Graviditets-stress!

Nu er jeg 33+5 og på mange måder meget lykkelig og glad. Men har også haft en meget psykisk hård graviditet, da vi fik at vide at baby var lidt for lille. Og så er vores job- og boligsituation bestemt ikke som jeg havde forestillet mig at den skulle være når vi skulle have nummer 3.

Det betyder at vi bare ikke rigtigt har ret meget plads eller ret mange penge. Og jeg vil jo gerne gøre det hele perfekt for baby og de store børn, men det er jo virkelig til at få stress over! Jeg kan ikke tjene flere penge pt og jeg kan ikke udvide vores bolig med et ekstra værelse eller to.

Og oveni det, så ved jeg ikke om jeg kan føde. Altså, ud skal hun jo, men hvordan? Og hvornår? Og hvis det bliver ks vil jeg så kunne tage mig af nogen af børnene eller det huslige? Løber panden mod en mur med Skejbys læger denne gang og jeg tør faktisk ikke være gravid mere end til 38+2 da det er det længste jeg har prøvet (hvor det nær gik galt første gang) og da jeg nu har været bekymret for baby i flere måneder. Men hvis det "ønske" bliver opfyldt, så har jeg kun ca. 33 dage til at gøre alt herhjemme klar og perfekt! Og der er lang vej endnu!

Burde det være sådan? Man burde da være glad. Men synes efterhånden glæden er til at overse og det hjælper bestemt ikke at det kun bliver til ca. 6 timers afbrudt nattesøvn hver nat. Og så er det bare så øv at jeg føler det hele er mit ansvar.

Christine skriver:

Nu er jeg 33+5 og på mange måder meget lykkelig og glad. Men har også haft en meget psykisk hård graviditet, da vi fik at vide at baby var lidt for lille. Og så er vores job- og boligsituation bestemt ikke som jeg havde forestillet mig at den skulle være når vi skulle have nummer 3.

Det betyder at vi bare ikke rigtigt har ret meget plads eller ret mange penge. Og jeg vil jo gerne gøre det hele perfekt for baby og de store børn, men det er jo virkelig til at få stress over! Jeg kan ikke tjene flere penge pt og jeg kan ikke udvide vores bolig med et ekstra værelse eller to.

Og oveni det, så ved jeg ikke om jeg kan føde. Altså, ud skal hun jo, men hvordan? Og hvornår? Og hvis det bliver ks vil jeg så kunne tage mig af nogen af børnene eller det huslige? Løber panden mod en mur med Skejbys læger denne gang og jeg tør faktisk ikke være gravid mere end til 38+2 da det er det længste jeg har prøvet (hvor det nær gik galt første gang) og da jeg nu har været bekymret for baby i flere måneder. Men hvis det "ønske" bliver opfyldt, så har jeg kun ca. 33 dage til at gøre alt herhjemme klar og perfekt! Og der er lang vej endnu!

Burde det være sådan? Man burde da være glad. Men synes efterhånden glæden er til at overse og det hjælper bestemt ikke at det kun bliver til ca. 6 timers afbrudt nattesøvn hver nat. Og så er det bare så øv at jeg føler det hele er mit ansvar.

Hej:-)

Jeg er selv 33+5 i dag med vores andet barn. Vi er begge studerende, så den økonomiske situation her er bestemt heller ikke ønskværdig her. 

Vores situation er også alt andet end ideel lige pt og ja, det STRESSER helt vildt!!! Alt er bare noget rod - men mon ikke bare det er sådan op til? Det hele bliver jo anderledes, når der kommer en mere... Kan godt forstå du er nervøs for baby - var selv indlagt to gange i sidste graviditet og lå ned i tre måneder, fordi han bare gerne ville ud :-) Det gør også, at jeg er ekstremt bange denne gang og mærker ALT der sker i kroppen hele tiden - og det er HÅRDT og stressende især om natten, når man ligger i mørket og spekulerer over det hele.

Jeg synes du skulle ringe til din jordemoder og snakke med hende om, hvordan du har det. Stres og dårligt humør påvirker jo også baby. 

