Vi har talt en del om det herhjemme på det sidste (efter sønnen er startet i bhv). Han er liiige knap 3år og virker ikke til at ville andre børn 
og vi er lidt i tvivl om hvor alm det er.
Når vi ankommer om morgenen i bhv må de andre børn dårligt gå forbi ham uden han siger "neeej, ikke gå der" eller "nej, ikke komme hen til mig", og han dasker tit ud efter dem eller skubber dem væk.. Hvis vi er til arrangementer med andre jævnaldrende oplever vi tit at børnene gerne vil lege med vores dreng, men han afviser ALTID.
Hvis mindre børn (fx fætre/kusiner under 1år) følger efter ham fordi de synes han er spændende, går han nærmest i panik og skriger hysterisk op.. Men samtidig er han kærlig og krammer dem, hvis de sidder stille på skødet af en voksen.
Er jeres 3årige også sådan eller er det noget vi skal være opmærksomme på??
Hvad siger pædagogerne i børnehaven? Vores søn har en snert af det samme, men det er langt fra altid.
Hos vores søn oplever jeg det som en kombination af generthed og lavt selvværd/usikkerhed. Det går ham meget på når de andre ikke vil lege - han kan komme hjem og sige "X ville ikke lege" og når jeg spørger i BH, siger de at han har leget så fint med de andre børn hele dagen, og den ene episode med afvisning han snakker om, varede måske 2 minutter. Men i hans verden fylder det alt.
Jeg oplever det som at han er bange for en afvisning og/eller ikke helt ved hvordan han skal komme i positiv kontakt med de andre børn, og så ender det nogle gange med at han enten afviser dem, eller dasker ud efter dem.
Men om det er noget af det samme jeres søn bakser med, det kan jeg ikke tyde.
Men snak med pædagogerne. Nogle gange ser de nogle andre mønstre fordi de oplever vores børn socialt med jævnaldrende meget oftere end vi selv gør.
PS: Har det været sådan i længere tid, eller startede det i forbindelse med BH-start?
