Et stort hej til jer alle, mødre, gravide, jer der ptåve, alle!

<3
Jeg er gravid! <3 men hvor er glæden? Min kæreste skifter hele tiden mening, ja kastede om sig med nedladende ord, og sætninger om han ikke skulle være far! Og at det gad han ikke, så måtte forhodet slutte her og så måtte babyen undvære ham, han sårede mig meget og
Og kørte længe på mig.
Lidt efter ændrer han sig fuldstændig nu glæder han sig pludselig, vil os gerne, elsker mig og glæder sig til at se barnet. Han fortæller mig også at han elsker mig og ikke vil miste mig <3
MEN! Jeg stoler ikke på ham

er så bange for at han vil skifte mening igen og vælge os fra for det vil jeg ikke kunne holde ud

han virker meget ustabil.
Har en dejlig søn og hans far forlod mig da jeg havde født. Har intet hørt fra ham siden..
Er bange for det sker igen igen

det ødelægger glæden. Han var SÅ vred over det og var SÅ nedladende og modbydelig til at ville det 100%

hjælp mig? Tanken om abort kommer tæt på

jeg er ikke tryg når han siger han bliver

jeg bliver bange, får et negativt syn på ham efter hans raseri, men på den anden side er han så dejlig og elsker ham! <3 hans egoistiske flip gjorde bare lige at jeg ikk kan glæde mig over det. Vil jo ikke have endnu et barn med en uinteresseret far . Og er så bange for han smutter fordi han skifter mening/humør tit, han har ændret sig til at være en dejlig og kærlig kæreste til at virke, ligeglad, kold og fraværende

ved ikke selv hvad jeg føler . En ting er sikkert. Har aldrig set min kæreste blive så modbydelig . Det er som om mine følelser har gemt sig

er 5+4 gravid.
Hjælp! <3