Min søster vil gerne have børn...

Hvor skal jeg næsten begynde.. 

Min søster har været meget rundt omkring (det med mænd). Hun har haft rigtig mange af de der 'han-er-den-eneste-ene' øjeblikke, men det ender altid med at de går fra hinanden. Nu har hun så fundet en ny kæreste. De virker inderligt forelskede! De har været sammen i to mdr, men nu flytter de allerede sammen d. 1/11. Han er uddannet, og er lige blevet forfremmet og er blevet hans chefs højre hånd. Hun er færdig med hendes uddannelse om ½år, og står derefter med et fast job. Hun er blevet 18år iår, og han er 22år. De er begge to mega skruk, og snakker om at de snart skal igang med at prøve at blive gravide. Min søster og jeg er meget tætte, og har altid været det. Hun har lige fortalt mig at de er stoppet med at bruge beskyttelse, og sker det at hun bliver gravid, så er det bare sådan det er. 

Jeg er bare bange for at det hele går for hurtigt for hende. Hun har virkelig tendens til at blive knust/såret over små ting. Nogengange gaber hun over mere end hun lige kan håndtere.. Men på den anden side, virker det også bare som om at det skal være de to. Deres kærlighed skiller sig helt ud fra alle hendes andre forhold.. Føler jeg burde snakke med hende. Hvad ville i sige?..  

Jeg synes umiddelbart det lyder som nogle forhastede planer. De fleste er altid vildt nyforelskede i starten, men en dag ser de også hinandens små fejl og irriterende sider, også er der en hver dag. Jeg synes de burde lære hinanden at kende inden de sætter et barn til verden :-)

VråJepsen skriver:

Jeg synes umiddelbart det lyder som nogle forhastede planer. De fleste er altid vildt nyforelskede i starten, men en dag ser de også hinandens små fejl og irriterende sider, også er der en hver dag. Jeg synes de burde lære hinanden at kende inden de sætter et barn til verden :-)

 

Det er også min tanke. Jeg var sammen med mine børns far i 5år, inden de kom til verden. Det ville jeg ikke have lavet om på 

Anonym skriver:

Det er også min tanke. Jeg var sammen med mine børns far i 5år, inden de kom til verden. Det ville jeg ikke have lavet om på 

Jeg siger ikke der behøver at gå 5 år, men jeg synes to mdr er for kort tid at have været sammen til at planlægge et barn og droppe alt beskyttelse. De skulle måske lige prøve at bo sammen og lære hinanden at kende. Hvis det skal være dem, så har de jo hele livet.  

Jeg synes ikk rigtig man kan sætte tid på hvor længe der skal gå. Men ville helt sikkert prøve at appellere lidt til at hun jo ikke engang har haft en hverdag med manden endnu, og det faktum at hun altså ikke er sikret noget job efter uddannelse hvis hun bliver gravid enten før uddannelsen er færdig, eller lige efter. Ville nok lige sørge for at være godt på plads i jobbet først, bare et par mdr. det ville også give dem et halvt års tid under samme tag før de hopper ud i det

Jeg synes, du skal blande dig udenom!  Det er deres liv og deres beslutning - den eneste grund til, hun fortalte dig det, var, at få støtte. Hvis ikke du kan give dette, skal du nok bare tie stille  

Det kan ende galt, ja. Men det kan også være den bedste beslutning