Eksperthjælp: Baby ammer hyppigt og sover kun lidt om dagen

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.161 visninger
0 svar
0 synes godt om
17. september 2014

Catrine Hansen


Hej Lisbeth,

Jeg skriver til dig, da jeg har nogle spørgsmål omkring min datter på 9 1/2 uge.

Jeg har siden hun blev født fuldammet, hvilket har fungeret ok for os begge. Hun vokser i længden og tager på i vægt. Hun var ved fødslen 48 cm lang og vejede 2551g. I torsdags, da hun var 2 måneder gammel, var hun 56 cm og vejede 4150 g.

Hun tog 650 g på, mellem den 11. august og den 4 september - altså på 3 1/2 uge. Jeg er i tvivl om det er nok?
Hun ligger pt ved brystet ofte, ca 1-1 1/2 time imellem amninger og hun bliver ved med at søge, som om hun ikke bliver ordentligt mæt. Hvad kan det skyldes?

Samtidig med dette, har hun store problemer med at sove. Jeg prøver at putte hende til lur, når hun har været vågen i ca 2 timer. Ofte sover hun så kun 40 min, før hun vågner igen og bliver hysterisk, hvis hun ikke ligger ved brystet. Andre gange sover hun slet ikke.

Jeg prøver derfor at aktivere hende, så hun ikke hænger på brystet hele tiden. F.eks. kan hun sidde på mit skød, med ansigtet mod mig, hvor hun smiler og pludrer og vi "snakker" sammen. Hun kan også komme på legetæppet, først på maven, så på ryggen, hvor jeg sidder ved siden af, på gulvet.
Hun får små flyveture, eller hun kommer op på min arm, og jeg går frem og tilbage med hende.

Hun bliver bare ikke ordentligt træt!

Hvad kan jeg gøre, så både min datter og jeg kan få sovet nok/bedre?

Med venlig hilsen,

Rina



Catrines svar

Hej Rina

Lisbeth har sendt spørgsmålet videre til mig, så det er derfor at det er mig der svarer. :-)

Jeg synes det lyder som om din pige tager fint på. Og 650 gram på 3,5 uge er da lige som det skal være! :-)

Du skriver at hun ligger meget ofte ved brystet - og du har da ret i, at hver time eller hver halvanden time er ret ofte! Dog er det ikke fuldkommen forkert! Babyer er meget forskellige, og der kan også være forskel i døgnet og hen over ugerne.
Hvordan sover din datter om natten og hvor ofte får hun da mad? Hvis nu hun sover om natten uden at vågne så tit, kan det være forklaringen på at hun vil spise meget ofte om dagen. Det kan så også være forklaringen på at hun kun sover korte lure i løbet af dagen - hvis hun sover mange timer om natten. Det ser man nemlig tit.

Du vil gerne have at din datter kan sove mere. Men måske er det bare ikke hendes behov at sove så meget lige nu. Hendes rytme kan meget vel ændre sig. Men jeg synes det er vigtigt at se på om din datter er glad og veltilpas det meste af sin vågne tid. For så for hun sovet nok til hendes behov! Hvis hun derimod er meget ked af det og pirrelig, så tyder det på at hun sover for lidt.

Måske kan du skrive igen, med de oplysninger jeg savner?

Mange hilsner Catrine


Forældre og Fødsel er Danmarks eneste brugerforening der varetager de gravides, fødendes og småbørnsforældres vilkår. Forældre og Fødsel tilbyder desuden rådgivning inden for emner som slynger, søvn, vandfødsler, abort, søskende, samsovning, tvillinger, efterfødselsreaktioner med videre.

Forældre og Fødsel: fogf.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.