(PS. Hvis du fpr det lidt bedre af det, så kan jeg fortælle, at jeg skal aflevere speciale på samme dag, som jeg har termin 1/11 og ikke engang er halvvejs endnu, fordi vores søn har været hjemme i tre måneder uden vuggestueplads grundet flytning)

Og så lige en kæmpe

Christine skriver:

Nu er jeg 33+5 og på mange måder meget lykkelig og glad. Men har også haft en meget psykisk hård graviditet, da vi fik at vide at baby var lidt for lille. Og så er vores job- og boligsituation bestemt ikke som jeg havde forestillet mig at den skulle være når vi skulle have nummer 3.

Det betyder at vi bare ikke rigtigt har ret meget plads eller ret mange penge. Og jeg vil jo gerne gøre det hele perfekt for baby og de store børn, men det er jo virkelig til at få stress over! Jeg kan ikke tjene flere penge pt og jeg kan ikke udvide vores bolig med et ekstra værelse eller to.

Og oveni det, så ved jeg ikke om jeg kan føde. Altså, ud skal hun jo, men hvordan? Og hvornår? Og hvis det bliver ks vil jeg så kunne tage mig af nogen af børnene eller det huslige? Løber panden mod en mur med Skejbys læger denne gang og jeg tør faktisk ikke være gravid mere end til 38+2 da det er det længste jeg har prøvet (hvor det nær gik galt første gang) og da jeg nu har været bekymret for baby i flere måneder. Men hvis det "ønske" bliver opfyldt, så har jeg kun ca. 33 dage til at gøre alt herhjemme klar og perfekt! Og der er lang vej endnu!

Burde det være sådan? Man burde da være glad. Men synes efterhånden glæden er til at overse og det hjælper bestemt ikke at det kun bliver til ca. 6 timers afbrudt nattesøvn hver nat. Og så er det bare så øv at jeg føler det hele er mit ansvar.

du er nød til at tage en ting af gangen... 

lav en liste over alle de ting du gerne vil nå inden fødslen og selvfølgelig kun de ting du kan gøre... og streg tingene ud når de er gjort derved kan du se der sker fremskridt... istedet for at du dunker dig selv i hoved over de ting du ikke har nået... så klap dig selv på skuldren over det du når 

jeg ville også gerne havde mere plads... og havde ikke tænkt at jeg skulle stå som gravid arbejdsløs og sygemeldt... men der er ikke noget jeg kan gøre lige nu... jo lede efter noget større og bo i... og forberede mig på at vi bor her når lillesøster kommer... 

Mama2012 skriver:

Hej:-)

 

Jeg er selv 33+5 i dag med vores andet barn. Vi er begge studerende, så den økonomiske situation her er bestemt heller ikke ønskværdig her. 

Vores situation er også alt andet end ideel lige pt og ja, det STRESSER helt vildt!!! Alt er bare noget rod - men mon ikke bare det er sådan op til? Det hele bliver jo anderledes, når der kommer en mere... Kan godt forstå du er nervøs for baby - var selv indlagt to gange i sidste graviditet og lå ned i tre måneder, fordi han bare gerne ville ud :-) Det gør også, at jeg er ekstremt bange denne gang og mærker ALT der sker i kroppen hele tiden - og det er HÅRDT og stressende især om natten, når man ligger i mørket og spekulerer over det hele.

Jeg synes du skulle ringe til din jordemoder og snakke med hende om, hvordan du har det. Stres og dårligt humør påvirker jo også baby. 

(PS. Hvis du fpr det lidt bedre af det, så kan jeg fortælle, at jeg skal aflevere speciale på samme dag, som jeg har termin 1/11 og ikke engang er halvvejs endnu, fordi vores søn har været hjemme i tre måneder uden vuggestueplads grundet flytning)

 

Og så lige en kæmpe

Tusind tak! Hvor er du sød 

Argh jeg forstår godt jeres situation heller ikke lige er et glansbillede af hele det med at få ny baby. Og hvorfor er det egentlig at ens børn/barn altid skal være syg eller på anden måde mangle pasning når man skal til eksamen, skrive speciale osv? Det er da en mærkelig "regel", men slår næsten aldrig fejl!

Det må være rigtigt hårdt for dig med specialet, jeg synes baby fylder SÅ meget i hovedet når man er så langt henne. Og kan virkelig sætte mig ind i at det spøger i dit hoved at din tidligere graviditet var svær. 

