Far med til fødsel???

Fødslen drejer sig kun om en person - dig! Længere er den ikke. Lad være med at prøve at gøre alle tilpasse, men gør som du har lyst til. 

Hvis du har lyst til at have din kæreste med som støtte for DIG, så tag ham med. Hvis der virkeligt ikke skal mere til for at din ex ikke gider sit barn, så var det nok gledet ud i sandet, første gang samvær konfliktede med et eller andet han gerne ville alligevel.

Generelt synes jeg at vi har alt for meget fokus på fædres (eller generellt forældres) RETTIGHEDER ift. deres børn og alt for lidt på deres PLIGTER. Det er have børn og se dem er ikke en menneskeret, men noget man fortjener ved at prioritere dem, ved at sætte deres behov først og ikke bruge dem til at afpresse deres mor (eller far).

M_V skriver:

Det er virkelig barnligt af ham, at sige han ikke vil have nogen kontakt til barnet, hvis ikke han må komme med til fødslen. Hvor gammel er han lige ? At tage sit eget barn som gidsel på den måde. FØJ

MEN jeg forstår godt han gerne vil med. Det er også hans barn, og fødslen er en kæmpe oplevelse, så hvorfor frarøve ham den store oplevelse? Det er noget særligt når man bliver forældre og selvom i ikke er sammen længere så bliver i forældre SAMMEN. Din nye kæreste bliver ikke far. Hvis du ikke føler dig tryg ved at det kun er din Eks der skal med, så tag din mor med eller en søster som du er særlig tryg ved. 

Tag ansvar for jeres barns skyld. Det fortjener en god start på livet med fred og ro. 

 

 

 

 

Som skrevet før; 

grundet trudsler og ønske om meget den abort osv. Ønsker jeg ikke han skal med. Jeg ønsker aldrig at se ham igen, men vil alligevel prøve at få det til at fungere. Men derfra og så st han skal se mig sådan, og i en situation hvor jeg har brug for min kæreste, det ønsker jeg ikke. Han er velkommen når barnet er født, men det er han ikke interesseret i. 

Skal nogen anden end min kæreste med bliver det min far. 

Han er 31

Anonym skriver:

Han er 31, så bliver nok aldrig mere voksen ... Desværre 

tja... min mand blev en del mere voksen da han blev far for 2 år siden... og han er 35 i dag... der sker meget når man bliver far... hvis man altså bliver FAR og ikke sæddoner... det er jo et valg man tager... 

Skouboe skriver:

Fødslen drejer sig kun om en person - dig! Længere er den ikke. Lad være med at prøve at gøre alle tilpasse, men gør som du har lyst til. 

Hvis du har lyst til at have din kæreste med som støtte for DIG, så tag ham med. Hvis der virkeligt ikke skal mere til for at din ex ikke gider sit barn, så var det nok gledet ud i sandet, første gang samvær konfliktede med et eller andet han gerne ville alligevel.

Generelt synes jeg at vi har alt for meget fokus på fædres (eller generellt forældres) RETTIGHEDER ift. deres børn og alt for lidt på deres PLIGTER. Det er have børn og se dem er ikke en menneskeret, men noget man fortjener ved at prioritere dem, ved at sætte deres behov først og ikke bruge dem til at afpresse deres mor (eller far).

Tak. 

Jeg høre rigtig meget fra ham at jeg bare er en kælling som ikke ønsker han skal bære en del af barnets liv hvis ikke jeg vil ofre mig og lade ham overvære fødslen live, han vil også have lov at tage imod. Og hvis ikke jeg gør det, så er det mit valg, og så ønsker jeg ikke at samarbejde. 

Øv jeg hader det her 

Anonym skriver:

Som skrevet før; 

grundet trudsler og ønske om meget den abort osv. Ønsker jeg ikke han skal med. Jeg ønsker aldrig at se ham igen, men vil alligevel prøve at få det til at fungere. Men derfra og så st han skal se mig sådan, og i en situation hvor jeg har brug for min kæreste, det ønsker jeg ikke. Han er velkommen når barnet er født, men det er han ikke interesseret i. 

Skal nogen anden end min kæreste med bliver det min far. 

