække en sådan information på sms  

Sandratoft skriver:

Fint at du gerne vil fortælle ham det og forstår også at du gerne vil gøre det face to face er enig i at det bare skal fortælles uden omsvøb.

 

Men... hvis han stadig er rigtig glad for dig, kan du overveje om han måske ikke synes det er så fedt at du sidder lige overfor ham når du overbringer "nyheden". Måske vil han gerne være i fred/græde/rase ud, og det kan være svært at opretholde en facade når du sidder der. 

Det er ihvertfald sådan  jeg ville have det og jeg ville foretrække en sådan information på sms  

Helt enig!

Måske i har ret i det med face to face, at det ikke er så heldigt... Ville bare føle mig så luset ved bare at sende en sms...  Vi har altid kunne græde foran hinanden, men det har selvfølgelig ikke lige været med emner i denne boldgade...

Det skal jeg måske lige overveje..

Mht. det andet, nej, så håber jeg ikke at han finder ud af hvad han smider væk... Hans opførsel fortæller mig at det er han udmærket klar over, men han står stejlt på at han ikke ønsker flere børn, jeg står stejlt på at jeg gør, så selvom det ikke er det vi helst ville, så er vi enige om at vi skal hver vores vej fremover - og vi vil begge gerne bevare kontakten som venner

Anonym skriver:

Hej søde kvinder...

Jeg skriver da jeg efterhånden har fået rigtig ondt i maven af at gå med det her alene...

Jeg er pt. single, og har været det siden februar i år, hvor min eks og jeg brød efter knapt 3 års forhold... Vi gik fra hinanden fordi min eks gjorde op med sig selv at han ikke ønskede flere børn end fra tidligere forhold, og jeg har ingen børn, og vil selvfølgelig gerne have mine egne børn! Det gjorde meget ondt på os begge, da vi ellers havde det rigtig godt sammen, og vi har (desværre) haft lidt svært ved at give slip på hinanden, hvilket har ført til lidt on/off "forhold", dog uofficielt siden februar og til for 1,5-2mdr siden... Jeg blev rigtig led og ked af situationen, da jeg kunne mærke på mig selv at jeg fik forhåbninger hver gang, og når jeg så luftede dem for eks'en, så manede han det til jorden med: "Jamen vi vil jo ikke det samme, så vi skal jo hver vores vej."

Og det har jeg så langt om længe valgt at handle på, og har nu skåret ind til benet - ingen overnatninger, ingen sex, ingen sms'er med hjerter m.m., ingen samtaler medmindre der er noget relevant osv.. Vi er begge umiddelbart enige om at fortsætte som venner, men jeg kan mærke på min eks at han stadig har svært ved at "lade mig være", i den forstand, at han gerne vil have lidt, men ikke hele pakken...

Jeg har så i mellemtiden mødt den her fyr - han er super dejlig, flot, charmerende og bare rigtig skøn! Han arbejder udenlands, så vi har kun skrevet og ringet sammen indtil nu, men vi skal på date når han kommer hjem!  Jeg kan mærke at jeg glæder mig, jeg ser frem til at høre fra ham, og jeg kan umiddelbart godt se mig selv sammen med ham (af hvad jeg har haft mulighed for at opleve indtil nu self)...

Men jeg har det ikke godt med at min eks ikke ved af det... Vi lovede hinanden da vi brød i februar, at fandt vi en anden skulle vi fortælle den anden det - dog sagde jeg, at jeg personligt ikke ville fortælle noget, før jeg vidste om den jeg havde mødt var en jeg kunne starte noget seriøst med.
Det holder jeg stadig på, men når den tid så kommer... Hvordan søren skal jeg så sige det til min eks?  Vi er som sagt stadig gode venner, jeg holder meget af ham, og jeg vil rigtig gerne fortælle ham om det. Men jeg VED at det vil såre ham dybt, ud fra hvordan han agerer og handler i øjeblikket... Jeg kan i hvert fald mærke at han ikke er videre!

Hvordan ville I sige sådan noget?

 

OBS! Jeg har ikke behov for kommentarer som "hvorfor vil du sige sådan noget til din eks, du skylder ham ikke noget" osv... JEG føler at vi skylder hinanden at fortælle det, vi har lovet hinanden det, og jeg har i sinde at fortælle ham det... Jeg søger blot råd til hvordan jeg skal tackle det

I har jo lovet hinanden at sige det hvis I møder en anden, så når du ved om du skal være med ham fyren du har mødt, jamen så siger du det jo bare som det er.
Ja, det er ikke sjovt, men han kan vel ikke forvente at I bare skal have et on/off forhold resten af jeres liv, når du gerne vil have børn og han ikke vil.