Barnepige spørgsmål

Hej jeg er en pige på 25 der passer en dreng på 2 år. Min mor har drenge i dagpleje og han har lidt problemer, grundet hans mor er meget strang med hvordan han skal opføre sig. Jeg har nu fået oplyst at han er begyndt til gymnastik. Men hans mor synes ikke det gik super godt den først gang (fordi hun kræver alt for meget af ham) da han bare rendt rundt alle de steder han ikke skulle men det var der også andre børn der gjord.
Mit spørgsmål er nu; hvordan kan jeg på en pæn måde tilbyde og overtage gymnastiken sammen med drengen uden hans mor så han for en god oplevelser med det.? Jeg vil ikke hvad penge for det bare tilbyde min hjælp. For drengens skyld. :-)
Skal lige sige at han også går til svømning dagen inden sammen med sin mor. Faren har arbejde der gør at han ikk kan tage med pg bedsteforældrene bor længere væk.
Håber i forstår hvad jeg mener og kan hjælpe mig :-)
Mvh :-)

Hej jeg er en pige på 25 der passer en dreng på 2 år. Min mor har drenge i dagpleje og han har lidt problemer, grundet hans mor er meget strang med hvordan han skal opføre sig. Jeg har nu fået oplyst at han er begyndt til gymnastik. Men hans mor synes ikke det gik super godt den først gang (fordi hun kræver alt for meget af ham) da han bare rendt rundt alle de steder han ikke skulle men det var der også andre børn der gjord.
Mit spørgsmål er nu; hvordan kan jeg på en pæn måde tilbyde og overtage gymnastiken sammen med drengen uden hans mor så han for en god oplevelser med det.? Jeg vil ikke hvad penge for det bare tilbyde min hjælp. For drengens skyld. :-)

 

Skal lige sige at han også går til svømning dagen inden sammen med sin mor. Faren har arbejde der gør at han ikk kan tage med pg bedsteforældrene bor længere væk.
Håber i forstår hvad jeg mener og kan hjælpe mig :-)
Mvh :-)

Skal lige huske og fortælle at jeg er hans faste barnepige og har været i et års tid passer ham fast hver fredag eftermiddag. Og ind imellem ringer jeg også selv og spørg om ikk han må komme med mig på tur selvom forældrene ikk skal noget :-) 

Jeg synes bare du skal sige det som det er til moren "Jeg har tænkt på om jeg ikke skulle tage med drengen til gymnastik? Det tror jeg vil være hyggeligt, og så får i samtidig et "break". Jeg behøver ikke at få noget for det... (osv) " eller noget i den stil. Jeg synes ikke du behøver at pakke det ind, men bare sige det som det er. Især nu hvor du har passet ham i et år, og er fast barnepige - han vil sikkert også synes det er super sjovt Er det fordi du er bange for morens reaktion på dit spørgsmål?

Røverdatter skriver:

Jeg synes bare du skal sige det som det er til moren "Jeg har tænkt på om jeg ikke skulle tage med drengen til gymnastik? Det tror jeg vil være hyggeligt, og så får i samtidig et "break". Jeg behøver ikke at få noget for det... (osv) " eller noget i den stil. Jeg synes ikke du behøver at pakke det ind, men bare sige det som det er. Især nu hvor du har passet ham i et år, og er fast barnepige - han vil sikkert også synes det er super sjovt Er det fordi du er bange for morens reaktion på dit spørgsmål?

Tja det kan godt være det er bedst bare og gøre det sån. 

Ja et lidt bange for hendes reaktion hun er pædagogisk (er selv pædagogisk assistent) og hun er lidt stram i det også overfor drengen ind imellem. :-) så ja er nok lidt bange for at hun vil misforstå mig. :-) 

Du ka evt starte med at sige at du rigtig godt ku tænke dig at komme med drengen til gym, da du syntes det ku være en hyggelig oplevelse, men at du self ik vil trænge dig på.

Evt spørg om de ku være intresseret i at du tog med til gym, så hun ku lave andre ting imens.. Vh stine

Anonym skriver:

Tja det kan godt være det er bedst bare og gøre det sån. 

Ja et lidt bange for hendes reaktion hun er pædagogisk (er selv pædagogisk assistent) og hun er lidt stram i det også overfor drengen ind imellem. :-) så ja er nok lidt bange for at hun vil misforstå mig. :-) 

Det kan jeg godt forstå

Nu var jeg yngre end du er nu, men da jeg var 18 år og au-pair i England var jeg også lidt bange og generelt nervøs over for moren til de fire børn jeg boede sammen med og passede til dagligt Det var jo ikke mine børn, men nogle gange så jeg bare ting som hun ikke gjorde, idet hun arbejdede til sen aften.

F.eks. at hendes 13 årige pige blev ved med at spise/hugge snoller fra slikskabet, og at hendes 9-årige dreng slog og kaldte mig "bitch" Dengang tog det hårdt på mig, men jeg har nogenlunde lært at turde åbne op og fortælle - også selvom det kan være grænseoverskridende