Vil helt sikkert overveje at snakke med jordemoder, hun virker faktisk gange rar. Men hvor ville jeg gerne at hende og lægerne snakkede lidt sammen og så måske sagde "VI synes at du skal føde sådan...". Men de enkelte læger er så heller ikke enige.

Jeg fik det lidt bedre - ikke fordi du skal aflevere på vores (sjovt det er samme) terminsdag, for det er da lidt hårdt for dig, men fordi det er rart ikke at være den eneste der ligger dér i mørket om natten og tænker "HJÆLP" i stedet for "dejligt at kunne sove lidt" 

Og du har nok ret i at det også er meget normalt at føle sig lidt presset op til termin.

Kay skriver:

du er nød til at tage en ting af gangen... 

lav en liste over alle de ting du gerne vil nå inden fødslen og selvfølgelig kun de ting du kan gøre... og streg tingene ud når de er gjort derved kan du se der sker fremskridt... istedet for at du dunker dig selv i hoved over de ting du ikke har nået... så klap dig selv på skuldren over det du når 

jeg ville også gerne havde mere plads... og havde ikke tænkt at jeg skulle stå som gravid arbejdsløs og sygemeldt... men der er ikke noget jeg kan gøre lige nu... jo lede efter noget større og bo i... og forberede mig på at vi bor her når lillesøster kommer... 

Ja det er en god ide. Det vil jeg prøve at lave i dag!

Det er nemlig lidt øv at være gravid og arbejdsløs. Og kan bestemt godt forestille mig det ikke er rart med alle de smerter og gener du har/haft. Der er jeg trods alt heldig nok.

Vi boede endnu mindre da vores nummer 2 blev født og det gik faktisk over al forventning. Meget mindre slemt end jeg (og især andre) havde troet. Vi flyttede først da den lille var 1½. At jeg så lige blev gravid et år efter, det er jo så lidt.. komisk.. for nu får vi for lidt plads igen 
Og det vigtigste er jo at børnene har det godt og jeg tror altså deres standard er noget anderledes end vores, så det hele skal selvfølgelig nok gå. 

Men når jeg ser folks fine babyværelser hvor alt passer sammen, så tænker jeg da SHIT for vi har ikke engang en sengerand klar og vi SKAL have en og det er ikke fordi vi elsker æbleprint fra Småfolk eller lignende, men fordi vi simpelthen bor så tæt at tremmesengen rager ud i rummet, så der skal jo være noget til at passe på at baby ikke bliver kold. Og sengen = babys værelse 

Og så har vi ikke bil, så nogle ting er lidt besværlige... men min mand har da tilbudt at hente et 35 kg og 2,5 meter stort skab fra Ikea på gåben, så kan jo ikke brokke mig helt over manglende støtte fra gemalen 

Christine skriver:

Ja det er en god ide. Det vil jeg prøve at lave i dag!

Det er nemlig lidt øv at være gravid og arbejdsløs. Og kan bestemt godt forestille mig det ikke er rart med alle de smerter og gener du har/haft. Der er jeg trods alt heldig nok.

Vi boede endnu mindre da vores nummer 2 blev født og det gik faktisk over al forventning. Meget mindre slemt end jeg (og især andre) havde troet. Vi flyttede først da den lille var 1½. At jeg så lige blev gravid et år efter, det er jo så lidt.. komisk.. for nu får vi for lidt plads igen 
Og det vigtigste er jo at børnene har det godt og jeg tror altså deres standard er noget anderledes end vores, så det hele skal selvfølgelig nok gå. 

Men når jeg ser folks fine babyværelser hvor alt passer sammen, så tænker jeg da SHIT for vi har ikke engang en sengerand klar og vi SKAL have en og det er ikke fordi vi elsker æbleprint fra Småfolk eller lignende, men fordi vi simpelthen bor så tæt at tremmesengen rager ud i rummet, så der skal jo være noget til at passe på at baby ikke bliver kold. Og sengen = babys værelse 

Og så har vi ikke bil, så nogle ting er lidt besværlige... men min mand har da tilbudt at hente et 35 kg og 2,5 meter stort skab fra Ikea på gåben, så kan jo ikke brokke mig helt over manglende støtte fra gemalen 

puhhh tør slet ikke tænke så langt at når lillesøster vokser us af vuggen har vi faktisk ikke fysisk plads til en tremme seng 

vi har heldigvis bil... hvilket reder mig så megt og gør at jeg har kræftr til at komme ud af døren... 

