Kirurgisk abort??

Jeg skal snart igennem en abort, og har det utrolig svært med det .. Men mandens melding om at han alligevel ikke ønsker det, og at han ikke vil have noget med mig at gøre hvis jeg beholder, og flytter fra os (vi har to børn) hvis jeg fuldføre, gør at jeg ikke kan beholde ... 

Er er der nogen som kan fortælle mig lidt om forløbet? 

Hvordan havde i det bagefter?? 

Er bange, og meget nervøs, og ked af det, laver ikke rigtig andet end at græde. 

Nogen dom vil dele erfaringer? Vil gerne være forberedt på hvad der venter. 

Hvor ord længe gik der fra i var ved lægen, og til i kunne komme til selve aborten? 

Er så nervøs for at der kan gå flere uger 

Anonym skriver:

Jeg skal snart igennem en abort, og har det utrolig svært med det .. Men mandens melding om at han alligevel ikke ønsker det, og at han ikke vil have noget med mig at gøre hvis jeg beholder, og flytter fra os (vi har to børn) hvis jeg fuldføre, gør at jeg ikke kan beholde ... 

 

Er er der nogen som kan fortælle mig lidt om forløbet? 

 

Hvordan havde i det bagefter?? 

 

Er bange, og meget nervøs, og ked af det, laver ikke rigtig andet end at græde. 

 

Nogen dom vil dele erfaringer? Vil gerne være forberedt på hvad der venter. 

 

Hvor ord længe gik der fra i var ved lægen, og til i kunne komme til selve aborten? 

Er så nervøs for at der kan gå flere uger 

Er ked af at høre at din mand afpresser dig til en abort! Det er virkeligt tarveligt. Tror ikke jeg kunne blive sammen med sådan en mand. Tanker og kram herfra 

Malene76 skriver:

Er ked af at høre at din mand afpresser dig til en abort! Det er virkeligt tarveligt. Tror ikke jeg kunne blive sammen med sådan en mand. Tanker og kram herfra 

Enig.. 

Jeg ville vælge barnet frem for ham . Det lyder til at du er meget oprevet over dette, så følg dit hjerte og vær ikke i tvivl 

Jeg skal snart igennem en abort, og har det utrolig svært med det .. Men mandens melding om at han alligevel ikke ønsker det, og at han ikke vil have noget med mig at gøre hvis jeg beholder, og flytter fra os (vi har to børn) hvis jeg fuldføre, gør at jeg ikke kan beholde ... 

 

Er er der nogen som kan fortælle mig lidt om forløbet? 

 

Hvordan havde i det bagefter?? 

 

Er bange, og meget nervøs, og ked af det, laver ikke rigtig andet end at græde. 

 

Nogen dom vil dele erfaringer? Vil gerne være forberedt på hvad der venter. 

 

Hvor ord længe gik der fra i var ved lægen, og til i kunne komme til selve aborten? 

Er så nervøs for at der kan gå flere uger 

Jeg har ikke selv været ude for det, men min veninde har lige været igennem, dog en medicinsk, abort. Der gik ikke så lang tid fra hun var ved lægen til det blev sat i gang.

Hun var også ked af det inden, men her efterfølgende kan hun godt se at det var det rigtige valg, og hun er afklaret med sin beslutning. Men det er selvfølgelig helt individuelt hvordan man tager sådan en oplevelse.

Stort kram til dig. 

Øv for en mand! 

vil så lige sige, at får du kun foretaget den abort for din mands skyld,

Tror jeg du vil ende med at fortryde..

Jeg har lige været igennem forløbet med kirugisk abort, og fra jeg var ved lægen til selve aborten gik der ca. 2 uger ..Kommer også an på,

hvor langt du er henne tror jeg..(var ca.5 uger henne da jeg var ved lægen, og 7+2 da selve den kirugiske abort fandt sted.)

Du er velkommen til, at skrive en pb til mig, hvis du vil vide mere.

Jeg har selv været igennem sådan en abort og det var mit eget ønske. Det er snart 4 år siden men mener ikke der gik ret lang tid fra lægebesøg til selve indgrebet, jeg var tæt på de 12 uger da jeg tog valget.

På dagen skulle jeg sluge en pille inden jeg kom på sygehuset men fik kvalme og kastede den op igen. På sygehuset skulle jeg så have en ny pille men den skulle op verginalt for at virke hurtigt nok. Senere fik jeg lidt beroligende, tror det var af ren rutine for jeg kunne ikke være mere rolig. De kørte mig så hen til stuen og 4 søde damer tog imod mig og fortalte hvad der skulle ske. Jeg var mega nervøs for nålen i hånden men de gav mig et varme tæppe og gav min arm masage så jeg kunne slappe af. Kort efter var jeg på vej til drømmeland. Da jeg vågnede op blev jeg kørt tilbage til stuen. Jeg havde ikke længere hverken kvalme eller ondt nogen steder og følte mig faktisk lettet. De kommende par dage blødte jeg lidt men ikke noget vildt og havde kun få smerter, lidt som let menstruation.

Først en uge senere reagerede jeg på det hele og brød helt sammen, men jeg stod stadig ved min beslutning. Det tog mig næsten et år at komme over men er lykkelig over mit valg.