Ny fyr, hvorfor tøver jeg?

Min ekskæreste og jeg gik fra hinanden i februar i år, efter knapt 3 gode år sammen... Jeg elskede ham meget højt, og elsker ham nok stadig, men mere som en ven og et vidunderligt minde... Vi er gode venner, og ses i ny og næ, men forsøger også at holde den nødvendige afstand...
Grunden til at vi gik fra hinanden var, at han havde to børn i forvejen, som jeg havde et ufatteligt godt forhold til. Desværre meldte han ud at han ikke ønskede flere børn, den dag jeg lagde kortene på bordet, og fortalte at jeg selvfølgelig ønskede mine egne børn en dag... Ydermere er der en del år i mellem os, jeg er studerende, han har fuldtidsjob, han sad i eget hus, jeg flyttede fra mine forældre og ind i hans hus. Økonomisk var vi meget langt fra hinanden, vi deltog aldrig i noget som et par, så der var også en del ting der ikke fungerede optimalt...

Nu har jeg mødt den her fyr  Han er sød, charmerende, betænksom og mere på min alder. Han har en datter fra et tidligere forhold, men ønsker flere børn, da han fik hende meget ung.
Dog kan jeg mærke at jeg tøver, hvorimod han er helt på... Jeg kan mærke at det bobler lidt i maven når vi skriver, hvilket er det eneste vi gør lige nu, da han arbejder udenlands. Når han kommer hjem skal vi på date

Hvad er det jeg frygter? Og hvorfor tøver jeg? Er det pga. tidligere, at jeg er bange for at hans datter gør at han pludselig med tiden ikke vil have børn alligevel? Er det fordi jeg er bange for at afslutte definitivt med min eks? Som jeg jo godt ved jeg ingen fremtid har sammen med...

Jeg er frygteligt i tvivl, men han er bare SÅ sød, pæn, charmerende, og jeg kan mærke at han har nogle af de kvaliteter som jeg savnede hos min eks... Han spørger fx ind til min dag HVER dag, han roser og komplimenterer mit udseende, og ser ikke min økonomi som en belastning, men ser fremtidsudsigterne og det at det går op i sidste ende, når jeg er færdiguddannet og får en sund, stærk økonomi...
Alt i alt er der ikke noget at sætte en finger på!

Hjælp kære kvinder... Hvorfor tøver jeg?

For mig lyder det som om, at du selv er i tvivl om du er klar til et seriøst forhold med hus, børn, hund osv. 

Det var det du ønskede dengang du ikke kunne få det, men nu når du kan få det, så tvivler du. Det lyder ikke som om han fejler noget, du beskriver ham som en fantastisk fyr. 

Mht. Om du ødelægger chancerne med din ex, han har klart meldt ud at han ikke ønsker børn. Hvis han ikke har ændret mening efter tre år med dig, så gør han aldrig.

Find ud af hvad du selv vil af et forhold. 

Held og lykke

Mht eksen, så har jeg accepteret og opgivet... Nårjeg ser ham nu, er det heller ikke med savn og følelsen af kærlighed... Men ffølelsen af fælles fortid og minder

Mht et nytforhold, så er jeg bare slet ikke typen til useriøse forhold jeg søger helt klart noget stabilt igen, noget længerevarende - forhåbentligt permanent... Måske jeg bare har brug for at tage det stille og roligt? 

Mange tak for svar, og jeg beklagereventuelle tastefejl eller sammenhængende ord, skriver fra mobil

Jeg tror du må give fuldstændig slip på eksen. Selvom du med fornuftens (og muligvis følelsernes) øjne godt kan se at i ikke skal være sammen, synes jeg - ud fra hvad du skriver her - at du lader til stadig at have spinkle forhåbninger omkring eksen.. Må indrømme jeg aldrig rigtig har forstået den med at holde kontakten med eksen mere end højst nødvendigt (børn eller andet. Ved godt der var børn involveret, men nu er det syv måneder siden i gik fra hinanden, så synes det er ok at lade kontakten til hinanden, og børnene, ebbe ud). Forstår ikke "trangen til at holde fast" i de gode minder. De kan ligeså godt leve videre indeni og behovet for at ses med eksen, og derved mindes, forstår jeg ikke. Måske fordi mine ekskærester ikke er nogen jeg føler behov for at ses med overhovedet.

Jeg tror det er vigtigt at du giver dig selv lov til at være dig for en stund. Få din eks på afstand så du kan mærke dig selv. Nyd friheden - en tid som single ser jeg bare som positivt - det kan man få meget ud af.

Mht den nye fyr er det svært at råde dig til. Tag på date, mærk efter om du er klar. Lad vær at indlede noget som starter som tvivl. Eller mærk i det mindste rigtig godt efter!

Mange tak for svar <3 Jeg er nået frem til at jeg ikke kommer 100% videre, før eks en er ude af min hverdag, og det er startet år dags dato... Mht den nye fyr og daten, så aflyser jeg intet, men påtænker at nævne for ham at jeg har brug for at vi tager den med ro, hvis der skal ske mere

Igen tak!