Elsker jeg ham på den rigtige måde?

Hej  

Jeg har været sammen med min kæreste igennem 5 år og har det til tider helt fantastisk og han er dybt forelsket, MEN jeg syntes tanker om vi er rigtige for hinanden er der for ofte efterhånden. 

Jeg har gennemgået en kæmpe forvandling på et vægttab på 50 kilo og jeg ved ikke om det kan have noget at sige. Vi snakker meget om fremtiden, og ingen tvivl om at han kunne være den perfekte far til vores børn, men er drømmene/tankerne noget andet end virkeligheden? Jeg elsker ham og holder af ham og følelserne er store, men jeg savner rigtig meget anerkendelse. 

Han gør mig tryg,glad, smilende og får mig til at føle mig så speciel!
Vi har næsten ikke sex mere, 1 gang om måneden. Jeg har ofte ikke lyst til den fysiske kontakt, og drømmer nogle gange om at se tidligere flammer fra fortiden. Jeg er kun 22 år gammel men har pga. min overvægt ikke haft en særlig inspirerende ungdom (15-22) og nu føler jeg at jeg ikke har lyst til at lege så voksen mere som jeg føler det ser ud udadtil. Hvad tænker i piger? 

Men som sagt er der mange følelser forbundet med det igennem 5 år og jeg ved heller ikke om det bare er tanker. Jeg ved bare ikke om jeg føler mig lykkelig, men jeg vil heller ikke miste ham. 

Knus.

Anonym skriver:

Hej  

Jeg har været sammen med min kæreste igennem 5 år og har det til tider helt fantastisk og han er dybt forelsket, MEN jeg syntes tanker om vi er rigtige for hinanden er der for ofte efterhånden. 

Jeg har gennemgået en kæmpe forvandling på et vægttab på 50 kilo og jeg ved ikke om det kan have noget at sige. Vi snakker meget om fremtiden, og ingen tvivl om at han kunne være den perfekte far til vores børn, men er drømmene/tankerne noget andet end virkeligheden? Jeg elsker ham og holder af ham og følelserne er store, men jeg savner rigtig meget anerkendelse. 

Han gør mig tryg,glad, smilende og får mig til at føle mig så speciel!
Vi har næsten ikke sex mere, 1 gang om måneden. Jeg har ofte ikke lyst til den fysiske kontakt, og drømmer nogle gange om at se tidligere flammer fra fortiden. Jeg er kun 22 år gammel men har pga. min overvægt ikke haft en særlig inspirerende ungdom (15-22) og nu føler jeg at jeg ikke har lyst til at lege så voksen mere som jeg føler det ser ud udadtil. Hvad tænker i piger? 

Men som sagt er der mange følelser forbundet med det igennem 5 år og jeg ved heller ikke om det bare er tanker. Jeg ved bare ikke om jeg føler mig lykkelig, men jeg vil heller ikke miste ham. 

Knus.

 

Flot vægttab!

Jeg tror ikke, at det er sundt at binde sig i så tidlig alder, har lige netop en veninde med samme historie som din, der er kørt sur i det hele nu, de har holdt kobberbryllup, har 2 børn, hus osv. - og hun er ikke så gammel og føler nu, at hun er gået glip af det, man skal bruge sin ungdom til: at finde ud af sig selv og hvad man vil her i livet. Hun er meget tæt på at gå fra det hele!

Som jeg læser dit indlæg, er du mere venner med din kæreste og mangler tilbedelsen, sommerfuglene, alt det der hører med til at blive et helt menneske og SÅ finde den, der passer til dig......i de unge år ændrer man sig meget, danner egne meninger bygget på erfaring, og det er nemt at vokse fra hinanden, når livet går i forskellige retninger.

Hvis du er i tvivl allerede nu, så er der godt nok lang vej hjem, overvej, om du skal prøve at udfordre livet selv, inden du går videre til at blive låst fast.....du skal nok nå det hele

Rockertand skriver:

Flot vægttab!

Jeg tror ikke, at det er sundt at binde sig i så tidlig alder, har lige netop en veninde med samme historie som din, der er kørt sur i det hele nu, de har holdt kobberbryllup, har 2 børn, hus osv. - og hun er ikke så gammel og føler nu, at hun er gået glip af det, man skal bruge sin ungdom til: at finde ud af sig selv og hvad man vil her i livet. Hun er meget tæt på at gå fra det hele!