Han er 31

 

Du skal selvfølgelig også gøre det, som du føler er rigtigt for dig. Barnets far lyder heller ikke som en særlig stabil mand, og ville hade at skulle have barn med sådan en gut, når han opføre sig så pattet. Men det er stadig hans barn og forstår godt han vil med. Men du skal jo også være tilpas, det er trods amt hårdt arbejde og meget følelsesladet en fødsel. 

Held og lykke med det hele 

Kay skriver:

tja... min mand blev en del mere voksen da han blev far for 2 år siden... og han er 35 i dag... der sker meget når man bliver far... hvis man altså bliver FAR og ikke sæddoner... det er jo et valg man tager... 

Men han mener jo det er mig som vælger ham fra barnets liv hvis jeg ikke vil have ham med  

Anonym skriver:

Men han mener jo det er mig som vælger ham fra barnets liv hvis jeg ikke vil have ham med  

så må han mene det... du har givet ham chancen for at være der lige efter fødslen... det er 100% hans valg 

Anonym skriver:

Tak. 

Jeg høre rigtig meget fra ham at jeg bare er en kælling som ikke ønsker han skal bære en del af barnets liv hvis ikke jeg vil ofre mig og lade ham overvære fødslen live, han vil også have lov at tage imod. Og hvis ikke jeg gør det, så er det mit valg, og så ønsker jeg ikke at samarbejde. 

Øv jeg hader det her 

 

seriøst lydder det som om han bare skal se hvor langt han kan presse dig... 

og hvis du lader ham presse dig så langt nu... så kan han også køre dig rundt i manegen når det gælder samværd  

Jeg er lidt ambivalent. På den ene side forstår jeg godt far vil med, men på den anden side lyder han som en spade der bare vil provokere dig og måske slet ikke vil med. 

Jeg synes selvfølgelig du skal være tryg ved fødslen men jeg bliver samtidig provokeret af at du skriver at du hader faren til dit barn: du har altså selv valgt ham. 

Så er der det med dit barn. Jeg synes man skal strække sig langt for at få samarbejdet til at fungere - for barnets skyld. Nej han er ikke blot en sædcelle - han er en du skal forholde dig til de næste mange år

desuden har jeg lidt svært ved at forstå at man finder en ny kæreste en måned efter og på så kort tid lader ham lege far.

Jeg ville måske fokusere på graviditeten og på at få opbygget et godt samarbejde med barnets far. 

mor:) skriver:

Jeg er lidt ambivalent. På den ene side forstår jeg godt far vil med, men på den anden side lyder han som en spade der bare vil provokere dig og måske slet ikke vil med. 

Jeg synes selvfølgelig du skal være tryg ved fødslen men jeg bliver samtidig provokeret af at du skriver at du hader faren til dit barn: du har altså selv valgt ham. 

Så er der det med dit barn. Jeg synes man skal strække sig langt for at få samarbejdet til at fungere - for barnets skyld. Nej han er ikke blot en sædcelle - han er en du skal forholde dig til de næste mange år

desuden har jeg lidt svært ved at forstå at man finder en ny kæreste en måned efter og på så kort tid lader ham lege far.

Jeg ville måske fokusere på graviditeten og på at få opbygget et godt samarbejde med barnets far. 

 

 

Jeg forventer ikke du forstår, hvis ikke du selv har stået med en mand man har været sammen med i to år, han ønsker et barn inden han bliver for gammel, man går med til det og pludselig efter 14 uger ønsker han det ikke alligevel, man bliver smidt ud af ens hjem, man får besked om at kom til at knalde ved siden af for en måned siden, og han har fået klamydia, og tær så godt fortælle det efter vi er gået fra hinanden... Derefter bede mig i uge 17 omat tage med til Sverige og få en abort, og true med at selv komme og fjerne det hvis ikke jeg går med til det. 

At min bedste ven gennem 8 år og jeg bliver forelsket har hjulpet mig meget, og han har bare været der for mig igennem det hele. Lege far? Ja han har været med til scanning og jm fordi faren ikke ville. 

Nu vil han pludselig gerne, men om du vil det eller ej, så hader jeg ham. Han er et ondt koldt menneske . Det var han IKKE da  vi var sammen! Havde heller ikke tegnet med det her, men havde jeg vidst dette inden uge 11, så havde jeg sku nok fået en abort. Det valg havde jeg ikke. Jeg har ikke valgt ham. Jeg har valgt mit barn. Og ikke at gå med til at få abort i uge 17 !