Hjælp mig/os?

Jeg er gravid, det er ikke planlagt men vil bare lige understrege at jeg ikke er i behandling. 

Alligevel, tænker jeg at i nok er dem som kan hjælpe mig bedst med det her dilemma. 

Hvis i gentagelse gange havde mistet, havde forsøgt i 5 år at få børn, var i behandling uden held, og var 32 og 30 år . 

I har har et nært vennepar, som har to børn, som aldrig har haft problemer med at blive gravide, som begge er 23 år. 

Og venter barn nummer 3, som på ingen måde er planlagt. 

Hvordan ville i helst have det at vide?

jeg er SÅÅÅ bange for at såre dem med min graviditet og har det faktisk helt dårligt med det ..

Håber nogen kan hjælpe  

Slet ingen gode ideer til at få det sagt? 

Vil helst sige det ansigt til ansigt, men spørgsmålet er om det bliver for hårdt for hende  

Baby15 skriver:

Slet ingen gode ideer til at få det sagt? 

 

Vil helst sige det ansigt til ansigt, men spørgsmålet er om det bliver for hårdt for hende  

Min søster ringede grædende til mig og fortalte det. Hun synes det var så hårdt at det igen lykkedes hende før mig. 

Jeg vil sige jeg er glad for det ikke var ansigt til ansigt, da jeg var meget frustreret over det. Jeg ville helst lige være alene efterfølgende. 

esioul skriver:

Min søster ringede grædende til mig og fortalte det. Hun synes det var så hårdt at det igen lykkedes hende før mig. 

Jeg vil sige jeg er glad for det ikke var ansigt til ansigt, da jeg var meget frustreret over det. Jeg ville helst lige være alene efterfølgende. 

 

 

Må jeg høre om du måske havde foretrukket at få en SMS ? 

Jeg eg er simpelthen så ked a st det ikke vil lykkes for dem, de er så gode med/ved vores børn og os. Og begyndte faktisk at græde da jeg så de to streger fordi jeg jo skal sige det til dem på et tidspunkt  

må jeg høre lidt om hvordan du følte bagefter? 

Hvad med da barnet var født ? 

Synes godt nok det er svært  

Baby15 skriver:

Må jeg høre om du måske havde foretrukket at få en SMS ? 

 

Jeg eg er simpelthen så ked a st det ikke vil lykkes for dem, de er så gode med/ved vores børn og os. Og begyndte faktisk at græde da jeg så de to streger fordi jeg jo skal sige det til dem på et tidspunkt  

må jeg høre lidt om hvordan du følte bagefter? 

Hvad med da barnet var født ? 

Synes godt nok det er svært  

 

Barnet er ikke født endnu. 

Jeg har stadig lidt svært ved at være sammen med hende. Ikke fordi jeg ikke ønsker det for dem, men fordi det gør ondt indeni mig at se hendes mave vokse. 

Heldigvis har jeg mødt stor forståelse, og der bliver ikke snakket så meget om det når jeg er tilstede. 

Jeg ville nok have fortrukket en sms, men eftersom det var min søster var det egentlig meget rart at mæske at hun også var rigtig ked af det på mine vegne. 

Var det en veninde ville jeg fortrække en sms

Baby15 skriver:

Må jeg høre om du måske havde foretrukket at få en SMS ? 

 

Jeg eg er simpelthen så ked a st det ikke vil lykkes for dem, de er så gode med/ved vores børn og os. Og begyndte faktisk at græde da jeg så de to streger fordi jeg jo skal sige det til dem på et tidspunkt  

må jeg høre lidt om hvordan du følte bagefter? 

Hvad med da barnet var født ? 

Synes godt nok det er svært  

 

Du skal IKKE sende en sms. 

Enten ansigt til ansigt, et telefonopkald eller i en mail/besked på facebook hvor du har mulighed for at skrive en længere besked end på sms. Jeg synes at sms bliver for upersonligt.

Det er nok en meget god idé med en mail, hvor du kan skrive at du valgte ikke at sige det ansigt til ansigt fordi du ville give hende valget om hun ville snakke med dig eller om hun hellere ville fordøje nyheden først. Og så måske noget a la "jeg ringer til dig i overmorgen, og hvis du ikke er klar til at snakke endnu, kan du bare lade være med at tage telefonen". Eller noget i den stil. Det tror jeg at jeg ville have foretrukket hvis jeg havde været i gang i så lang tid.

esioul skriver:

Barnet er ikke født endnu. 

Jeg har stadig lidt svært ved at være sammen med hende. Ikke fordi jeg ikke ønsker det for dem, men fordi det gør ondt indeni mig at se hendes mave vokse. 

Heldigvis har jeg mødt stor forståelse, og der bliver ikke snakket så meget om det når jeg er tilstede. 

Jeg ville nok have fortrukket en sms, men eftersom det var min søster var det egentlig meget rart at mæske at hun også var rigtig ked af det på mine vegne. 

Var det en veninde ville jeg fortrække en sms

Så må jeg få taget mig sammen når nf er overstået, så bliver det nok en SMS. Men det godt nok længe at jeg skal skjule det, er kun 5+3 og vi ses næsten hver weekend, og vi plejer altid at dele en verdi til maden når mændene får et glas rødvin  

åh ha... 

Er også bange for at hun tager meget afstand til mig  

modesty skriver:

Du skal IKKE sende en sms. 

Enten ansigt til ansigt, et telefonopkald eller i en mail/besked på facebook hvor du har mulighed for at skrive en længere besked end på sms. Jeg synes at sms bliver for upersonligt.

Det er nok en meget god idé med en mail, hvor du kan skrive at du valgte ikke at sige det ansigt til ansigt fordi du ville give hende valget om hun ville snakke med dig eller om hun hellere ville fordøje nyheden først. Og så måske noget a la "jeg ringer til dig i overmorgen, og hvis du ikke er klar til at snakke endnu, kan du bare lade være med at tage telefonen". Eller noget i den stil. Det tror jeg at jeg ville have foretrukket hvis jeg havde været i gang i så lang tid.

 

Så må jeg gøre det over face, ville det være bedere at vente til vi offentliggøre det? Så de selv ser det derinde? 

Baby15 skriver:

Så må jeg gøre det over face, ville det være bedere at vente til vi offentliggøre det? Så de selv ser det derinde? 

Nej, jeg ville klart foretrække at få det at vide før alle andre. Så ville jeg føle at det var vigtigt for dig at prioritere mig fremfor andre, så at sige.  Og det tror jeg er meget godt i sådan en penibel situation.

modesty skriver:

Nej, jeg ville klart foretrække at få det at vide før alle andre. Så ville jeg føle at det var vigtigt for dig at prioritere mig fremfor andre, så at sige.  Og det tror jeg er meget godt i sådan en penibel situation.

Tak for svar.. Hader bare det her! Er så ked af det, det sku deres tur.... Jeg elsker min baby i maven, men føler ikke det fair.. Hader at uanset hvordan jeg gør det her så bliver hun meget ked af det.. 

Hun in gik helt ned da deres nabo blev gravid med nummer 2