Er denne mor en helt?

http://www.udeoghjemme.dk/Artikler/Kaerlighed-og-sorg/2014/oktober/40-en-mors-ultimative-offer.aspx

Jeg mener IKKE hun er en helt! Jeg kan slet ikke forstå hendes valg! Har SÅ ondt af hendes søn og ja... datter, som skal vokse op UDEN hende 

Jeg havde i hvert fald ikke valgt sådan -hvis jeg var hende, ville jeg først og fremmest tænke på at jeg har et barn som jeg efterlader. Jeg ville ALTID gør hvad der er bedst for mit barn fremfor fosteret på 10 uger. I hendes tilfælde er det to børn som bliver efterladt

MorDk skriver:

http://www.udeoghjemme.dk/Artikler/Kaerlighed-og-sorg/2014/oktober/40-en-mors-ultimative-offer.aspx

Jeg mener IKKE hun er en helt! Jeg kan slet ikke forstå hendes valg! Har SÅ ondt af hendes søn og ja... datter, som skal vokse op UDEN hende 

Jeg vil ikke betegne hende som en heltinde, nej. Men børnene har deres far, som kan fortælle om deres mors tid på jorden. Håber ikke drengen vokser op og giver søsteren skylden for hans mors død. Håber faren tager sig god tid til at snakke med drengen, så det ikke ender sådan med søskendehad og splittelse. 

Natteravnen skriver:

Jeg vil ikke betegne hende som en heltinde, nej. Men børnene har deres far, som kan fortælle om deres mors tid på jorden. Håber ikke drengen vokser op og giver søsteren skylden for hans mors død. Håber faren tager sig god tid til at snakke med drengen, så det ikke ender sådan med søskendehad og splittelse. 

Ja men det er bare ikke optimalt. Hun kunne have valgt at få abort. Få behandling og leve længere og være der for hendes søn!

MorDk skriver:

Ja men det er bare ikke optimalt. Hun kunne have valgt at få abort. Få behandling og leve længere og være der for hendes søn!

Men det gjorde hun ikke  Og nu er virkeligheden så den at hun skal dø. 

Måske ser hun abort som en synd, antiabort vides ikke. Jeg ved ærligt heller ikke hvad jeg havde gjort. Hun håbede måske bare at hun kunne reddes efterfølgende. Er sikker på de har tænkt meget. 

MorDk skriver:

http://www.udeoghjemme.dk/Artikler/Kaerlighed-og-sorg/2014/oktober/40-en-mors-ultimative-offer.aspx

Jeg mener IKKE hun er en helt! Jeg kan slet ikke forstå hendes valg! Har SÅ ondt af hendes søn og ja... datter, som skal vokse op UDEN hende 

Ved det ikke - men ved det må være et forbistret svært valg. Kender nogen der har taget valget dog lidt senere i graviditet, og netop har taget valget om at gøre hvad de kunne for at overleve for de andre børn. Men jeg ved også der er et tons af tanker, for man valgte så eget liv over barnets liv, ja måske endda en følelse af at have ofret sit barn for en selv...

jeg ved jeg havde valgt at kæmpe for livet især hvis det var så tidligt i graviditeten men jeg ved også det ikke havde været så ligetil og jeg ville have en del sorte dage hvor jeg ville tvivle på mit valg.

Jeg havde gerne givet mit liv for min datter også selvom det betød der stod to piger uden mor - jeg fik så bare ikke valget - for hendes liv var mere betydningsfuldt end mit, jeg havde jo levet og jeg har jo hendes MOR og en mor giver alt også sit eget liv for sine børn...

heltinde nej, men mor ja... Og hun stod med et valg som ikke var ligetil og håbede måske på miraklet der ville muliggøre både hendes datter og hun selv levede videre. Jeg har valgt anderledes, men vil ikke sige det ene valg er mere rigtigt end det andet

jeg havde afbrudt den graviditet også håbe på et langt liv med min søn, men i stedet vælger hun et nyt liv og selv vælger døden og en søn der helt sikkert tager skade resten af livet

Hvem siger, at hun ville overleve kræften, hvis hun havde fravalgt barnet og fået behandling? Måske ville kræften alligevel efter et par år have vundet over hende, og så havde barnets far både mistet datter og kæresten....

Jeg synes det er et svært dilemma, men det lyder til, at barnet både har en god far og moderens familie, som vil tage sig godt af hende. Og det mener jeg er god grund til at få barnet! + Hun når at opleve lykken ved at blive mor igen.

Bare sønnens udtalelse var nok til at jeg ville fravælge fostret, få behandling og håbe på at blive rask og så kunne være der for min søn. Ved godt det ikke er samme barn man får i maven igen, men man kan altid blive gravid igen, man kan ikke leve igen efter man er død! Jeg kunne slet ikke forestille mig at min søn skulle vokse op uden mig, hvis jeg havde valget. Jeg er selv gravid nu i 18. uge og jeg er slet ikke i tvivl om at jeg ville afbryde graviditeten hvis valget stod mellem den og to børn uden en mor eller hele livet uden den lille ny, men til gengæld sammen med min søn, som fik lov at beholde sin mor.

Der er jo ingen garanti for at hun ville være blevet rask hvis hun havde fået behandling ?