Eksperthjælp: Stoppe med natamning

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.018 visninger
2 svar
1 synes godt om
8. september 2014

Catrine Hansen

"Stoppe med natamning"

Hej Catrine

Min datter på 10 mdr, her på torsdag, giver sin mor store udfordringer om natten...
Pt bliver hun ammet inden hun bliver puttet kl 19 ca. Og derefter har jeg de sidste par nætter været inde ved hende ca 8-10 gange inden hun står op om morgen ved 6-6.30 tiden. Hun sidder op i sengen og den eneste måde jeg kan få hende til at falde til ro/ i søvn, er ved at ligge hende til brystet.
Det er ikke holdbar meget længere, da jeg starter på arbejde om ca 3 uger.
Gode råder søges??
For min skyld kunne det være fedt at stoppe helt med at amme og få en "næsten" hel nattesøvn igen :-)

Hun spiser nogenlunde om dagen og ca 30 min før hun bliver puttet, bliver hun tilbudt en portion havregrød.

Håber du kan hjælpe mig og min datter på rette kurs?
På forhånd tak :-)



Catrines svar

Hej Lau

Jeg kan godt forstå at du er frustreret over at skulle amme så ofte om natten - ja i det hele taget at skulle amme om natten, når din datter er så gammel.
Først vil jeg sige, at du ikke er alene! Der er mange småbørn på 10 mdr der stadig vågner og vil ammes om natten. For nogle er det ok, og for andre er det ikke.
Jeg synes ikke at du skal stoppe helt med at amme, bare fordi natamningerne skal stoppe. Din datter kan godt lære at skelne, og snart stopper med din barsel, vil det være et tab for din datter at skulle undvære dig. Hvis hun så også skal undvære amningerne, er det en hård omgang.
Jeg synes derfor i første omgang, at natamningerne kan stoppe.
Det råd, jeg synes virker for de fleste, er at lade far overtage om natten indtil din datter ikke længere vågner og græder efter brystet! Når du først har besluttet dig for at stoppe, skal du holde fast i det, så din datter ikke bliver forvirret. Derfor er det oftest bedst hvis du kan tage ud af soveværelset - din datter må ikke kunne lugte eller høre dig. Når hun vågner, skal far trøste. Han må ikke lade hende ligge og græde. Han kan forsøge at tilbyde vand fra en kop, og ellers trøste så godt som det er muligt, hvis hun bliver ked af det. Der plejer at gå et par nætter med det - gradvist vil hun vågne færre gange op. Om der går én, to eller flere nætter kan jeg ikke sige. Alle børn er forskellige.
Men gør det en weekend, så far kan sove i løbet af dagen. Og lad være med at lave planer.
Beslut jer for hvornår det er morgen, og giv så din datter bryst når hun vågner om morgenen. Du kan herefter fortsætte med at amme morgen, eftermiddag og aften så længe du og din datter trives med det.

Held og lykke med det. :-)

Mange hilsner fra Catrine



Forældre og Fødsel er Danmarks eneste brugerforening der varetager de gravides, fødendes og småbørnsforældres vilkår. Forældre og Fødsel tilbyder desuden rådgivning inden for emner som slynger, søvn, vandfødsler, abort, søskende, samsovning, tvillinger, efterfødselsreaktioner med videre.

Forældre og Fødsel: fogf.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

9. september 2014

lau85

Tak for dine råd, vores udfordring er bare, at far ikke kan tage over, da hun bliver så ulykkelig og kan overhovedet ikke falde til ro. 

Hvad gør vi ? 

Anmeld

17. september 2014

CatrineHansen

lau85 skriver:

Tak for dine råd, vores udfordring er bare, at far ikke kan tage over, da hun bliver så ulykkelig og kan overhovedet ikke falde til ro. 

Hvad gør vi ? 



Hmm, altså det er jo lidt svært, det med at stoppe natamningerne, særligt hvis det kun er dig der duér. Men har I forsøgt at give det en chance? Din datter vil uden tvivl blive ked af det når hun pludselig ikke får det mælk hun plejer - og det vil hun også blive hvis du er i nærheden. Hun vil nok blive ekstra ked, netop fordi hun så kan lugte, se og høre dig.

Mit bedste råd er stadigvæk at forsøge med far. 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.