Som jeg læser dit indlæg, er du mere venner med din kæreste og mangler tilbedelsen, sommerfuglene, alt det der hører med til at blive et helt menneske og SÅ finde den, der passer til dig......i de unge år ændrer man sig meget, danner egne meninger bygget på erfaring, og det er nemt at vokse fra hinanden, når livet går i forskellige retninger.

Hvis du er i tvivl allerede nu, så er der godt nok lang vej hjem, overvej, om du skal prøve at udfordre livet selv, inden du går videre til at blive låst fast.....du skal nok nå det hele

Du skriver SÅ meget det rigtige! Jeg er bare i tvivl om så mange ting for jeg føler jeg elsker ham fordi han har været min klippe igennem de seneste år som har været en kamp, og nu sårer jeg den person der elsker mig allermest og som har viet hele sit liv til mig? 

Jeg elsker ham, men indimellem tror jeg bare at jeg elsker det at være i et forhold og være tryg! Puha, sådan her troede jeg aldrig det ville være med ham! 

Puha.. Jeg vil sige at du mangler at leve din ungdom.. Jeg er selv 22, men er din modsætning, jeg har levet en ALT (tro mig, mere end man kan forstille sig) for vild ungdom, og da jeg fandt min kæreste, som har det samme, blev vi pludselig sikre på at vi ville slå os ned sammen og droppe fortiden, noget vi aldrig troede skulle ske.. Men da vi så mødtes, vidste vi at det var det rigtige :-) 

Om det er følelserne for din kæreste der er noget halt med, kan jeg ikke svare på, men du mangler ihvertfald at have din ungdom :-)

VenterVanessa skriver:

Puha.. Jeg vil sige at du mangler at leve din ungdom.. Jeg er selv 22, men er din modsætning, jeg har levet en ALT (tro mig, mere end man kan forstille sig) for vild ungdom, og da jeg fandt min kæreste, som har det samme, blev vi pludselig sikre på at vi ville slå os ned sammen og droppe fortiden, noget vi aldrig troede skulle ske.. Men da vi så mødtes, vidste vi at det var det rigtige :-) 

Om det er følelserne for din kæreste der er noget halt med, kan jeg ikke svare på, men du mangler ihvertfald at have din ungdom :-)

Det troede jeg også at jeg var klar til bl.a. fordi jeg var overvægtig og derfor ikke slog mig løs og lukkede mig inde og gav ALT hvad jeg havde til ham. 
Nu er jeg en kvinde på 66 kilo og jeg kan bare mærke at jeg mangler noget. Ja jeg vil ikke lyve, men mangler bla. sex og følelsen af sommerfugle i maven! 

Hej  

Jeg har været sammen med min kæreste igennem 5 år og har det til tider helt fantastisk og han er dybt forelsket, MEN jeg syntes tanker om vi er rigtige for hinanden er der for ofte efterhånden. 

Jeg har gennemgået en kæmpe forvandling på et vægttab på 50 kilo og jeg ved ikke om det kan have noget at sige. Vi snakker meget om fremtiden, og ingen tvivl om at han kunne være den perfekte far til vores børn, men er drømmene/tankerne noget andet end virkeligheden? Jeg elsker ham og holder af ham og følelserne er store, men jeg savner rigtig meget anerkendelse. 

Han gør mig tryg,glad, smilende og får mig til at føle mig så speciel!
Vi har næsten ikke sex mere, 1 gang om måneden. Jeg har ofte ikke lyst til den fysiske kontakt, og drømmer nogle gange om at se tidligere flammer fra fortiden. Jeg er kun 22 år gammel men har pga. min overvægt ikke haft en særlig inspirerende ungdom (15-22) og nu føler jeg at jeg ikke har lyst til at lege så voksen mere som jeg føler det ser ud udadtil. Hvad tænker i piger? 

Men som sagt er der mange følelser forbundet med det igennem 5 år og jeg ved heller ikke om det bare er tanker. Jeg ved bare ikke om jeg føler mig lykkelig, men jeg vil heller ikke miste ham. 

Knus.

 

Min holdning er at hvis ikke man kan sige til sig selv at man elsker sin partner af hele sit hjerte, i medgang og modgang (og man ikke har børn sammen vel at mærke), så skal man ikke være sammen. Selvfølgelig kan der være op- og nedture, men hvis man elsker den anden, så VED man at man elsker den anden.

Det lyder på dig som om du er klar til at komme videre i livet og få nogle spændende oplevelser.

Ja - det er skidehårdt at afslutte et parforhold. Uanset om man er den der går eller den der bliver forladt. Og ja, det er luset at droppe ham netop som du har tabt dig og fået en masse selvtillid. Men det skal til hvis ikke den ægte kærlighed er der.