Eksperthjælp: Baby 2,5 måned er synet i orden ?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

812 visninger
0 svar
0 synes godt om
2. oktober 2014

Lisbeth Jess

Hej Lisbeth,
Vi har en søn fra den 16. Juli 2014, hvor vi er lidt bekymret for hans syn.

I begyndelsen havde vi svært ved at få blikkontakt med ham. Men de sidste 4-5 uger har vi følt at han kigger os i øjnene og han både smiler og pludrer meget til os. Han følger vores ansigt når vi bevæger os og kigger på hans legetøj. Det der bekymrer mig en del er at han ikke lukker øjenene når vi fører en hånd imod ham og han kan kun sjældent følge en finger med øjenene. Er det normalt??

Når han ikke reagerer på ovenstående bliver jeg i tvivl om smilene, pludren og kiggeriet efter vores ansigter skyldtes lyde og den snak vi laver eller om det er fordi han kan se..

Han vejede 4 kg og var 57 cm ved fødslen og vejer idag ( 29-09-14) 6,2 kg og er 65 cm, så han vokser fint. Han ammes 100% og det fungerer fint for os. Han blev født 2 dage over termin,

Hilsen den bekymrede mor



Lisbeths svar

Hej !
Tillykke med ham .Det lyder som om han er i fin trivsel.

I er lidt bekymrede for om han ser, som han skal.

Nyfødte ser dårligt, Den første måned er det mors og fars ansigt der stimulerer synsindtrykkene, først som konturer og derefter munden når der snakkes.

i 3-6 ugers alderen kommer det første smil og begynder at kende far og mor.

Ved 2 måneders alderen er synet begrænset til an armslængde. Udviklingen sker hurtigt og barnet ser på ansigt, øjne , næse og mund. Her kommer normalt god øjenkontakt i længere tid.

Hvis i, når i sidder med jeres lille dreng. har god øjenkontakt og han svarer med pludren og smil. så mener jeg ikke der er problemer. Han har stadig usikre øjenbevægelser, som gør at han ikke følger en finger.Synet skal stadig stimuleres. En god måde er at lade barnet ligge meget på maven.

Barnet begynder at se efter legetøj og senere række ud efter det. ved 6 måneders alderen er øjenbevægelser, synsfelt og farvesyn så godt udviklet at barnets verden er vokset til 2 meter.

Håber dette giver lidt ro. hvis noget skal uddybes, så skriver du bare igen.

Held og lykke fortsat med jeres lille søn

Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.