og er snart igennem min baby klargørrings liste jeg var nemlig også ved at få stress 

Kay skriver:

puhhh tør slet ikke tænke så langt at når lillesøster vokser us af vuggen har vi faktisk ikke fysisk plads til en tremme seng 

vi har heldigvis bil... hvilket reder mig så megt og gør at jeg har kræftr til at komme ud af døren... 

og er snart igennem min baby klargørrings liste jeg var nemlig også ved at få stress 

Ja det må være en kæmpe lettelse at have bil. Så kan i jo også komme lidt væk, hvis pladsen nogle gange synes trang. Og det er møg smart hvis du har ondt osv. at du ikke skal gå og cykle 

Ups, glem alt om tremmeseng!! Det skal nok gå! Der er lang tid til endnu. Ved nummer to overvejede jeg om tremmesengen kunne bygges ovenpå storebrors seng 

Løsningen blev dog i stedet at det var helt umuligt at åbne vores tøjskab. Man kan klare meget når man skal 

Dejligt med din liste! Jeg er ved at lave min nu.

Ja det må være en kæmpe lettelse at have bil. Så kan i jo også komme lidt væk, hvis pladsen nogle gange synes trang. Og det er møg smart hvis du har ondt osv. at du ikke skal gå og cykle 

Ups, glem alt om tremmeseng!! Det skal nok gå! Der er lang tid til endnu. Ved nummer to overvejede jeg om tremmesengen kunne bygges ovenpå storebrors seng 

Løsningen blev dog i stedet at det var helt umuligt at åbne vores tøjskab. Man kan klare meget når man skal 

Dejligt med din liste! Jeg er ved at lave min nu.

planen er lige pt når elna er stor nok, og lillesøster ik spiser om natten mere... at tramme sengen skal bygge ind i elnas seng... og hun så skal bo oven på... 

vi har jo bygget en seng til hende... og fundet en gamme tramme seng man kan klappe halvdelen af siden ned, så det bliver muligt at få lillesøster ind og ud af sengen  

men hvis lillesøster vokser ud af vuggen før end elna er klar til at ligge øverst... så har vi lidt af et problem da vi jo kun har 1 soveværelse... der er elnas... og vi sover på sovesofa i stuen 

Kay skriver:

planen er lige pt når elna er stor nok, og lillesøster ik spiser om natten mere... at tramme sengen skal bygge ind i elnas seng... og hun så skal bo oven på... 

vi har jo bygget en seng til hende... og fundet en gamme tramme seng man kan klappe halvdelen af siden ned, så det bliver muligt at få lillesøster ind og ud af sengen  

men hvis lillesøster vokser ud af vuggen før end elna er klar til at ligge øverst... så har vi lidt af et problem da vi jo kun har 1 soveværelse... der er elnas... og vi sover på sovesofa i stuen 

Kæft hvor er den sej!!!  Og sindssygt flot lavet. Det er også en genial idé at "bygge lillesøster" ind dér. Det ville jeg godt nok ønske vi havde kunnet finde ud af da vi fik lillebror. 

Mon ikke lillesøster kan bruge vuggen et godt stykke tid, det håber jeg da 

Og det lyder som en virkelig smart tremmeseng også! Kender godt det med ét soveværelse

Men det lader til i har en ret fin plan.

Christine skriver:

Kæft hvor er den sej!!!  Og sindssygt flot lavet. Det er også en genial idé at "bygge lillesøster" ind dér. Det ville jeg godt nok ønske vi havde kunnet finde ud af da vi fik lillebror. 

Mon ikke lillesøster kan bruge vuggen et godt stykke tid, det håber jeg da 

Og det lyder som en virkelig smart tremmeseng også! Kender godt det med ét soveværelse

Men det lader til i har en ret fin plan.

 

ja og en meget gammel en af slagsen fundet til stor skrald  

er undervejs i maler processen og overvejer om den skal havde samme tapet på som elnas seng 

vi er også så tilfredse med den og glade for den... lige pt ligger vuggen og barnevognen og resten af baby grejet oppe øverst og venter